Sikker Vadning

shapeimage_3

Vad – uden at blive våd!

Selv om vadefiskeri i princippet blot er gang og fiskeri iført waders, så kræves der en hel del mere af vadefiskeren i vandet end af fodgængeren på fortovet.

For det første er der strømmen, som man ofte må kæmpe med eller rettere mod – hvis man altså fisker i et vandløb. For det andet kan man kun sjældent se, hvor man sætter sine fødder. Og for det tredje er bunden ofte ujævn – hvis ikke glat som sæbe…

Regel nummer ét i vadning er derfor altid: – Tag det roligt! Forhast dig ikke, og flyt aldrig den ene fod, førend den anden har fået sikkert fæste. De allerfleste fald under vadefiskeri skyldes brud på denne simple regel.

Regel nummer to lyder, at man aldrig skal læne vægten fremover på den “nye” fod, førend man ved, om man overhovedet kan bunde et skridt længere fremme. Det kan man ikke nødvendigvis altid…

Brug hovedet – og bæltet!

Det har gennem årene været genstand for megen diskussion blandt vadefiskere: – Skal man bruge bælte eller ej?

Modstanderne har stædigt fastholdt, at man med bælte om livet risikerer at “ende som et andet makrelflåd” – flydende i overfladen med benene stikkende op og hovedet nedad. Hvilket naturligvis ikke er så tillokkende en stilling at indtage, hvis man vælter i vandet.

Tilhængerne derimod mener, at man med bælte om livet ikke vil tage nær så meget vand inde, dersom man skulle falde. Med det resultat, at det er lettere at komme på højkant igen, og at man i bedste fald kan klare sig næsten tør ud af et fald. At der kun kommer ganske lidt vand indenbords, førend man er oppe igen.

Adskillige forsøg i svømmehaller verden over har vist, at det er tilhængerne af vadebæltet, som har ret. Der er ingen risiko overhovedet forbundet med at have et vadebælte på – kun de nævnte fordele. Når man står ude i vandet, har vandtrykket alligevel presset al den luft ud af buksebenene, som modstanderne frygtede måtte være der. Og den luft, der måtte være tilbage, er kun med til at holde én oppe.

Selvsamme forsøg i svømmehaller har dokumenteret endnu et vigtigt forhold: Det er en rigtig dum ting at falde i vandet fra en båd iført waders. Det er næsten umuligt at komme op igen med waders fulde af vand. Da er man så tung, at to mand næsten ikke kan trække én op i båden igen. Man skal hurtigst muligt ud af sine waders, hvilket ikke er så let endda. Waders i en båd er således ingen god idé.

Endelig har man mulighed for at vælge et ekstra bredt og foret vadebælte, som yder god rygstøtte under vadning. Noget, man som kontorarbejder kan have god brug for efter mange timers stillesiddende arbejde.

Med staven som støtte

Det meste af tiden behøver man ingen vadestav. Med mindre man naturligvis er lidt oppe i årene og lidt usikker på benene. Men vadestaven er altid en rigtig god kammerat at have ved hånden, når og hvis forholdene bliver vanskelige. Hvis strømmen er hård og bunden ujævn eller glat.

Tænk på vadestaven som et tredje ben, der kan sættes ind i en nødsituation. Den er ofte nok til, at man ikke mister balancen og fodfæstet, men kan redde sig sikkert – og tørskoet – i land.

Man kan nemt fremstille sig egen vadestav selv – af en tyk kæp, som man finder i skoven eller langs elven. Vil man gøre det bedre endnu, binder man en snor i den ene ende og noget tungt i den anden. Snoren sikrer, at man ikke mister staven, hvis man giver slip på den under fiskeriet. Og vægten sørger for, at staven ikke flyder oven på, men når ned til bunden, hvor den kan få fæste.

DSC_0019_2Da mange kun undtagelsesvis bruger en vadestav – men alle gerne vil have én, når krisen kradser – er sammenklappelige vadestave blevet ganske populære. Når de ikke er i brug, kan de bæres i bæltet i sammenfoldet tilstand. Såre praktisk – også til rejsebrug.

Med en kammerat under armen

Man skulle umiddelbart tro, at kan én fisker let vælte omkuld ude i strømmen, så vil to fiskere være den sikre druknedød. Lidt à la Gøg og Gokke på fisketur.

Men det er slet ikke tilfældet. Faktisk er to mand, der holder hinanden kammeratligt om skuldrene, en meget effektiv måde at trodse strømmen på. Skulle den ene et kort øjeblik miste balancen, taler alt for, at den anden fortsat holder balancen og dermed redder situationen. Eller omvendt.

Er den ene af fiskerne en rutineret vadefisker, bør han altid være forrest – på opstrøms siden, hvor presset er størst. Så kan den mindre trænede gå i strømlæ bag den mere trænede – til stor fordel for begge parter. Panik er ikke det, man har mest brug for i hård strøm…

Rent psykologisk betyder det rigtig meget at være to mand, når og hvis situationen spidser til. Det kan den hurtigt gøre, hvis man fisker i et ukendt vand og ikke lige kan huske, hvor man vadede ud.

Med siden til

Når en stor laks er gået på krogen og har indset sin fatale fejltagelse, vil den ofte – hvis der altså er tale om et vandløb – vende siden mod strømmen. På denne enkle og for fisken meget energibesparende måde kan den lægge et meget stort pres på fiskegrejet.

DSC_0023På samme måde er det dumt af vadefiskeren at vende (bred)siden til, når der vades i hård strøm. Gå i stedet med siden til – den smalle –  så der kun er strømpres i ét bens bredde. Så såre man gør direkte front mod strømmen, er den ved at rive én omkuld. Da er strømpresset pludselig dobbelt så stort – på begge ben – men vægten og dermed fodfæstet stadig kun det samme.

Skal man krydse strømmen, bør det altid ske skråt nedstrøms. Er strømmen blot nogenlunde hård, er det noget nær umuligt at kæmpe sig op imod den. Udse dig i stedet en lavvandet strækning, hvor du kan se, at du efter al sandsynlighed kan komme hele vejen over uden at tage vand ind – retning skråt nedstrøms.

Det er med strømmen som med vinden: Brug den altid som en ven – kæmp aldrig imod den som en fjende!

Vandstanden

Det siger sig selv, at vandstanden er altafgørende for, hvor, hvornår og hvordan man kan vade. I havet skifter vandstanden regelmæssigt med tidevandet – fra nogle få centimeter i de indre danske farvande til op mod to meter i de ydre. Det sidste er i sagens natur nok til at drukne i, mens det sidste næppe resulterer i værre ting end en våd sok.

Da tidevandet veksler regelmæssigt dag ud og dag ind, bør man altid tage højde for det. Check tidevandstabellerne for det pågældende område og planlæg fiskeriet derefter. Notér altid, hvor du er vadet ud, og hvor du kan komme ind igen. Det er træls at blive fanget ude på en sandbanke, som man fint kunne nå ved lavvande – for så at skulle svømme ind gennem badekarret ved højvande nogle timer senere…

Mange steder i vore smalle fjorde kan man vade helt ud til den dybe sejlrende, hvor skibstrafikken passerer. Her gælder det om ikke at komme for tæt på selve skrænten, som kan skride væk under fødderne på én. Det gælder også om at være opmærksom, når store skibe passerer tæt forbi. De store skibe trækker så meget vand, at de nærmest kan suge bunden væk under fødderne på vadefiskeren. I bedste fald bliver man blot våd – i værste fald drukner man.

En oppustelig redningsvest er derfor en rigtig god idé på sådanne steder. I det hele taget overalt, hvor der vades. Det giver tryghed såvel ude som hjemme.

I nødstilfælde

Du har spottet en fisk længst ude, hvor strømmen er stærkest. Med sand dødsforagt har du arbejdet dig ud på kastehold af fisken, som ringer ufortrødent videre. Men pludselig mærker du, at bunden begynder at skride under dig, og vandet bliver dybere. Du må erkende, at du denne gang ikke klarer det uden at blive våd. Meget våd.

Men lad for alt i verden være med at vende om og forsøge at nå i land. I samme sekund du vender dig i strømmen, vælter den dig omkuld. Bevar i stedet fatningen og vad langsomt i land – stadig med siden til, centimeter for centimeter – selv om det giver vand indenbords. Det er langt bedre end en ufrivillig svømmetur ned ad strømmen…

Skulle det alligevel gå så galt, at du vælter helt, så prøv at tage det som den oplevelse, det altid er! Lad strømmen føre dig afsted – forsøg ikke at kæmpe mod overmagten. Læg dig roligt om på ryggen og hold godt fast i din elskede fiskestang. Sørg blot for at holde hovedet oven vande og op mod strømmen. I så fald risikerer du ikke at slå hovedet mod en sten, blive bevidstløs og drukne. Det er ellers en meget reel risiko.

Vent, til strømmen har ført dig ind, hvor du kan bunde, førend du forsøger at rejse dig og vade i land. Gør alting langsomt og velovervejet, og en lille sejltur med strømmen er ingen katastrofe.

Men mister du først overblikket, kan du dø af det. Og det var jo ikke meningen med fisketuren. Endnu en god grund til altid at bære en oppustelig redningsvest!

© 2010 Steen Ulnits