Jeg havde kendt Magnus i mange år, hvor han havde været fast inventar i min flueæske. Men det var først nu, jeg mødte ham “live” – på Samsø, hvor havørrederne var på højskole og Magnus var med.
Det er altid sjovt at møde en person, man har hørt om eller kendt til i mange år – en person, som på en eller anden måde har betydet noget for én.
Sådan var det med Magnus, som havde siddet i min flueæske i efterhånden mange år. En lille grå og undselig sag, som ikke desto mindre mange gange havde bevist, at den kunne fange fisk. For “Magnus” er nemlig en flue opfundet og bundet til kystens havørreder. En flue, der har fået navn efter sin skaber, møbelsnedker Magnus Ting Mortensen fra Dalum ved Odense Å.
Jeg havde fornøjelsen at møde Magnus “live”, da han for et par år siden aflagde Samsø Højskole et besøg sammen med sin udskillelige fiskekammerat Børge Hast. De ville på kursus udi det ædle kystfluefiskeri, vel vidende at de i forvejen havde mange års erfaring og ganske mange kystflueørreder på samvittigheden.
Fenrik med fiskestang
Det var under dette kursus, at jeg fik den sande historie om fluen og dens tilblivelse.
Magnus selv stammer oprindelig fra Varde-egnen i Sydvestjylland – fra Tranbjerg. Ingen i familien fiskede, så i stedet blev det en karl fra nabogården, der tog ham med ud at fiske. Turen gik til et af Holme Ås tilløb, og her blev der fanget bækørreder på prop og orm. Det var under krigen, hvor der var mangel på alting – cykeldæk inklusive. Karlen havde derfor et bredt motorcykeldæk på baghjulet – noget, der var svært at trække rundt i sandet, når der sad en knægt bagpå!
Siden kom Magnus ind til militæret i Holstebro. Her blev han kontorordonnans og delte for en tid kontor med en fenrik, der havde en fiskestang stående på kontoret. Fenrikken var ganske vist gift, men havde ved siden af en kæreste, der vist også var gift, erindrer Magnus!
Fenrikken holdt af at fiske og tog gerne med kæresten ud til åen. Men da fiskestangen var fredløs, kunne den ikke stå i hverken det ene eller andet hjem. Den kom derfor til at pryde kontoret, og Magnus fik lov til at låne den, når fenrikken ikke selv skulle på fisketur.
Under orienteringsløb havde Magnus set, at der på øvelsesterrænet løb en fin lille å. Det var Gryde Å, hvis klare vand dengang husede flotte bækørreder. Dem havde soldaterne set, når de måtte krydse åen – fuldt påklædt – for at nå posterne på den modsatte side. Det var derfor dem, fenrikkens fiskestang blev brugt til at friste med!
Mødet med Saabye
Magnus flyttede i 1958 til Fyn og kom i lære som møbelsnedker i Fangel nær Odense Å. Her fik han lov at fiske på nabogårdens vand, og her var det, at han en dag stødte på noget så usædvanligt som en fluefisker ude i engene.
Det var selveste Svend Saabye, som svingede stangen ved sit hjemmevand – vel nok en af de sidste gange han fiskede her, da åen efterhånden var så godt som tom for ørreder. Men Magnus fik sig en sludder med kunstneren – og blod på tanden. Han ville være fluefisker og binde sine fluer selv!
Magnus lærte sig at kaste med flue – ved at studere tegningerne i datidens noget nær eneste håndbog udi lystfiskeri – Politikens “Jeg er Lystfisker”. Værre var det med fluebindingen, som krævede instruktion. Han meldte sig derfor ind i en lokal forening, hvor han lærte at binde fluer under kyndig vejledning.
Hans første selvbundne flue var en klassisk Red Tag Palmer, der skulle få stor betydning for hans kommende udvikling som fluebinder. Det tætte kropshackle på dette mønster giver en levende flue, som fiskene har svært ved at modstå. Det samme gælder den orangerøde svenske Chilimp og den mere afdæmpede danske variant ved navn Jysk Chilimps – fluer, der begge fascinerede Magnus.
Sommerhuset nær Æbelø
Da Magnus købte sommerhus ved Skåstrup på Nordfyn, begyndte han med jævne mellemrum at tage den lange vadetur ud til Æbelø. Det var spinnestangen, der måtte holde for sidst i 1960’erne, for med den kunne man jo kaste langt og fiske i al slags vejr.
Men så en forårsdag i 1973 stod han på nordsiden af øen og fik her øje på to fine havørreder, som stod stille ganske tæt på land. Magnus kastede ud og spandt ind, men lige meget hjalp det. Fiskene ville ikke vide af hans blink.
Det var en oplevelse, der satte gang i fluebindingen. De to havørreder stod så tæt på land, at han kunne have nået dem med selv et ganske kort fluekast. Og måske de ville have taget en lille flue fisket langsomt i stedet for et hurtigt fisket blink?
Magnus gik i tænkeboksen. Dengang fandtes der ikke – som i dag – en masse specielle kystfluer at vælge imellem. Dengang var kystfluefiskeriet et stort set ukendt fænomen. Men Magnus vidste én ting: Fluen skulle være levende i vandet, hvis den skulle kunne fange noget!
“Magnus” bliver til
Derfor måtte den nødvendigvis have et busket kropshackle som den klassiske Red Tag Palmer. Og den skulle se ud som en lille reje, omend Magnus ikke tænkte på en nøjagtig imitation. Som aktiv jæger havde Magnus let adgang til et af de klassiske fluebindingsmaterialer – hareuld. Kroppen blev derfor lavet af hareuld spundet på bindetråden.
Det var værre med hacklet. Men her fik Magnus hjælp af en god ven, som holdt høns af den tværstribede Plymouth Rock race. Hacklet blev derfor et “grizzly” hackle, som den slags fjer hedder i fluesproget, og halen blev lavet af to spidser fra samme fjer. Som pynt kom to rødmalede kuglekædeøjne til.
Fluen fik sin debut selvsamme påske, hvor Magnus var vadet over til Æbelø i en frisk østenvind af den slags, som er så almindelig i påsken. På nordsiden af øen fandt han et sted, hvor vind og strøm havde dannet et bagvand. Her kørte vandet frem og tilbage, og her samledes tydeligvis en hel del fødeemner for fiskene.
I hvert fald lykkedes det den dag Magnus at fange hele tre fine havørreder på sin nye flue – et rigtig godt resultat i de dage, hvor fiskene var færre og enhver fanget havørred derfor en flidspræmie. Rygtet om den nye flue spredtes langsomt, og en dag sidst i 1970’erne tog tre mand hele 17 fine havørreder på fluen, som endnu ikke havde fået noget navn.
Fluen får navn
Da efterspørgselen steg, besluttede en grejbutik i Odense at binde og sælge af den nye flue. Til ære for opfinderen fik den navnet “Magnus”, og fluen har gået sin sejrsgang lige siden. I dag er den dog trængt lidt tilbage af de mange nye fluemønstre bundet af fancy syntetiske materialer, men fluen er lige så god og velfangende som altid. Bindemønsteret lyder som følger:
- Magnus:
Krog: Rustfri streamerkrog str. 4-6
Bindetråd: Rød nylon
Hale: To grizzly hacklespidser
Kropshackle: Grizzly hanehackle
Krop: Hareuld
Rib: Oval sølvtinsel
Fronthackle: Grizzly hanehackle
Øjne: Kuglekædeøjne
Hoved: Rødt
“Magnus” har rigtig mange havørreder på samvittigheden, og en af de største har dens opfinder selv fanget – en flot fisk på hele 79 cm. Det var en fisk, der gik til biddet en kold forårsdag på Langeland. En fisk, der lige så selvfølgeligt blev landet af fiskekammeraten Børge! Året var 2001.
Magnus er en af de kystfluefiskere, der aldrig tager til kysten uden en linekurv. Som han naturligvis laver selv – af en opvaskebalje med pålimede dupper i bunden. Man er vel håndværker. Og så sværger han til intermediate liner, der synker lige ned under overfladen. De trækker ikke striber, som flydeliner gør – noget, der kan have betydning i stille vejr, hvor ørrederne er sky.
© 2005 Steen Ulnits
Blå Bog
Navn: Magnus Ting Mortensen
Alder: 67 år
Status: Gift med Bodil og far til Sten og Johanne
Uddannelse: Møbelsnedker
Født: Tranbjerg ved Varde
Bosat: Birkedals Allé 37, Dalum, 5250 Odense SV
Profession: Efterlønsmodtager
Hobby: Lystfiskeri og jagt
Del denne artikel: