I gamle dage var fluer noget, man altid bandt af hår og fjer. I dag bruger man i stigende grad plastmaterialer, som giver fluebinderen helt nye muligheder.
I gamle dage var fluer altid noget, man bandt af uld, fjer og hår – materialer, man fortrinsvis fik gennem jagt. Kendte man en jæger, var der aldrig mangel på fluebindingsmaterialer.
March Brown
Klassikeren over alle klassikere, når det gælder ørredfluer, er “March Brown”. Den kendes fra historien helt tilbage i slutningen af 1400-tallet, hvor den blev beskrevet i priorinden Dame Juliana Berners klassiske fiskebog “A Treatyse of Fyshyinge wyth an Angle” fra 1496. Verdens første fiskebog, der indeholdt en minutiøs beskrivelse af 12 fluer én til hver af årets måneder.
March Brown er den eneste af disse 12, der stadig lever, bruges og fanger fisk her godt et halvt årtusinde senere. Dertil en flue, der ikke kun finder anvendelse i måneden marts, hvor dens naturlige forbillede sværmer ved vandløbene, men året rundt. Årsagen skal sikkert findes i flere forhold:
Dels er denne brunspættede sag så generelt lig mange af fiskenes naturlige fødeemner, at den kan fange fisk under meget forskelligartede forhold. Og dels bindes den af materialer, som er lette at få fat i, og som enhver jæger har lige ved hånden:
- Hale: Fibre fra brun agerhøne
Krop: Uld fra hareøre
Hackle: Fibre fra brun agerhøne
Vinge: Brunspættet fjer fra fasanhøne
Det er en fascinerende tanke, at denne gamle klassiker i dag fanger fuldstændig lige så godt som for 500 år siden. I vor højteknologiske tidsalder, hvor fluestænger bygges af højmodulære kulfibre, og hvor linerne fremstilles af polyethylen under minutiøs laserkontrol stik modsat datidens splittede bambusstænger og flettede liner af hestehalehår!
Produkter af rumalderen
Alligevel er den tid ved at være forbi, hvor fluer udelukkende blev bundet af hår og fjer af naturens egne produkter. I dag råder fluebinderen nemlig over et hav af forskellige syntetmaterialer, som kan erstatte eller i hvert fald supplere naturens egne produkter. Og som i flere tilfælde kan bruges til at fremstille fluer, der holder til ekstremt hårde påkendinger fra fisk og fiskeri.
Kort sagt materialer, som har givet fluebinderen helt nye muligheder ved fluestikket. Et godt eksempel er den traditionelle metaltinsel, som i mange år har irriteret og frustreret fluebindere verden over. Først når den skarpe kant klippede bindetråden over på altid upassende tidspunkter. Og dernæst, når tidens tand fik den blanke tinsel til at oxidere og blive mat.
I dag bruger vi udelukkende mylartinsel et produkt af rumalderen, udviklet til astronauternes varmereflekterende dragter. Mylartinsel er stærkt, blødt og uden skarpe kanter, og så bliver det aldrig mat. Et fremskridt af dimensioner.
Isbjørnehår har altid været populært blandt fluebindere, da de hule og luftfyldte hår giver en særlig glans i vandet, som både fisk og fiskere holder af. Men isbjørn er ikke let at få fat i på legal vis, og dette lagde grunden til de første syntetiske hår, FisHair, der siden er blevet efterfulgt af mange andre syntetiske hårmaterialer. Sikkert til stor glæde for både isbjørne og fluebindere!
På samme måde nyder både dyr og mennesker godt af syntetiske erstatninger for sælhår, der alle dage har været et populært fluebindingsmateriale på grund af dets glansfuldhed. I dag har vi fået materialer som Seal-Ex og andre, der faktisk gør det bedre end originalen. Bedre og billigere. Materialer, der ikke suger vand, og som derfor egner sig perfekt til tørfluer, der skal flyde på overfladen.
Og så fremdeles. Men der skulle gå en del år, førend fluebindere verden over tog skridtet fuldt ud og ikke blot brugte de nye syntetmaterialer som erstatning for de gamle, der var blevet svære at få tag i i hvert fald uden at komme i konflikt med Washington-konventionen.
Først relativt sent dukkede der radikalt nye fluer op, som helt og aldeles var deres egne syntetiske hele vejen igennem. Fluer, som fuldt ud drog konsekvensen af de nye materialer og deres anderledes anvendelsesmuligheder.
Juletræet
“Juletræet” er et godt eksempel på en sådan ren syntetflue, der i princippet kun består af en perlemorsfarvet mylarslange trukket op over krogen.
- Krog: Mustad 34007 str. 4-10
Bindetråd: fluorød nylon
Hale: opsplittet mylarslange
Krop: mylarslange, pearl, fluorød eller fluogrøn
Hackle: opsplittet mylarslange
Læg som underlag for det halvtransparente rør en fluorescerende rød chenillekrop. Den fylder røret ud, og den suger samtidig vand, så den færdige flue får let ved at synke. Endelig giver den indtryk af liv – blod – under det skinnende og halvt gennemsigtige ydre. En effekt, der bestemt ikke bliver ringere, når et par fisk eller tre har flænset lidt i fletværket!
Sørg for, at der såvel foran som bag chenillekroppen er et stykke med bar bindetråd. Det er nemlig her, røret senere skal bindes ned. Bindetrådsunderlaget sikrer da en solid forankring af det glatte rør.
Tag herefter et stykke rør og fjern den kerne, røret er flettet omkring. Røret skal være godt og vel tre kropslængder langt – hellere for langt end for kort, da man jo altid kan klippe det til. Røret splittes op i den ene ende og skydes ind over chenillekroppen, så lige meget stikker ud foran og bag.
Tilbage er så kun at binde røret ned bagtil og fortil, hvorefter de forreste fibre foldes bagud og bindes ned som en slags hackle. Ud over bindetråden består et “Juletræ” således kun af chenille og Flashabou.
Juletræet er en af de bedste kystfluer, man kan binde for enden af sit forfang, hvis man er ude efter en sølvblank havørred. Bind den altid på en rustfri krog, når den skal bruges i saltvand.
Flash-fluen
Er Juletræet en simpel flue, er “Flash-fluen” endnu enklere. Det er en flue, der imiterer større småfisk, end man normalt kan håndtere på sin fluestang. Traditionelt bundne fluer med fjer og hår bliver nemlig meget tunge i store størrelser, når de suger vand. Så tunge, at man ikke længere kan kaste dem.
Det sker ikke med Flash-fluen, der udelukkende består af lange og glitrende Flash-fibre, der næsten intet vejer, og som ikke kan suge vand. På denne måde kan man binde fluer på både 10 og 20 cm, som stadig kan kastes på almindeligt fluegrej.
- Krog: 4X streamer str. 1-4
Bindetråd: fluorød nylon
Hale: sølv eller guld Flash
Vinge: blå over sølv eller purple over guld Flash
For at undgå, at de lange Flash-fibre snor sig om krogskaftet, kan man med fordel give både hale og vinge en dråbe epoxy ved indbindingsstedet. Det reducerer problemet markant.
Flash-fluer kan bindes på flere forskellige slags kroge. De fleste forbinder denne fluetype med gedder, som holder af en stor mundfuld. Til det formål binder man fluerne på almindelige streamerkroge, som er brunerede.
Men Flash-fluer kan bruges til meget andet. Således er store havørreder i saltvand også meget glade for fluer, der er større end normalen. Fluer, der på denne måde går spinnefiskeren i bedene. Flash-fluer til brug i saltvand bør altid bindes på rustfri kroge.
Epoxy Minnow
Seneste skud på stammen af rene syntetfluer er de amerikanske Epoxy Minnows:
- Krog: Mustad 34007 str. 4-6
Bindetråd: sort nylon
Vinge: grønne over hvide syntethår dækket af epoxy
Epoxy Minnows er meget hårdføre fluer, som bør tages i brug under barske forhold. Til fisk, hvis tandsæt hurtigt ville ruinere almindelige fluer. Og til fiskeri over klippebund, som ligeledes er hård ved fluerne.
Epoxy Minnows er oprindelig udviklet til saltvandsfluefiskeri “over there”, men egner sig også fortræffeligt til dansk fluefiskeri. Ikke mindst til gedder, hvis mange tænder hurtigt lægger almindelige fluer i ruiner, er Epoxy Minnows velegnede. Det samme gælder til torsk, som har for vane at sluge fluen helt, og hvis spidse gællegitterstave er hårde ved fluerne.
Når man binder Epoxy Minnows, er det vigtigt, at de færdigbundne fluer roteres, mens epoxylimen tørrer. Sker det ikke, vil epoxyen følge tyngdekraften, synke ned og resultere i ubrugelige fluer, der ser forfærdelige ud!
Binder man ofte Epoxy Minnows, er det derfor en god idé at investere i et roterende tørrestativ, som helt eliminerer dette problem.
Fluebinding i det 21. århundrede er således meget forskellig fra det, den gamle priorinde anbefalede for mere end et halvt årtusinde siden. Men fluefiskere og fluebindere er stadig de samme – altid på udkig efter nye metoder at binde fluer og fange fisk på!
© 2005 Steen Ulnits
Del denne artikel: