Diamondback

“Diamondback” er navnet på en af de giftigste nordamerikanske slanger. Det er også navnet på nogle af verdens fineste – og dyreste – fluestænger!

Jeg glippede lige en ekstra gang med øjnene: 4.999,- kroner stod der på prisseddelen!

Så speciel så den nu heller ikke ud, den diskret sorte 4-delte klasse 6-7 fluestang fra amerikanske Diamondback. Men skindet bedrager som bekendt. “Diamondback” er navnet på en giftig nordamerikansk slange. Det er imidlertid også navnet på nogle af verdens fineste – og dyreste – fluestænger, som Hunter’s House nu præsenterer for kræsne danske fluefiskere.

Navnet skyldes det specielle mønster i klingen, som leder tankerne hen på den frygtede giftslange – et mønster, der skyldes klingens meget omstændelige og tidskrævende opbygning.

REC, som i mange år stod bag de altid hundedyre Diamondback stænger, er nok mest kendt for deres eksklusive fittings til stangbygning. I den forbindelse skal det nævnes, at hjulholderen på den testede stang ikke passer til alle slags fluehjul – kun til de dyrere fabrikater med en meget smal og flad hjulfod. Hjul á la Ross og Lamson.

REC udviklede til eget brug en klinge, der er meget speciel af opbygning. En konstruktion, som ikke egner sig til masseproduktion, da alt for mange trin indgår i fremstillingen af hver enkelt klinge.

Man kan sige, at Diamondback lagde grunden til den konstruktion, som alle moderne high tech stænger idag benytter sig af – blot anvendte man polyesterfibre i stedet for kulfibre, når man “flettede” sine klinger.

Diamondback var således de første til at bruge en konstruktion, der ikke blot bestod af langsgående, aktionsgivende kulfibre og tværgående afstivende glasfibre. Men som også benyttede sig af fibre, der var vinklede mere eller mindre.

Avanceret konstruktion

Fordelen ved den flettede opbygning er, at man kan ændre på flettevinklen og dermed fintune stangens aktion på fornem vis.

Således kan man flette mere vinkelret omkring samlingerne, hvorved man opnår styrke uden at det påvirker aktionen. Det gør, at man kan bruge den elegante spigot-samling på stængerne – vel at mærke uden at det giver døde punkter i aktionen. Omvendt kan man flette mere i længderetningen, hvor klingen ønskes stivet af.

Eneste ulempe er som sagt, at det kræver håndarbejde, som igen betinger en høj pris. Og at ikke alle forstår at værdsætte den teknologi og det arbejde, der ligger bag hver enkelt Diamondback stang. Det er ikke industriel masseproduktion af højkvalitetsstænger, som tilfældet idag er med Loomis, Orvis og Sage.

De ældre Diamondback stænger var kendetegnet af en ganske langsom, men utroligt kraftfuld helaktion, som ikke alle kunne lide. Men som var og er helt uden sidestykke til eksempelvis speykast.

Diamondback har imidlertid set tidens trend mod stedse stivere, lettere og hurtigere fluestænger. Det har de taget konsekvensen af i deres nyeste “Western” serie, som er langt hurtigere end de gamle Diamondbacks. Men som stadig er roligere og mere velafbalancerede end mange af vore dages “hysteriske” top end stænger.

Diamondback har simpelthen formået at bibeholde den gode fornemmelse, som et roligt og velovervejet fluekast nu engang giver. Og så appelerer man åbenlyst til de fluefiskere, som efterhånden er ved at være lidt trætte af, at alle – selv konfirmander – nu har fået sig en Sage eller Loomis stang.

Med en Diamondback i hånden kan man nemlig stadig skille sig ud fra mængden. Og vide, at man har det bedste af det bedste! Noget, som ikke mange andre har.

Det betyder tydeligvis meget for mange…

© 1998 Steen Ulnits