Det hele startede i 1872, hvor to engelske brødre i den nordengelske by Alnwick gik sammen om deres fælles hobby.
De var i forvejen bøssemagere af profession og havde ry for at fremstille nogle af datidens bedste haglbøsser til det bedre borgerskab. Men selv ville de hellere fiske end jage, og de gjorde stille og roligt deres egen passion til deres nye profession.
Det var brødrene William og John James Hardy, som grundlagde det nu hæderkronede firma Hardy Brothers. Hardy Bros. var i en lang årrække synonymt med det bedste fluegrej, som kunne opdrives – endda på verdensplan. Kvaliteten var i top, og udviklingen frem mod det moderne fluegrej, vi kender i dag, skete i nordengelske Alnwick – med den nært beliggende flod Coquet som det naturlige testvand.
Det var i splitcanens og silkelinernes tid, hvor fiskegrej stadig var regulært håndarbejde. Godt grej var derfor dyrt og ikke til at komme i nærheden af for almindelige mennesker. Fluegrej var derfor forbeholdt datidens elite – de rige, de adelige og de kongelige, for hvem fiskegrej var lig med produkter fra Hardy Bros. i Alnwick.
Tidlig succes
Og succesen kom tidligt til Alnwick. Således modtog brødrene Hardy allerede i 1881 deres første udstillings-guldmedalje for de nu legendariske “Palakona” splitcanestænger, og siden modtog Hardy i tilgift adskillige kongelige udmærkelser. King George V var således en stor ynder af Hardy grej, hvilket også har været tilfældet med de sidste tre Princes of Wales – den nuværende inkluderet. Hele den engelske kongefamilie er traditionelt ivrige fiskere – naturligvis kun med flue!
I årene frem til 1967 var Hardy Bros. et 100% familiejet firma. Navne som “Perfect”, og “LRH Lightweight” med mange flere flød fra fabrikken i første halvdel af det 20. århundrede. Det var den periode, der for alvor gjorde Hardy kendt verden over – specielt for deres støbte fluehjul, som var helt uden sidestykke.
Det var også Hardy, der “opfandt” den moderne weight forward line, som vi kender den i dag – i form af “Philip” silkelinen, der ryddede bordet og tog alle verdensrekorder i længdekast i hænderne på Laurence Hardy – den nok mest kendte af alle Hardy-familiens mange medlemmer. Det var da også ham, der lagde initialer til det verdensberømte ørredhjul “LRH Lightweight”, som mange af os kender og stadig bruger.
Men tiderne skifter, og i 1967 blev Hardy Bros. opkøbt af Harris & Sheldon gruppen, der overtog hele ejerskabet. Familiens tredje William Hardy fulgte med og fortsatte som direktør, indtil han gik af i 1983. Herefter ekspanderede Hardy hurtigt under ledelse af John Holland – så hurtigt, at Hardy i 1984 oprettede eget datterselskab i USA. Eksporten blev så stor, at Hardy modtog Queens Award for Export Achievement. Endnu en kongelig fjer i hatten til den nordengelske grejproducent!
Fibatube ekspanderer
I 1983 gik også afdelingen Fibatube solo. Som en del af House of Hardy, som man nu hed, rådede Fibatube over stor ekspertise, hvad angår konstruktion af rørbyggede dele som antenner og master. Hardy havde for længst taget springet fra splitcane til glasfiber, og med god hjælp fra amerikanske Fenwick havde man med stor succes lanceret sin serie af “Jet” fluestænger – dejlige stænger, som undertegnede havde fornøjelsen af at vokse op med.
Hardy var også tidligt ude med kulfiberen, som netop var blevet udviklet hos luft- og rumfartsafdelingen af hæderkronede Rolls Royce. Hardy fandt imidlertid kulfiberen uegnet til stangbygning – “den knækker for let” lød budskabet – og det var som bekendt amerikanske Fenwick, der kom først – med “HMG” stængerne i 1973.
Hardy kom dog snart med på vognen og gjorde meget for, at deres kulfiberstænger ikke skulle knække som konkurrenternes. Til formålet iblandede man ganske meget glasfiber, hvilket gjorde Hardy’s tidlige kulfiberstænger ganske tunge i forhold til konkurrenternes. Men de knækkede til gengæld aldrig!
Fibatube eksisterer i bedste velgående og er i dag storleverandør til netop luft- og rumfartsindustrien, der i støt stigende grad bruger HighTech materialer som netop kulfiber. Til Fibatube’s aftagere hører Airbus specielt og Formel 1 branchen generelt.
I mellemtiden er også nabovirksomheden Greys kommet ind under House of Hardy’s beskyttende vinger. Greys udsprang i sin tid af Hardy og levede i flere år sit eget liv som producent af kvalitetsstænger til fornuftige priser. De to firmaer er nu samlet under navnet Hardy & Greys Limited og har delt markedet op mellem sig. Greys tager sig stadig af de lavere prissegmenter, mens Hardy også fremover leverer de dyrere produkter. Hvor de fleste Greys produkter nu fremstilles i Fjernøsten, producerer Hardy stadig det meste på fabrikken i Alnwick.
Hvor næsten alting i dag er under stadig forandring, er der dog ting hos Hardy, som stadig består. Til dem hører den hæderkronede grejbutik i Pall Mall Street, London, som ingen gæstende lystfisker må snyde sig selv for at besøge. Pall Mall butikken blev etableret helt tilbage i 1898 og ligger der stadig – mere end 100 år senere. Det kan man da kalde kontinuitet i en ellers omskiftelig verden!
Ny mand ved roret
Men på andre områder er der kommet nye boller på suppen. Således var det noget af en ændring, der skete, da den nuværende direktør Richard Sanderson fik overdraget styrepinden. Sanderson havde en fortid som chef hos Bosch Electrics og havde derfra stor erfaring i kvalitestyring specielt og management generelt. Samtidig havde han hjertet placeret på eksakt rette sted, da han selv brænder for netop fluefiskeri!
Det nyder Hardy & Greys godt af i dag, hvor der sidder ikke færre end otte fuldtids ingeniører og udvikler de nye produkter. De udvikler til både Hardy og Greys, som så siden producerer hver deres sortiment.
Et af de helt store kvantespring i produktionen har været anskaffelsen af meget kostbar software til design og simulering af stænger. “Finite Element Analysis” hedder det – forkortet “FEA”.
“FEA” går ud på, at man fodrer en superhurtig computer med data om materialer og konstruktion, hvorefter den straks fortæller, hvordan den færdige stang vil være. Man behøver således ikke fremstille et hav af kostbare og mere eller mindre tilfældige prototyper, som man hidtil har gjort og mange mindre producenter stadig gør. Nej, man sætter intet i værk, førend computeren har godkendt design og materialevalg!
Når først en ny model er godkendt, sendes den i produktion. Når så de færdige stænger ligger klar, udtages stikprøver, som spændes op og brudtestes – under High-Speed videofotografering, så man nøje kan studere, hvor og hvornår bruddet sker under de umenneskelige belastninger. Intet overlades til tilfældighederne i denne fase, som sker i en AST-maskine. Forkortelsen dækker over betegnelsen “Accelerated Stress Testing”.
Som det vist tydeligt fremgår, så har hæderkronede Hardy’s definitivt børstet støvet af sig og er gået ind i rumalderen og det nye årtusinde. Med sig har de en helt ny dansk agent, nemlig FairPoint i Allerød!
© 2007 Steen Ulnits
Del denne artikel: