Fluefiskeriet i tilbagegang
Det ser ud til, at de gode, gamle dage desværre er forbi for dem, der har deres gang i branchen for fluegrej. Som lever målrettet af at sælge grej til fluefiskere.
I snart mange år har fluefiskeriet nydt international fremgang og vækst. Selv om fluefiskeriet startede i England, blev det alligevel Amerika, som sikrede den store udbredelse. Op gennem 1970‘erne, 1980‘erne og 1990‘erne bare voksede og voksede fluefiskeriet. Det var Fenwick’s lancering af verdens første kulfiberstang i 1973 – HMG – der for alvor startede det hele.
A River Runs Through It
Med nogen ret kan man sige, at fluefiskeriet nok toppede med Robert Redford’s filmatisering af Norman Maclean’s “A River Runs Through It”, skrevet i 1976 og filmatiseret i 1992. I hvert fald åndeligt, for økonomisk toppede fluefiskeriet først langt senere. Filmen udløste nervøse trækninger hos mange af Wall Street’s nyrige yuppies med nyerhvervet Porsche i garagen. Det diminutive bagagerum blev fyldt op med spritnye 4-delte fluestænger i den dyreste prisklasse, og så gik det ellers ud i naturen for at gøre Brad Pitt kunsten efter!
De nyrige Wall Street drenge fandt imidlertid hurtigt ud af, hvorfor filmen havde fået en Oscar for bedste fotografering. Virkeligheden var nemlig meget mere våd og kold, end det så ud i filmen. Og det viste sig snart, at man ikke bare lige kunne kaste som Brad Pitt, når man stod ude i elven med sit nyerhvervede fluegrej. Man så havde Brad jo også en stand-in, der forstod at håndtere fluestangen…
Kaufmann’s Streamborn fra Oregon, USA var det første offer for krisen. Et firma, som var opbygget af Kaufmann familien gennem 1980‘erne, hvor det stort set var enerådende og førende inden for fluefiskeri, fluebinding og salg af high-end fluegrej. Et firma, hvis store og farvestrålende katalog jeg hvert år ventede med stor spænding. Præcis som jeg gjorde med Nap & Nyt i drengeårene.
Kaufmann’s konkurs
Kaufmann ekspanderede hurtigt med flere butikker i Oregon og Washington og tilføjede også et rejsebureau specialiseret i fiskerejser for fluefiskere. Der stod stor respekt om firmaet, som havde alle de dyreste og bedste og mest prestigefyldte mærker på programmet. Da jeg første gang besøgte den oprindelige butik i Portland, Oregon, kom en af de to brødre, Randall Kaufmann, netop forbi – i sin lille røde europæiske sportsvogn, naturligvis. I de dage var der gode penge at tjene i fluefiskeriet.
Det kom derfor som et chok for alle i branchen, at netop Kaufmann i 2011 måtte erklære sig konkurs – efter næsten 40 år i branchen. Alle rev sig i håret eller kløede sig i skægget. – Hvordan kunne det dog ske?
Well, alle undersøgelser tyder på, at fluefiskeriet for længst var toppet – at det havde set sine bedste dage og nu var på en uundgåelig nedtur. Og passede man ikke på i branchen og skar ned, hvor det viste sig nødvendigt og var muligt, ja, så ville og vil man ikke overleve den generelle recession. Præcis som mange andre niche-brancher, der var opstået i de gode tider med økonomisk opsving.
Fenwick på pause
Det var som bekendt amerikanske Fenwick, der for alvor ændrede fluefiskerens verden – med verdens første fluestænger i kulfiber.
Derfor er det også tankevækkende, at netop Fenwick har indstillet udvikling og produktion af fluegrej, omend det måske kun er midlertidigt. Havde der nu været så store penge i fluefiskeriet som tidligere, havde man næppe truffet denne beslutning i den store og børsnoterede Jarden koncern, som ejer Pure Fishing og dermed også Fenwick.
På vor side af Atlanten var svenske Loop Tackle det første offer for krisen. Efter at deres konkurrenter havde afvist en afskrivning på 75% af deres tilgodehavender, måtte Loop kaste håndklædet i ringen og sælge sig selv til et canadisk ejet mineselskab ved navn Coordinates Capital Corporation (CCC).
Hvad det vil betyde for Loop’s omdømme er ikke godt at vide. I selvsamme branchemagasin, Angling Trade, hvor man først kunne læse om Loop’s økonomiske trængsler, kunne man efterfølgende se store helsides annoncer, hvor miljøorganisationer og fluefiskere sammen kæmper for at undgå fremtidig ødelæggelse af Bristol Bay, Alaska – mod påtænkt minedrift:
Der står ikke et ord om, hvorvidt Loop’s nye ejer CCC overhovedet er involveret i dette projekt. Og Angling Trade havde også selv penge til gode hos Loop. Men en vis negativ afsmitning kan næppe undgås, når man som producent af fluegrej pludselig bliver ejet af et mineselskab. Så står man uundgåeligt med et ben i hver lejr.
Hardy Bros. til salg
Lige nu er der en enestående mulighed for at erhverve sig grej fra de hæderkronede Hardy Bros. i Alnwick, England. Et firma, der mere end de fleste andre grejfirmaer har formet det moderne fluefiskeri. Først med de smukke Palakona stænger i splitcane. Siden med de funktionelle Jet fluestænger i glasfiber. Og senest med ultralette Sintrix stænger i højmodulære kulfibre.
Avisen “London Telegraph” har kigget lidt i regnskaberne og kan fortælle sine læsere, at Hardy Bros. og søsterselskabet Grey’s i 2010 producerede og solgte 80.000 stænger. Dem fik de 12,6 millioner engelske pund for – 116 millioner danske kroner – men det var ikke nok til at sikre et overskud. Krisen kradsede, og Hardy måtte indkassere et underskud på 446.000 pund – 4,1 million kroner. Desværre endnu et eksempel på, at fluegrejbranchen er under pres i disse år. Hardy er jo primært kendt for sit fluegrej.
Tabet resulterede i første omgang i, at Hardy måtte fyre 20 ud af 100 medarbejdere. Nu er det så kommet dertil, at ejeren Harris & Sheldon har sat både Hardy Bros. og Grey’s til salg – hvis det nu skulle have interesse. Salgsprisen er ikke oplyst, men ejerne er givet til at tale med.
Såfremt du vil vide mere om det hæderkronede grejfirmas glorværdige fortid og triste fald, kan du med fordel kigge på DVD’en “The Lost World of Mr. Hardy”. En fornem dokumentarfilm med masser af autentiske sorthvide optagelser – og mange ufrivilligt morsomme danske undertekster…
Herhjemme har vi set danske Svendsen Sport flytte fokus fra egne Scierra flueprodukter til spinnegrej fra andre fabrikater. Den internationale finanskrise tvang for et par år siden Svendsen Sport til at lukke en stor del af egne afdelinger i de fleste europæiske lande – med netop Scierra som den store taber.
Danske tal, der tæller
Den store danske undersøgelse af det rekreative fiskeris samfundsøkonomiske værdi, som blev færdiggjort i 2010, viste flere interessante ting. Heriblandt, at fluefiskere antalsmæssigt kun udgør en forsvindende lille del af det samlede antal sportsfiskere i Danmark. Baseret på et stort antal spørgeskemaer viste det sig, at fluefiskeriet med blot 10% scorede overraskende lavt – kun underbudt af trollingfiskerne med 3%. Spinnefiskerne lå omkring 40% – medefiskerne omkring 20%.
Dette skift i foretrukne fiskeformer kan også ses andre steder. Eksempelvis i England, hvor de store engelske postordrefirmaer i de seneste år har fået mere og mere spinnegrej i katalogerne – af nød, for spinnefiskeri er bestemt ikke en engelsk gentleman’s foretrukne fiskemetode. Men det er en udvikling, der har været meget tydelig i de seneste år, hvis man som undertegnede er en dedikeret katalogfreak, der gerne handler eksotisk grej over nettet i udlandet.
Mindre danske grejbutikker har også fået mere spinnegrej på hylderne – tit mere af nød end af lyst, da indehaveren ofte selv er flueentusiast. Men det kan man altså ikke leve af længere – og har næppe nogensinde kunnet i lille Danmark, hvor markedet helt enkelt er for lille. Flere butikker har da også taget skridtet fuldt ud, måsket sunket en ekstra gang, men så bestilt de forkætrede bøtter med Gulp!, som flertallet af kunderne efterspørger…
– Så er fluefiskeriet på vej ud? Næppe. Men det har definitivt haft sin kommercielle højtid og vil nok fremover finde et mere ydmygt leje blandt lystfiskere verden over.
Og det kan man så mene om, hvad man vil.
© 2012 Steen Ulnits
Det øverste og det nederste foto stammer fra Eagle River i Labrador, Canada, hvor minedrift er en vigtig industri. Det midterste er fra Deschutes River, der i årevis var hovedkvarter for Kaufmann’s Streamborn, som nu er gået konkurs.
Del denne artikel: