Hollandske Ad Swier er en meget dygtig fluefisker, fluebinder og kunstner med hang til motiver under vandet og med fluer i munden!
Meget af hans fiskeri foregår i de hollandske kanaler, som – trods megen forurening og mange giftstoffer – stadig huser mange fisk. Naturligvis mest gedder, aborrer og sandarter samt skaller og brasen – fisk, der alle kan fanges på flue.
Fiskene i de hollandske kanaler figurerer meget ofte på Ad Swier’s smukke malerier og akvareller – på lige fod med laks, ørreder og stallinger. Specielt gedden står hans hjerte nær – så meget, at han har designet en speciel geddefluekrog til Partridge of Redditch!
Ad foretrækker at fiske gedder fra sin flydering, og allerhelst fisker han efter dem i Irlands mange søer. Herover en række eksempler på hans fluefiskeinspirerede kunst!
Interesserede kan læse mere om Ad Swier og hans mange talenter som kunstner og fluefisker på hans egen hjemmeside:
Del denne artikel: