Et besøg i fluefiskeriets hjemland, der også er stedet, hvor det moderne P&T fiskeris vugge stod. Englænderne har i dag raffineret dette specielle fiskeri til højder, vi knapt kan fatte herhjemme!
Jeg holder ganske meget af Put & Take fiskeri – hvis det da ellers drives korrekt. Og det kan det unægtelig knibe med mange steder herhjemme, hvor ejerne tilsyneladende tror, vi lystfiskere er tilfredse med en nygravet dam på en pløjemark…
© foto Steen Ulnits
Det er vi naturligvis ikke allesammen. Vi er nogle, der søger andet og mere end et hul i jorden fyldt op med fisk frisk fra et dambrug. Som søger steder med smuk natur i tilgift til fiskeri efter regnbueørreder med hele finner i stedet for blodige, afgnavede haler. Som sågar er villige til at betale ekstra for en højere kvalitet end den, vi ellers er vant til at blive spist af med.
Det var englænderne, der opfandt det moderne fluefiskeri, hvis vugge stod ved sydengelske kalkstrømme som Test og Itchen – begge beliggende ganske tæt på hovedstaden London. Det var pudsigt nok også englænderne, der opfandt det fiskeri, vi i dag kalder for “Put & Take”.
Der fiskes i vande, hvor fangstklare fisk sættes ud for at blive halet op igen kort tid efter af gæstende lystfiskere. Nogle fiskere hader Put & Take vande for deres indhold af slappe, slatne og glubske, hvidkødede regnbueørreder, der kommer lige fra dambruget – i mange tilfælde udtjente moderfisk, som er købt for en slik. Andre er fascineret af P&T vandenes muligheder for et spændende fiskeri i udkanten af storbyen.
Begge holdninger kan være lige rigtige. Det hele afhænger nemlig af den måde, fiskeriet administreres og drives på. Når tamme og udsultede damørreder hældes ud i en lille dam for straks efter at blive halet op igen, da har det intet med lyst- eller sportsfiskeri at gøre. Da kan man principielt lige så godt hente sine fisk i supermarkedets frysedisk…
© foto Steen Ulnits
Men P&T vande kan så sandelig også diske op med fiskeri af høj kvalitet, hvis de vel at mærke drives fornuftigt. Omgivelserne skal være naturlige – søen skal ikke blot være et nygravet hul i jorden, som man desværre ofte ser. Og fiskene skal have lov til at gå et passende stykke tid i deres nye “hjem”, før der fiskes efter dem. Da kan de byde på spændende sport og interessante oplevelser for selv kræsne lystfiskere.
Kvalitet eller kvantitet?
Uanset de mange meninger om Put & Take fiskeri, så har det nogle klare fordele for såvel fisk som fiskere. I P&T vandet kan man med sindsro tage de fangede fisk med hjem. De er udsat til det samme, og man gør ingen skade på værdifulde vildfisk. På dette felt aflaster de mange P&T vande de naturlige vande og deres fiskebestand ganske meget.
Samtidig giver de storbyens mange lystfiskere mulighed for at svinge stangen uden først at køre mange kilometer og brænde mange liter dyr benzin af. Her kan hele familien fiske i nærmiljøet – endda med store chancer for fangst. Endelig giver de mange fiskere afløb for deres lyst til at fange store fisk – større end dem, der kan fanges i naturlige vande.
“Put & Take” er imidlertid stadig et lidt odiøst foretagende – noget, der smager af konsum og misforståede hensigter. Imidlertid må man gøre sig klart, at det meste moderne sportsfiskeri efter laksefisk – det være sig i vandløb, sø eller hav – jo efterhånden er ét stort P&T fiskeri. De store udsætninger foretages jo kun med henblik på senere genfangst. Det springende punkt ligger blot i, hvor lang tid der går mellem udsætning og genfangst.
I det intensive Put & Take vand sker der en lynhurtig omsætning af fiskene. Her udsættes og fanges fisk i et væk. Med samme hastighed som fiskene hales op, sættes nye ud. Fiskene når sjældent at opfatte, hvad der sker, før de igen er oppe på land – i lystfiskernes medbragte plastikposer. Ikke sjældent skal der afregnes efter kilopris, når man forlader stedet.
© foto Steen Ulnits
I det ekstensive Put & Take vand sker omsætningen af fisk meget langsommere. Her udsættes mindre fisk, som får lov at vokse sig større, før de må tages med hjem. Her når fiskene at tilpasse sig det nye miljø, hvor de lever et liv som en anden vildfisk. De lærer at se forskel på naturlige fødeemner og så det, lystfiskerne tilbyder dem. Endelig når de også at blive røde i kødet på en diæt af krebsdyr og insekter – en diæt, der gør dem både velsmagende i køkkenet og stærke for enden af en line.
For lystfiskeren gælder det derfor om at vælge mellem kvalitet og kvantitet, når der vælges fiskevand.
Put & Take anno 2000
Det var som sagt englænderne, der gav os fluefiskeriet, og englænderne, der opfandt Put & Take fænomenet. Det er derfor ikke så underligt endda, at netop englænderne også er længst fremme med udviklingen af dette specielle fiskeri.
Jeg var for nylig – senhøst ’99 – i Sydengland og gæstede da et ganske typisk P&T vand ikke så langt fra London. Fiskeriet fandt sted i tre aflange søer, som alle var stemmet op via en ganske lille bæk, der løb gennem landsbyen.
Det var det lokale gods, der havde stået for etableringen af de tre kunstige søer, som alle var yderst velholdte. Vandet var således krystalklart og bunden dækket af yppig grødevækst. Bredderne var friseret på typisk engelsk vis, så de mest af alt lignede en veltrimmet græsplæne. Ikke den mindste stump affald forstyrrede indtrykket. Og de omkransende træer var lige så naturligt fældet eller ryddet, så der alle steder var plads til et normalt bagkast.
Det er noget, der nok kan forbløffe os danskere. Men for englænderne er det nærmest en selvfølge, idet P&T fiskeri selvfølgelig drives med flue og fluestang. Intet andet. Alt andet ville være utænkeligt. Ve den, der vover sig frem med en spinnestang for slet ikke at tale om orm eller Powerbait. Resultatet ville være øjeblikkelig bortvisning – for livstid!
© foto Steen Ulnits
Der var ikke just trængsel ved vandet – selv ikke på en lørdag – hvilket også undrede min eneste kollega. Han havde parkeret sin sølvgrå Jaguar mellem de to øverste søer og var gået den korte vej ned til vandet. Her havde han slået sin lille stol op og drukket sig en enkelt gin og tonic. Så havde han samlet sit Hardy grej, kastet fluen ud og sat sig til at vente.
Jeg troede nærmest, at han sad og medefiskede, da jeg kom. Men nej. Han lod blot sin lette flue synke helt til bunds, inden han langsomt nøkkede den hjem igen – siddende, da en nylig hofteoperation ikke gjorde ham så gangbar som tidligere.
Hotte og med hele haler
Han behøvede ikke at vente ret længe, så sad den første regnbue der. En fin sølvblank trepunds fisk, der kæmpede bravt for livet, inden den gled i nettet og blev halet op på den nyslåede plæne. Da jeg kiggede nærmere på den, studsede jeg over dens hele finner og kommenterede det.
– Sådan ser de allesammen ud her i søerne. For et par år siden besluttede godset, at de selv ville opdrætte deres fisk. Dem, de kunne købe fra nærliggende dambrug, var af en alt for dårlig kvalitet – med blodige afgnavede finner.
– Sådan nogle ville kunderne ikke have, og derfor gik man over til selv at fremstille kvalitetsfisk med hele finner og krudt i halen.
Den tweedklædte gentleman gokker fisken med sin priest, griber efter flasken med præfabrikeret gin og tonic og skænker sig en ny varmende drik. Så kaster han atter fluen – en hvid “Viva” – ud igen og lader den langsomt synke til bunds. Inden jeg forlader ham for at gå op til den øverste sø, har han fået tre flotte fisk af samme størrelse – fisk, som alle havner oppe i Jaguarens bagagerum.
– What a jolly good sport! slutter han dagen. Det er tydeligt, at Put & Take på disse kanter ikke kun er forbeholdt middelklassen. De velstillede holder sig så sandelig heller ikke tilbage – de stiller blot krav til fiskeriet.
– Prisen på dette herlige P&T vand? Sølle 20 pund (godt 200,- kroner) for en hel dags fiskeri inclusive fire fisk.
– Sagde nogen dyrt?
Ikke jeg…
© Steen Ulnits 2000
Del denne artikel: