Pop en pigfinne!

shapeimage_3

Sortstribede røvere i rankegrøden

Aborren er en fantastisk fisk – også for fluefiskeren. Aborren er evolutionært en af de mest avancerede og udviklede fisk, vi har – med pigfinner, knivskarpe gællelåg og et tykt skælpanser.

Dertil en lukket svømmeblære, som gør denne varmtvandselskende fisk til et ofte noget “moody” bekendtskab. Den ene dag koger søen formelig – for så at ligge nærmest uddød hen den næste…

Forklaringen på denne “humørsyge” er ganske enkel: Bliver vejret dårligt, falder lufttrykket markant, og det registrerer fiskene straks. Deres svømmeblære udvider sig, hvilket øger fiskenes opdrift og gør dem utilpasse.

For laksefisk er dette ikke noget problem, da de har en åben svømmeblære. De kan derfor uden videre gylpe overskydende luft op, så trykket udlignes. Aborrefisk derimod kan kun regulere trykket via gasser i blodet, og det er en præcis, men også langsommelig proces.

Aborrer har derfor to alternativer, hvis lufttrykket falder pludseligt: De kan søge ud på dybere vand, hvor det øgede vandtryk kan udligne forskellen. Eller de kan forblive, hvor de er, og vente på, at krisen driver over!

I begge tilfælde bliver de sværere af finde eller fange, og godt aborrevejr er derfor godt vejr med et stabilt lufttryk.

dia   15

Sorte striber i septembersol

September er traditionelt en måned, som ofte byder på smukt og stabilt sensommervejr. Sommeren er definitivt ovre, men vandet er stadig varmt. Aborrer elsker varmt vand, og september er derfor en af årets store aborremåneder. Fiskene er aktive dagen igennem, og de jager ofte i overfladen.

Det giver mulighed for et overmåde spændende fiskeri med poppers på flydeline – et fiskeri, hvor alt foregår fuldt synligt for fluefiskeren. “Sight fishing”, som amerikanerne kalder det.

Aborren har en stor omend tandløs mund, og den er ikke bange for at gabe over noget stort, hvis den er i det humør. Det ses, når den ikke sjældent forgriber sig på en af de store fluer, som egentlig var tiltænkt den langt større gedde!

En “popper” er en flydende flue, som skal fiskes støjende i overfladen. Den skal sprøjte vand ud til siderne, når man trækker i linen. På denne måde giver den rovfiskene indtryk af at være større og mere attraktiv, end den i virkeligheden er.

IMGP6863Poppers kan bindes på mange måder og se ud på endnu flere! Man kan binde dem med krop af tæt trimmede hjortehår, som flyder på grund af deres hule struktur og luftindhold.

I så fald skal man blot tænke på at trimme dem tæt på undersiden – bedst med et barberblad – så hårene ikke dækker over krogspidsen og derfor interfererer med krogningen.

Primitive poppers

Klassiske amerikanske poppers har ofte krop af kork eller balsatræ, som sikrer flydeevnen uanset hvad. De kan være meget detaljerede – eksemplificeret af klassiske “Froggie” øverst på denne side, der i både form og farve efterligner en lille frø. Den ser sød ud og har derfor mange tilhængere, som holder af at have den siddende kækt i flueæsken.

I virkeligheden ser fiskene dog kun vore poppers fra neden – op mod den altid lysere himmel og derfor altid i silhuet. Man kan derfor med sikkerhed konkludere, at udførligt udformede og dekorerede poppers er lavet til os fiskere – ikke til de fisk, vi gerne vil fange.

På samme måde kan man let selv konstatere, at ganske simple poppers fanger mindst lige så godt – blot de er i stand til at kaste vand ud til siderne, når man “popper” dem. Det sikrer et skålformet hovede.

Om fiskeriet er der ikke meget at sige. Alfa og omega er som allerede nævnt det gode og stabile vejr. Det næstvigtigste er det nok mest indlysende: Man skal være, hvor aborerne er. Flokkene trækker meget omkring og kan være snart her, snart der. Lokalkendskab er derfor af største vigtighed.

Aborre

Fisketeknikken er derimod lige ud ad landevejen. Kast popperen ud og træk den ind igen i lange ryk, som får fluen til at sprøjte vand ud til siderne. Så skal de sortstribede med pigfinnerne nok vide at være der – hvis de altså er i det humør og på den plads.

Giv endelig aborrerne god tid til at tage popperen, inden der gives tilslag. Så er et fornemt middagsmåltid reddet!

© 2009 Steen Ulnits / Henrik Leth