Det startede med stål, og det er stadig stål, der driver værket hos Mustad & Søn i Norge. Nu står alt dog i fiskekrogens tegn.
Der var engang en norsk bonde ved navn Hans Skikkelstad. Året var 1832, og stedet var den lille by Gjøvik 140 km nord for Oslo.
Skikkelstad var ganske vist bonde, men en skikkeligt opfindsom og entreprenant sådan. Han var ikke tilfreds med de metalprodukter, han kunne købe, og derfor gik han i gang med at fremstille sine egne hegnstråde og hesteskosøm. Vandkraft drev værket – som så meget andet i datidens Norge.
Rygtet om Skikkelstads skikkelige produkter gik, og snart begyndte han også at sælge af dem. “Brusveen Spiger og Ståltrådfabrikk” var navnet på den nye virksomhed, der primært producerede søm af forskellig art.
Produktionen voksede støt, og i 1877 kom svigersønnen og landbetjenten Ole Mustad ind i firmaet som daglig leder. Han stiftede sammen med sin søn Hans virksomheden O. Mustad & Søn, der snart efter fokuserede på mulighederne i fremstilling af fiskekroge. Hans Mustad blev hurtigt ferm til fiskekrogene og kendt viden om for sine færdigheder på dette specielle område.
Indtil da havde fremstilling af fiskekroge været rent håndværk, hvor hver enkelt krog var resultatet af manuelt arbejde med mange individuelle arbejdsprocesser. Gode fiskekroge blev derfor dyrt håndarbejde, som ikke var for enhver.
Der kom først for alvor skred i udviklingen, da en ung opfinder ved navn Matthias Topp kom ind i firmaet. Topp udtænkte og udviklede verdens første maskine til automatisk fremstilling af fiskekroge. I den ene ende af maskinen gik stålwiren ind – i den anden ende kom de færdige fiskekroge ud. Uden at nogen havde rørt ved dem undervejs. Det var en sand revolution i de dage!
Engelsk ekspertise
Mustad-familien erkendte dog, at der stadig var meget at lære angående fremstilling af fiskekroge. Og hvad var vel mere naturligt end at kigge over havet – til England, hvor man i mange år havde fabrikeret fiskekroge af godt engelsk Sheffield-stål. Her fandtes en stor ekspertise, som Mustad kunne bruge, og som man straks importerede til Gjøvik.
Den første englænder, som tog turen over Nordsøen, var Henry Haines, der kunne tilføre Mustad stor viden om hærdning, polering og slibning af kroge. Han og andre englændere bragte siden fluebindingen til Mustad, som i de efterfølgende år var noget nær eneleverandør af fluer til det meste af Skandinavien.
Fremstillingen af Mustad fluer startede i 1889 og foregår stadig, men specielt de første Mustad-fluer i deres sirlige små papæsker er i høj kurs blandt vore dages grejsamlere!
Nu havde man så både ekspertisen og produktionen samlet i Gjøvik. Nu skulle produkterne blot sælges. Og her var det, at Mustad for alvor skilte sig ud fra konkurrenterne. Hans Mustad var nemlig klar over, at der skulle et regulært markedsføringskoncept til, hvis krogene skulle ud i den store verden. Og det var noget helt nyt og uhørt i datidens Norge, hvor man var vant til, at tingene solgte sig selv, hvis ellers de var gode nok.
Men ambitionerne var større end som så. Hans Mustad var klar over, at produkterne skulle markedsføres, og at man var nødt til at være til stede rent fysisk på selve markederne. At en nær kontakt med kunderne var nødvendig. I de følgende år drog en sværm af energiske sælgere derfor fra Gjøvik og ud i den store verden, hvor man i første omgang fandt lokale forhandlere af de norske kroge og siden selv etablerede sig på de største markeder.
Sideløbende med fiskekrogene fortsatte Mustad med at fremstille andre metalvarer. Af dem var søm til hestesko blandt de bedste sælgende, og i 1920’erne kunne såvel fiskekroge som hesteskosøm fra Mustad købes over det meste af verden – i mere end 100 lande!
– Verdensherredømmet!
I 1930’erne var Mustad for alvor blevet en multinational koncern med egne virksomheder i 13 europæiske lande. Men i løbet af 1940’erne stopper denne ekspansion dog brat med nationaliseringen af udenlandske virksomheder i østeuropæiske lande som Polen, Tjekkoslovakiet, Rumænien og Jugoslavien. Et hårdt slag for Mustad, som i nogle år herefter må slikke sårene og lægge nye planer.
I 1950’erne er Mustad dog oppe på hesten igen, og nu satser man stort – på verdens største marked for fiskekroge, nemlig USA. Det starter med overtagelsen af en mindre konkurrent i Auburn, New York, hvis produktion af fiskekroge hurtigt lukkes ned.
Til gengæld beholder man bygningerne og etablerer her en salgs- og pakkeafdeling for egne kroge fra Norge. Hurtigt bliver Mustad et stort navn i det store land på den anden side af Atlanten.
Efter nogle rolige år med konsolidering i Norge går man atter i gang med planerne om at overtage verdensherredømmet. Det sker med etableringen af egne selskaber i først Filippinerne (1988), siden Brasilien (1988) og endelig Portugal (1989). I 1993 er turen så kommet til et af verdens største lande og markeder for fiskekroge, nemlig Rusland, hvor man etablerer sig med egen salgsafdeling i Sankt Petersborg.
Fluer og fluebinding har altid interesseret Mustad, for til fluer skal man jo bruge fiskekroge, og lige netop dem har man jo rigtig mange af i Gjøvik! I 1996 overtager Mustad derfor engelske Partridge of Redditch, som har fremstillet håndgjorte fiskekroge og specielt kroge til fluebinding siden 1836.
Mustad overtager den gamle håndværksmæssige produktion, som man dog lukker ned nogle få år senere. Det hæderkronede navn beholder man, men flytter produktionen af kroge til Filippinerne, hvor Mustad også har sin egen fluebindingsfabrik – med masser af dygtige lokale fluebindersker.
Sydamerika er et af verdens mest fiskende kontinenter – til manges overraskelse. Men ikke for Mustad, som længe har solgt fiskekroge dybt inde i Amazonas. For bedre at kunne klare efterspørgslen fra Sydamerika åbnede Mustad i 1999 et separat kontor i Miami, som jo er Nordamerikas naturlige indfaldsvinkel til Sydamerika.
I 2001 åbnede man endvidere en pakkeafdeling i Den Dominikanske Republik for bedre at kunne servicere kunder i såvel Nordamerika som Sydamerika.
Endnu en milepæl kom til i 2001, hvor Mustad påbegyndte den første egne produktion af fiskekroge i Kina – i Jiangsu provinsen, der grænser op til Den Gule Flod og ud til Det Gule Hav med dets mange fisk. I 2003 stod den første kinesiske krogfabrik så klar i byen Wuxi, og samme år åbnede man et nyt salgskontor for Afrika og Mellemøsten i Cape Town, Sydafrika.
– Fremtidsplaner?
I 2002 kunne Mustad fejre sit 125 års jubilæum som verdens ubestridt største producent af fiskekroge. Med eksport af kroge til 144 lande verden over. – Hvad er der så egentlig tilbage at ønske for verdens største producent af fiskekroge? – Hvordan tegner fremtiden?
Jo, fremtiden tegner lys, og Mustad har masser af planer, som primært går i retning af at blive totalleverandør af fiskegrej til alverdens lystfiskere. Langt størstedelen af Mustads krogproduktion går i dag til erhvervsfiskeriet, men en stigende del også til alverdens lystfiskere. Og nu vil man så være leverandør af alle de mange andre produkter, som vi lystfiskere også bruger – i tilgift til krogene, naturligvis.
Fluerne var det første skridt i denne retning, og med købet af engelske Partridge er man godt i gang med at stable et program på benene for seriøse fluefiskere. I dag har Partridge således et førsteklasses sortiment af såvel fluehjul som fluestænger og -liner på programmet, der er meget populært i England. Som en naturlig forlængelse af dette har Mustad netop indgået aftale med finske Vision om at markedsføre deres fine flueprodukter på det norske marked.
Et godt eksempel på Mustads “commitment” til netop fluefiskeriet var udviklingen og lanceringen af cirkelkroge for et par år siden. Her havde man en viden og ekspertise høstet fra produktion af kroge til erhvervsfiskeriet – en viden, som kunne overføres til fluefiskeriet. Blot var krogene uendelig meget mindre og måtte derfor modificeres ganske meget, førend der kunne bindes fluer på dem.
Hos Mustad er man udmærket klar over, at det største fremtidige problem for sportsfiskeriet er den manglende rekruttering af nye fiskere i de unge aldersklasser. At mange nye sportsfiskere i de seneste år er gået tabt til computerspil og lignende indendørs aktiviteter.
Nye fiskere fanges
For at vende denne udvikling indgik Mustad i 2004 et samarbejde med Norges Jeger og Fiskeforening samt Dagbladet – en af Norges større aviser. Midtpunkt i denne nye kampagne var en serie fiskearrangementer, hvor mere end 4.500 frivillige landet over medvirkede til at lære nye fiskere op – familier, børn og voksne.
Ved at deltage i fem på hinanden følgende fisketure kunne man erhverve sig et emblem til at sætte på tøjet – noget, rigtig mange børn syntes var sjovt og attraktivt. I løbet af 2005 deltog således flere end 20.000 børn og unge i dette projekt, som dermed blev en dundrende succes.
Samtidig indrykkede Dagbladet hver dag sommeren igennem to helsider under overskriften “Fiskesommer”. I den forbindelse introducerede man konkurrencen om at fange “Idealfisken”, som blev meget populær. Her gælder det ikke om at fange de største eller fleste fisk. Her gælder det i stedet om at fange en bestemt fisk af en helt bestemt længde – Idealfisken! Glade fangere, som sender fotos af deres idealfisk ind til redaktionen, deltager i konkurrencen om en masse fiskegrej og en værdifuld fiskerejse.
Tiltag af denne art er hjælp til selvhjælp. Uden nye fiskere intet fremtidigt salg af fiskekroge og fiskegrej. Det ved Mustad bedre end de fleste, og der er næppe tvivl om, at vi lystfiskere også i årene fremover kan forvente mange spændende nye tiltag fra norske Mustad!
2007 Steen Ulnits
Del denne artikel: