Fenwick – fluestængernes herre

Det var amerikanske Fenwick, der i 1973 lancerede verdens første fiskestænger i kulfiber og dermed skabte en sand revolution i fiskeverdenen. 

I dag tager vi alle kulfiberstangen for givet. Kun ganske få stænger – og da kun de billigste – bliver stadig fremstillet i glasfiber, som sammenlignet med kulfiber er et både tungt og slattent materiale.

Tarpon_Jump

 

Tarpon jumping. Costa Rica 1991.
Foto fra bogen “Fiskerejser til fjerne lande” © Steen Ulnits
 

 

Men det holdt hårdt at nå så vidt. Kulfiberstangen kom ikke af sig selv, hvilket den engelske stangfabrikant Hardy Bros. kan tale med om. Det var nemlig engelske Rolls Royce, der i samarbejde med ligeledes engelske Royal Airforce i slutningen af 1960’erne fandt frem til kulfiberen, som vi kender den i dag.

Den vanskelige kulfiber

Hardy Bros. havde derfor et naturligt forspring i forhold til resten af verden. Imidlertid lykkedes det ikke den gamle og hæderkronede fiskegrejsfabrikant at fremstille funktionelle fiskestænger i den nye kunstfiber. Datidens flueorakel og konsulent for Hardy, Richard Walker, gik i hvert fald så vidt som til at karakterisere de nye prototyper fra Hardy med ordene “absolutely useless”. “Aldeles ubrugelige”…

Men på den anden side af Atlanterhavet – hos amerikanske Fenwick – gav man ikke op så let. Man var allerede langt fremme med sine glasfiberstænger, som hørte til verdens bedste. Men Fenwick havde indset, at hvis man fik styr på den nye og meget stive kulfiber, var det et kvantespring frem i retningen mod lettere og endnu bedre fiskestænger.

Det lykkedes Fenwick at tæmme kulfiberen i 1972, og i 1973 kunne firmaet med den amerikanske ørn som logo så lancere verdens første fluestænger i kulfiber ­ lettere og stærkere end nogen anden stang på markedet.

De nye stænger blev lanceret under under det nu verdensberømte navn “HMG”, der står og stod for “High Modulus Graphite”. “Modulus” er et mål for fibrenes stivhed, og her var kulfiberen glasfiberen milevidt overlegen.

De første prototyper

Rygterne gik blandt fluefiskere verden over i årene op til 1972. Den første Fenwick prototype skulle “field testes” ved den afsides beliggende steelhead-flod, Dean River i British Columbia, Canada.

Jim Green, som dengangvar Fenwick’s dynamiske leder, stod bag udviklingen af prototypen. Jim var netop ankommet til floden og i færd med at rigge den nye stang til – da en jet boat kom susende op ad den ellers øde flod. Båden tog land, og ud sprang en vildt fremmed mand.

– Jim Green, I presume? – Jeg hører, at De netop har bygget verdens første kulfiberstang. – Må jeg se den?!

Så stor var forhåndsinteressen altså, og året efter kom så de første seriefremstillede kulfiberstænger på markedet. De nye “HMG” fluestænger var lettere, stærkere og tyndere end noget tidligere set.

De var desværre ikke billige – hverken i USA eller herhjemme. Da de første Fenwick stænger nåede lille Danmark i 1974, var vi mange, der valfartede til Odense for at se og prøvekaste de nye vidundere hos importøren. Stænger, der allerede dengang kostede på den helt forkerte side af 1.000-lappen…

Fenwick red med sine HMG-stænger højt på kulfiberbølgen i nogle år, indtil konkurrenterne fik indhentet forspringet. Firmaet blev siden solgt til Woodstream koncernen og produktionen af Fenwick stænger flyttet til først Mexico og siden Fjernøsten.

Det seneste gennembrud

I nogle år koncentrerede Fenwick sig herefter om at udvikle beklædning til udendørs brug – specielt med sigte på lystfiskere. Den politik blev dog lagt på hylden i 1994, hvorefter man igen satsede fuldt ud på det, man for alvor evnede – at fremstille førsteklasses fiskestænger.

Producenterne kappes om at lave stedse lettere stænger. Ideen er, at mest mulig kraft skal gå til kastet – mindst mulig kraft skal gå tabt i stangen. Ideelt vejer fiskestangen derfor intet overhovedet.

Så langt er vi dog ikke nået endnu. Men moderne kulfiberstænger er blevet så lette, at en fluestang af virkelig kvalitet ofte vejer under 100 gram.

Der er imidlertid en bagside af medaljen. Jo lettere stængerne bliver, desto mere tyndvæggede og skrøbelige bliver de desværre også. Selv blandt de dyreste US-stænger vil man derfor opleve stangbrud – i form af tyndvæggede klinger, der nærmst kan eksplodere under kast eller fight af fisk.

De fleste skader skyldes dog ikke aktivt fiskeri, men stød og slag under transport. En tung flue kan dog også påføre stangen skade, hvis den under kastet rammer klingen med høj hastighed.

Skudsikre fiskestænger

Fenwick havde længe eksperimenteret med at blande små kevlarfibre i det færdige kulfiberklæde, før det rulledes om den tynde stålmandrel. Kevlar bruges som bekendt til skudsikre veste, punkterfri dæk og lignende, og Fenwick kunne derfor se materialets potentiale som forstærkning i tyndvæggede kulfiberklinger.

Efter flere års udviklingsarbejde lykkedes det så at kombinere de to hypermoderne og kostbare materialer – kevlar og kulfiber – i endnu et teknologisk gennembrud fra skaberen af verdens første kulfiberstænger.

Fenwick har udviklet og patenteret en metode, hvor man placerer et uhyre tyndt klæde af tilfældigt orienterede små kulfibre mellem lagene af langsgående og meget højmodulære (læs: stive og lette) kulfibre.

Samtidig er man gået skridtet videre og bygger nu klingerne af flere stykker klæde, som hver især vikles om stålmandrellen, før de bages sammen – en proces, der er langt mere tidkrævende end konventionel stangproduktion, hvor man nøjes med et enkelt stykke kulfibervæv.

Det er en proces, der giver flest mulige af de langsgående og aktionsgivende kulfibre. Bruger man kun et enkelt klædestykke, vil fibrene kun inderst ligge parallelt med klingen. Og det er kkun de langsgående fibre, der bidrager væsentligt til aktionen. Derfor gælder det om at have flest muligt af dem. De tværgående fibre er populært sagt blot dem, der holder stangen sammen i dens runde og hulbyggede form.

Techna AV

Tilsammen har alt dette resulteret i en helt ny fremstillingsteknik, der gør de færdige stænger langt mere robuste over for stød og slag end almindelige kulfiberstænger. Fra Fenwick’s eget testlaboratorium meldes der, at de nye “Techna AV” stænger er hele fire gange mere robuste end almindelige stænger.

På de nye Techna AV-stænger ser man tydeligt de små kevlarfibre, der ligger som papirfibre mellem kulfibrene – “Aramid Veil” kaldes de. Dette lag indeholder de fibre, som skal gøre Techna stængerne ekstra robuste over for stød og slag, der ellers let kan tage livet af en moderne, tyndvægget kulfiberstang.

Fenwick har lanceret en hel serie af Techna AV fluestænger, som ikke uventet ligger i den dyrere ende af prisskalaen. Men slet ikke så højt, som man kunne tro, frygte eller formode, når man nu er vant til at studere prissedlerne på top end US-made fluestænger. Stænger, der ofte handles til både 5.000, 6.000 og 7.000 kroner.

Set i det lys er de nye Techna AV stænger faktisk forbløffende billige – det store udviklingsarbejde taget i betragtning.

HMGTarpon

 

– HMG in action! Costa Rica 1991.
Foto fra bogen “Fiskerejser til fjerne lande” © Steen Ulnits
 

 

HMG in action – igen!

Trods disse teknologiske landvindinger lever de gamle HMG-stænger stadig videre. Pudsigt nok fører de sig i dag frem som behagelige stænger med en moderat aktion og en rolig kasterytme – stik modsat de første HMG-stænger, som jo dengang var hurtigere end alt andet.

Men navnet klinger selv mere end 30 år efter lanceringen godt i fluefiskerøren, og derfor kan man altså stadig få HMG-stænger fra den amerikanske ørn. Dog ikke på denne side af Atlanten.

Selv er jeg den meget lykkelige ejer af en original HMG-stang fra 1974 – en 9 fod lang klasse 12 fluestang. Den har overlevet ikke blot tidens tand, men også benhårde dyster med tropiske eksprestog som 3 meter lange sejlfisk og 50 kg tunge tarpon. Det er der mange senere high-end US-stænger, der ikke har kunnet – trods en prislap på adskillige tusinde kroner.

Stangen er 2-delt, hvilket er den eneste grund til, at jeg ikke opbevarer den i min bankboks. Den kan helt enkelt ikke være der…

GrejNyt:

Techna AV Saltwater

Jeg har haft lejlighed til at langtidsteste flere Techna AV fluestænger, der alle har været et meget positivt bekendtskab. Det er lette og velkastende stænger med masser af rygrad til lange kast, når vinden blæser. Dette vel at mærke uden at være ubehageligt stive at kaste med.

En elegant matgrå og ulakeret finish kendetegner alle Techna AV stænger – brugen af de bedst tænkelige komponenter ligeledes. De lettere modeller har indlæg af ædetræ i hjulholderen, mens de tungere stænger har hjulholdere helt i metal. Stangringene er étbenede på de letteste modeller, hvilket sparer vægt.

Til 2005 har Fenwick udviklet fire modeller – fra klasse 6-9 – og toptunet dem til brug i saltvand. Det betyder, at de nye Techna AV Saltwater stænger er monteret med topøje, slangeringe og skydeøjer i overstørrelse, så linen skyder lettere og kastene derfor bliver længere.

Til udstyret hører naturligvis også en 100% saltvandsbestandig hjulholder i sortelokseret metal samt korkhåndtag af højeste kvalitet med en kort fighting butt bagest.

Prisen på de almindelige Techna AV fluestænger starter ved kr. 3.499,- for de mindste enhåndsstænger og slutter ved kr. 5.999,- for de længste tohånds modeller. Alle leveres de i alurør.

De nye saltvandsudgaver er alle 9 fod lange og 3-delte for bekvem transport. Prisen er såre rimelig, nemlig kr. 2.999,- inklusive alurør. – Anbefales til alt dansk kystfluefiskeri!

© 2005 Steen Ulnits