Cirkelkrogen

Cirkelkrog3

Fiskekrogen er en gammel opfindelse, som imidlertid stadig udvikler sig. Seneste kvantespring er cirkelkrogen, der ligner noget af en umulighed.

Fiskekrogen er en meget gammel opfindelse, der kan føres tilbage til forhistorisk tid.

Vi ved, at man fremstillede kroge med modhager af ben og træ allerede for 30.000 år siden. Datidens liner blev fremstillet af fortrinsvis dyresener, men også rødder og græssorter blev brugt. Arkæologiske fund viser, at flåd – fremstillet af bark – blev brugt sammen med kroge for mere end 7.000 år siden.

4.000 år gamle ægyptiske tegninger fortæller om fiskeri med liner, der var knyttet til toppen af enkle stænger – givetvis med naturlig agn på krogen. Meget tyder på, at dette fiskeri i Nilen mere skete for fornøjelsens skyld end for fangstens.

De første, primitive kroge var simple benstykker, der kunne skjules i den anvendte agn. Senere blev benstykkerne raffineret til benkroge, der af form minder om vore dages fiskekroge. De første egentlige fiskekroge – fremstillet af kobber – kan dateres tilbage til flere tusinde år før vor egen tidsregning.

Cirkelkroge til langliner

Det, de fleste forbinder med en fiskekrog, er den J-formede af slagsen. Den, hvor krogspidsen med modhagen peger fremefter mod krogøjet. Udformningen virker logisk, da et træk på linen her vil presse krogspidsen ind i fisken.

Men så enkelt er det ikke. Selv om den klassiske J-formede fiskekrog har fanget fisk i århundreder og årtusinder, så har der alligevel været plads til en afgørende raffinering af fiskekrogen og dens udformning. For J-krogen kroger langt fra altid som ønsket…

Alverdens krogfabrikanter har derfor arbejdet videre med modeller, der er meget langt fra den oprindelige J-form. Seneste skud på stammen er cirkelkrogen, hvor krogspidsen peger ind mod krogskaftet i stedet for frem mod krogøjet.

Umiddelbart skulle man tro, at en sådan udformning ikke ville kunne kroge fiskene. Det virker aldeles ulogisk. Men praksis viser, at det slet ikke forholder sig sådan. Faktisk kroger cirkelkrogen bedre end J-krogen. Den skal blot have mere tid til at få fat.

Cirkelkroge til lystfiskeri

Krogene på erhvervsfiskernes kilometerlange langliner ligger, hvor de gør – og bliver liggende, når fiskene tager dem. Fiskene har derfor god tid til at tage krogen og sluge den.

Vore lystfiskerkroge ligger ikke stille på samme måde. Faktisk har vi vænnet os til, at man skal være hurtigt ude med tilslaget, hvis ikke fiskene skal nå at spytte krogen ud igen, når de opdager bedraget.

Det er en af de store forskelle mellem almindelige kroge og så cirkelkroge. Sidstnævnte kræver længere tid, hvis krogen skal få godt fæste. De kræver også, at man ikke rykker til i et sædvanligt tilslag. De erstatter derfor ikke almindelige kroge på blink, spinnere og woblere.

Som lystfiskere må vi vænne os til, at fiskene skal have mere tid til at tage en cirkelkrog, og at tilslaget blot skal være en glidende opstramning af linen. Som lystfiskere ved vi så til gengæld også, at cirkelkroge kun sjældent giver så dybe krogninger som almindelige kroge. Fangede fisk kan derfor lettere genudsættes uskadt.

Model 39950BL er norske Mustads standard cirkelkrog – hvis man nu kan tale om en sådan. Det er den, verdens suverænt største krogproducent sælger til langlinerne. Og den, vi lystfiskere med fordel kan bruge, når vi fisker med naturlig agn. Den fås i krogstørrelserne 12/0-4 og dækker dermed det meste medefiskeri i saltvand og ferskvand.

Cirkelkroge ­ nu også til fluefiskere

Hvor cirkelkrogen hidtil har været mest brugt til fiskeri med naturlig agn – erhvervsmæssigt såvel som sportsmæssigt – har cirkelkrogen nu også fundet vej til fluefiskeriet.

Mustad har med sin C51SBLN Signature Circle Hook – intet mindre – introduceret cirkelkrogen for alverdens fluefiskere. Som for øvrigt modtog nyheden med en vis skepsis. For hvordan skulle man dog som fluefisker kunne bruge en krog, der krævede, at man slet ikke gav tilslag?

Men det kan man. Meget vel endda. Spinnefiskeren, der hele tiden har en stram line ud til blink, spinner eller wobler, kan som allerede nævnt ikke bruge cirkelkrogen. Dertil er kontakten ud til fisken alt for direkte og kontant.

Men fluefiskeren har en anderledes løs kontakt ud til fluen. Og – forhåbentlig – en selvdisciplin ud over det almindelige. For cirkelkrogen kræver, at man lægger bånd på sig selv – at man ikkehæver stangspidsen og strammer op, når man mærker en fisk på fluen.

Det kan være svært at holde tilslaget tilbage. Meget svært endda. JP har testet den nye cirkelkrog og fundet, at den faktisk lever op til forventningerne – hvis man altså kan styre sig. Ellers er den værre end ingenting!

Mustads C51SBLN Signature Circle Hook fås i størrelser fra store 2/0 til små str. 16 kroge. Der er således en cirkelfluekrog til stort set alle formål!

Specielt til kystflue

Norske Mustad har endnu en cirkelkrog af interesse for danske fluefiskere – en rustfri udgave til kystfiskeri.

C71S SS hedder den – en langskaftet streamerkrog perfekt til dansk kystfluefiskeri efter havørred. Den fås i størrelserne 3/0-10, af hvilke halvdelen – de fem mindste – er brugbare herhjemme. De store udgaver er reserveret kæmperne på de tropiske og subtropiske “flats” i Karibien og andetsteds.

Jeg bandt en samling “Juletræer” på den nye Mustad cirkelkrog og fandt hurtigt ud af, at man – som med alle andre cirkelkroge – virkelig skal holde sit tilslag tilbage. Ellers mister man næsten alle fisk.

Men kan man styre tilslaget og begrænse det til det såkaldte “strip strike”, hvor man ikke hæver stangspidsen, men blot fortsætter indtagningen af line og flue – da er man sikret gedigne krogninger i mundvigen på fisken. Krogninger, der holder en hel lang fight.

Man kan uden videre konkludere, at cirkelkrogen er lettest at styre, hvis man fisker i et roligt tempo – eksempelvis med en dybt fisket nymfe, hvor alting foregår meget langsomt. Her er det en decideret fordel, at cirkelkrogen ikke kræver et hurtigt tilslag.

Omvendt kræver det en hel del mere af fluefiskeren at holde tilslaget tilbage, hvis han fisker hurtigt – med en streamer eller bucktail, som fiskes hjem i et hastigt tempo. Da skal man helt bevidst stoppe indtagningen, mens krogen får fæste. Ikke for alle og enhver, men prøv selv, om selvkontrollen er i orden!

Cirkelkroge – nu også til havskildpadder…

10-20 km lange langliner med agnede kroge fanger ikke kun fisk. Også albatrosser og havskildpadder går ofte på disse kroge, der fortrinsvis sættes efter værdifulde tunfisk, men som altså har mange uønskede bifangster.

Derfor har man forsket i de anvendte kroge og fundet ud af, at man kan reducere bifangsten af havskildpadder med op til 90%, hvis man i stedet for de traditionelle J-formede kroge bruger de nye cirkelkroge, som vi lystfiskere allerede har anvendt i et par år.

For havskildpaddernes vedkommende viser det sig, at de slugte kroge ikke sætter sig fast i fordøjelsessystemet, som almindelige kroge gør det. Man regner med, at de befriede og genudsatte skildpadder dør af de indre blødninger, som J-krogene giver.

Cirkelkrogene derimod passerer normalt igennem systemet uden at sidde fast. Samtidig slipper mange af skildpadderne selv af krogen igen, så krogen stadig kan fange fisk.

Cirkelkrogene er testet i sydamerikanske Ecuador, der har verdens største langlinefiskeri i Stillehavet. Man regner med, at op mod 250.000 havskildpadder hvert år dør alene på grund af dette fiskeri.

I 1980’erne var der knap 100.000 af de store læderskildpadder tilbage i Stillehavet. I dag er tallet reduceret til blot 2.000.

Som miljøbevidst lystfisker er der således al mulig grund til at glæde sig over den særprægede cirkelkrog!

© 2005 Steen Ulnits