På Samsø udbød man i flere år kurser i fluefiskeri fra kysten. Mottoet var: “Bind en flue og fang en fisk!” Kurserne videreføres nu af Højskolen på Kalø
Jeg har haft den lykke i de sidste 4 år at have været involveret i højskolearbejde på Samsø Højskole. Lykke, for ingen havde mindre end jeg troet, at jeg nogensinde skulle have noget med højskoler at gøre. Lige indtil den dag, hvor telefonen ringede, og forstander Ole Kæmpe fra Samsø Højskole præsenterede sig og sine ideer om fremtidige fluefiskekurser i højskoleregi.
Helt ærligt troede jeg ikke på ideen. For hvem ville dog betale penge for og bruge kostbar tid på at indlogere sig på en isoleret højskole i en hel uge – blot for at lære mere om fluefiskeri efter havørred fra kysten?
Men jeg tog fejl. Meget fejl. Siden da har nemlig snart 150 forskellige kursister deltaget i de ugelange kurser – dertil flere, som har deltaget både tre og fire gange. Forstander Ole Kæmpe måtte altså have haft noget at have sine planer i. Og fluefiskeriet måtte have noget at tilbyde mange forskellige mennesker.
Forstanderen
Ole Kæmpe, der som indfødt samsing har fisket med stang og line siden barnsben, fattede i en sen alder interesse for fluefiskeriet. Han blev meget optaget af det og er det stadig, for ingen anden fiskeform har så mange facetter:
– Fluefiskeri er meget andet end blot fiskeri. Fluefiskeri er et felt, hvor man kan anlægge en filosofisk, en samfundsmæssig, en miljøpolitisk eller en naturvidenskabelig synsvinkel – en perfekt cocktail til det oplysningsarbejde, højskolerne ifølge loven skal levere.
– Og så passer fluefiskeri perfekt ind i det moderne liv. Hvor det tidligere handlede om at tilpasse sig det gældende samfund, da drejer det sig nu om at gøre en forskel. Og her passer fluefiskeriet glimrende ind. Man bestemmer selv hvor og hvornår.
“Fortidens nederlag kan hjemtages, og fremtidig fremgang kan udpønses” skrev Svend Saabye i kapitlet “Valdemars å” fra sin udødelige bog “Lystfiskerliv”(for nylig genudgivet på Gyldendal, red. anm.). Den filosofi kan snildt overføres fra fluefiskeriet til livet blandt almindelige dødelige.
Ud over de åndelige værdier er der også de rent praktiske fordele. Siden fiskekurserne begyndte på Samsø, er omfanget af det ulovlige garnfiskeri langs kysterne aftaget markant. Det skyldes ikke mindst en hektisk debat i lokalpressen. I et læserbrev meddelte forstanderen nemlig, at han fremover ville anmelde alle ulovlige garnfiskere til politiet – dem, man hidtil havde set gennem fingre med i det lille øsamfund, hvor alle jo kender alle.
Argumentet var, at et fåtal lovbrydende garnfiskere kan ødelægge alt for meget for det store flertal af fastboende og tilrejsende. At Samsø i dag har brug for de penge, som ikke mindst fisketurister og fiskekursister lægger på øen uden for sæsonen. Penge, der efterfølgende bliver til skattekroner og arbejdspladser. Og da duer det altså ikke at have kysterne plastret til med ulovlige garn. Så kommer turisterne ikke igen.
– Det virkede, fortæller forstander Kæmpe, men tilføjer med et smil: – Jeg blev ikke populær. I dag går jeg ikke længere alene på molerne om aftenen!
Instruktøren
Preben Petersen, der til daglig er post i Hadsund, tilbringer hvert år tre uger på Samsø Højskole som underviser i fluebinding.
– Hvad får ham til at bruge så mange surt opsparede fridage – 3 ugers ekstra “ferie” – på netop at undervise andre i fluebinding og fluefiskeri?
Preben Petersen: – Fluefiskeri er i dag så stor en del af min tilværelse, at det at kunne videregive råd og vejledning til begyndere i sig selv er en skøn oplevelse.
– Når en kursist har bundet sin første flue, fået gode råd om kastet, og så senere ude ved kysten fanger sin første havørred eller hornfisk, så er der ikke langt til lykken. Da er en ny fluefisker født og en livslang passion begyndt. Det er en stor tilfredsstillelse for underviseren.
– Vi har ofte på tavlen i undervisningslokalet citeret den kendte amerikanske fluefisker John Gierach:
“One solution to any problem – work, love, money, whatever – is to go fishing. And the worse the problem, the longer the trip should be”.
– Et citat, som alle kursister synes om, og til Samsø kommer de endda frivilligt. De kan dyrke deres hobby en hel uge uden indblanding fra resten af samfundet – et koncentreret mix af undervisning, afslapning og hyggeligt samvær med ligesindende.
– At bruge 3 uger på alt dette er en dejlig oplevelse – uanset om det er ferie eller afspadsering, jeg bruger. Samsøs natur er jo pragtfuld, når vi holder kursus. Foråret er på vej, fuglene synger og blomsterne blomstrer. Så der ryger ganske vist en del af sommerferien, og jeg må derfor arbejde, når andre holder ferie i juni-juli. Det har jeg det fint med.
Turistchefen
Mange højskolekursister har fanget deres første kystflueørred under kursusophold på Samsø. Og flere er blevet så begejstrede for øen og dens mange fine fiskepladser, at de vender tilbage igen og igen – nu som lejere af sommerhuse uden for sæsonen.
Det er den lokale turistchef på Samsø, Lars Jensen, naturligvis meget glad for:
– For et lille samfund som Samsø, hvor den ene store arbejdsplads efter den anden er blevet nedlagt, er turismen af uvurderlig betydning. Den bringer omsætning til øen – i form af turister, der bor på hotel, lejer sommerhus eller ligger på campingplads. Turister, der går på restaurant eller køber ind hos den lokale købmand.
– Dette gælder naturligvis for alle turister, men lystfiskerturisterne er specielt vigtige i skuldersæsonen – forår og efterår, når sommerens badegæster er væk og feriehusene ellers står tomme. Da rykker lystfiskerne ind med deres varme waders og tykke trøjer – klar til mange timers ophold i det kolde vand omkring Samsø!
– Dem hilser vi specielt velkommen og håber, at der kommer flere endnu. For langs Samsø smukke kyster er der plads til mange flere lystfiskere, uden at der derfor bliver trængsel.
– Men fisketuristerne har ændret sig. Hvor vi tidligere så mange tyske turister, som kom for at hale torsk op i massevis og fryse dem ned til senere konsum i Tyskland, da er det nu havørreden, som er i højsædet. Torskene er jo næsten helt væk på grund af iltsvind og overfiskning, men havørrederne er der stadig – sikkert endda flere nu end tidligere.
– Vi oplever, at havørredfiskerne er meget trofaste. Det er de samme mennesker eller grupper, der booker det samme sommerhus år efter år – ofte i den samme uge. Og sådanne gæster er jo guld værd for branchen.
– Men som turistmand lurer frygten hele tiden. Frygten for den helt store forureningskatastrofe, når endnu en enkeltskroget tanker er gået på grund ud for Hatter Barn på Rute T. Vi mærker det øjeblikkeligt: Tyskerne stopper straks betalingen af rater til lejede sommerhuse, når de i nyhederne kan se, at endnu et skib er gået på grund ved Samsø med risiko for det helt store olieudslip og dermed en ødelagt fiskeferie…
Kursisten
En af de fascinerende ting ved at undervise i fluefiskeri på Samsø Højskole, er de mange, mange forskellige kursister:
En Nobelpristager i biofysik, som altid havde ønsket sig at fluefiske. En kaptajn fra Jægerkorpset, der så en udfordring i netop fluefiskeri. En tidligere ministersekretær, som kunne mange artige historier fra ind- og udland.
Unge undervisere, der ville lære mere om deres egen altopslugende hobby, og som ville bringe det videre til deres egne elever. Efterlønnere med mod på mere, end de hidtil havde oplevet. Nogle af dem endda med ægtefæller, som malede akvareller, mens de selv bandt og kastede fluer.
En mand, der havde overlevet et hjertetilfælde og som nu ville leve drengedrømmene ud. Han kom anstigende med et nyt kørekort – på en splinterny motorcykel og med en flunkende ny fluestang i sadeltasken.
En anden fisker arriverede med et splinternyt hjerte og helt nye horisonter for sit videre liv med fluer og fluestang – og det nye hjerte. Alle spændende mennesker med helt forskellige indfaldsvinkler til livet, men alle med lysten til at lære sig fluefiskeriets glæder.
Det er både sjovt, spændende og ikke mindst krævende at lære andre fluefiskeriets mysterier. Selv om man måske har 25-30 års erfaring som fluefisker og synes, at det hele egentlig er ganske ligetil, så synes kursisten det ikke. For ham eller hende er intet taget for givet. Der skal startes helt fra grunden, og det tager tid.
Den fornødne tid har man netop på de ugelange højskolekurser. Her starter man hver formiddag på kastebanen, hvor de værste fejl og mangler rettes. Eller man binder nye fluer ved fluestikket. Eftermiddagen tilbringes med praktisk fiskeri, hvor der tilsættes saltvand og bølgegang til de nybagte fluer og fluekast. En effektiv indlæringsfacon, der sågar også giver fisk på land med jævne mellemrum.
Jørgen Stybe fra Hillerød, der har en fortid i fotobranchen og nu er pensioneret, har været på Samsø Højskole fire år i træk for at binde fluer og fiske med dem. Det er fristende at stille ham spørgsmålet, om han da slet ikke lærer noget – siden han kommer igen og igen:
– Jo da, jeg lærer skam noget nyt hvert år, men det er lige så meget stemningen, jeg kommer for. Det gode sammenhold kursisterne imellem. Alle kommer jo med den samme positive indfaldsvinkel – at de nu skal tilbringe en hel uge sammen med andre ligesindede. At de nu har en hel uge for sig selv, hvor de kan hellige sig deres store hobby og dygtiggøre sig i den.
– Derfor kommer jeg igen år efter år. Intet år uden en uges højskoleophold på Samsø!, slutter Jørgen Stybe, der som dygtig fotograf også har leveret billeder til denne artikel.
© 2004 Tekst: Steen Ulnits
© 2004 Fotos: Jørgen Stybe
Info: www.kalohojskole.dk
Del denne artikel: