Klik og kig!
Da jeg var dreng, flyttede vi fra Greve Strand syd for København til Als i det sønderjyske. Ikke så lidt af et kulturchok, jeg måtte sunde mig over i flere år. Og årsagen til, at jeg blev først lystfisker og siden globetrotter.
Mit mest brugte åndehul var fiskevandet omkring Als. Først badebroen i Sandvig, hvor jeg fangede min første fisk overhovedet – en meget smuk ulk. Og siden Stevning Næs, hvor jeg fangede min første blanke havørred nogensinde. En fisk, der skulle forme de næste mange år og sende mig dels rundt i den store verden for at fiske – dels på Århus Universitet for at blive fiskeribiolog.
Mit næstmest brugte åndehul var Stevning Vandværk. Højt beliggende og med den smukkeste udsigt over Sandvig var det et perfekt sted at drømme sig væk. Ud i den store verden. Da jeg så også fik en kikkert i fødselsdagsgave, var min lykke gjort. Når jeg ikke var hjemme at spise og sove eller gik i skole, stod jeg enten ude ved stranden med min fiskestang – eller oppe på vandværket med min kikkert. Fantastisk at kunne kigge sig længere væk, end cyklen tillod. Og stof til mange drømme.
Siden da har kikkerter fyldt meget i mit liv. Jeg har haft et hav af dem – store som små, billige som dyre. En af de kikkerter, der har gjort størst indtryk på mig, var imidlertid slet ikke min egen. Den tilhørte en rar mand, som stadig boede hjemme hos sine aldrende forældre. Han var talehæmmet og lidt til en side – sagde naboerne.
Stjernenat i New Zealand
Det var bare slet ikke tilfældet. Han havde blot svært ved at kommunikere og havde derfor lukket sig inde i sig selv. En af hans store interesser viste sig at være astronomi – noget, der også altid har interesseret mig. En dag ringede hans forældre derfor til mig på mobilen – en ganske kostbar ting i de dage, for vi befandt os nemlig på New Zealand! De spurgte, om jeg ikke ville komme forbi og kigge stjerner. Om to dage ville vejret være godt til lidt stjernekiggeri, havde sønnen forudsagt. Stjerneklart.
Lige så stjerneklart sagde jeg ja tak og tilbragte de næste dage med at fange bækørreder i en nærliggende å. Flotte fisk på op til 2 kg, der ville have helt små tørfluer, og som nok kunne få tiden til at gå. Men jeg glædede mig rent faktisk endnu mere til at studere stjernehimlen over New Zealand. Det er jo helt andre stjernebilleder hernede, hvor Sydkorset har taget over efter Nordstjernen!
Jeg blev ikke skuffet. Vejret var perfekt, og sønnen havde stillet sit største teleskop op i baghaven. Ikke en vind rørte sig, og stjernerne funklede over Sydøen. Adspurgt, hvad jeg gerne ville se, svarede jeg prompte Saturn. Saturn og dens ringe. Og tilfældet ville, at Saturn netop den aften og på det tidspunkt stod perfekt.
Få minutter senere havde han zoomet ind på målet, og jeg kunne nu ganske tydeligt se planeten og dens karakteristiske ringe i kikkerten. Fantastisk og så i de omgivelser. Tænk, at jeg skulle helt til New Zealand for at finde en rigtig stjernekikkert og en mand, der kunne styre den!
Det blev sent den nat, og til sidst frøs vi begge grundigt. Men det var svært at rive sig løs, og oplevelsen resulterede senere i, at jeg selv købte mig en stjernekikkert. Som jeg dog aldrig rigtig fik glæde af, da få steder og nætter egner sig til seriøst stjernekiggeri herhjemme.
Så er det gået anderledes godt med de minikikkerter, jeg har haft og stadig har nogle stykker af. Typisk gummiarmerede i 8 x 20, der ikke fylder mere, end at de kan ligge i en lomme. Kikkerter, som derfor altid er med og klar til indsats, når forholdene kræver det. Og det er de oftere, end man tror.
Marinekikkerter
Men nu skulle det jo handle om vandtætte kikkerter til småbådsfiskeri. Kikkerter, der kan tåle mosten ombord på en lille jolle, hvor det ofte stænker indenbords.
Nu er det så heldigt, at sejlsportsfolk aldrig går ned på udstyret. Pengene mangler sjældent i de kredse, og marinekikkerter er der mange af at vælge imellem.
De er ikke bare vandtætte og dugsikre. Nej, flere af dem flyder sågar også, hvis de ved et uheld skulle falde i vandet. Det kan man da kalde praktisk for en kikkert, som skal bruges i en åben båd, der gynger – på et hav, der ind imellem viser tænder!
Jeg havde længe været på udkig efter en sådan marinekikkert, der kunne overtage efter min gamle gummiarmerede russer, som ellers havde gjort det godt. Vandtæt havde den aldrig været, og synkefri var den bestemt ikke. Men optikken var robust og god, som russerne har for vane at lave tingene, og kikkerten havde været i brug i flere år. Nu var gummiet mørt og kikkerten tjenlig til udskiftning!
Efter lang tids søgen i diverse kataloger og på mange forskellige websites fandt jeg endelig den nye kikkert i mit liv: En Optisan High Sea 7 x 50 med indbygget Suunto kompas og afstandsmåler! Den er naturligvis gummiarmeret og fyldt med kvælstof, så den ikke tager vand ind. Der er naturligvis indbygget lys, så man også kan bruge pejlekompasset under dårlige lysforhold. En verden til forskel fra den lille 8 x 30, jeg stod med oppe på vandværket i mine drengeår…
Første gang kikkerten kom i brug, var en stille efterårsdag ud for Sletterhage. Havet lå næsten spejlblankt, da jeg pludselig var omringet af en stor flok marsvin. En hel familie, så det ud til. I hvert fald var der adskillige små marsvineunger, som fulgte deres moder tæt. Et lille kvarters tid sad jeg på første parket og nød underholdningen – gennem min nye Optisan kikkert!
Vandtætte kameraer
Det hænder da heldigvis ind imellem, at jeg fanger en fisk så stor eller smuk, at den bør fotograferes. Og et godt kamera har jeg jo altid på mig – indbygget i min smartphone. Men moderne smartphones er jo sarte sager, som ofte koster i tusindvis af kroner. Derfor er det ikke alting, man har lyst til at udsætte dem for. Og af samme årsag kommer de kun i brug i magsvejr.
Men nu fanger man jo ikke kun fisk i magsvejr. Snarere tværtimod. Jeg har derfor i mange år interesseret mig meget for vandtætte kameraer – så meget, at jeg for et par år siden skrev en stor og udførlig artikel om netop sådanne kameraer på www.ulnits.dk. Du finder artiklen ved at klikke her.
Jeg skal derfor ikke tærske yderligere langhalm på emnet, men blot omtale min seneste nyanskaffelse på feltet: Et Pentax Optio WG-1 med indbygget GPS. Det seneste i en efterhånden lang række af vandtætte Pentax kameraer, der kan tåle det meste – over såvel som under vandet. Mit seneste Pentax kan således holde til at komme ned i 10 meters dybde, hvilket jo er rigeligt.
Det er således et kamera, man roligt kan snorkle med, hvis man har de lyster. Og et kamera, der tåler stort set alt ombord på båden – også et fald på dørken fra mere end 1 meters højde.
Ikke at forglemme i al tekniksnakken: Det tager fortræffelige fotos med en opløsning på 14 millioner pixels – nok til det allermeste. Og så er det som sin forgænger forsynet med en fremragende 5-punkts makroblitz, der gør det muligt at tage flotte closeup fotos af fluer i munden på fangede fisk! – Min sjæl, hvad vil du mere?
Styr på tiden og tidevandet
Jeg har i efterhånden mange år båret rundt på store ure, der nok ser mere macho ud end deres ejermand. Ure, der kan andet og mere end blot at vise tiden. Ure, der på samme tid er små vejrstationer og navigationsapparater. Samt naturligvis 110% vandtætte!
Jeg faldt hurtigt over et af de store Casio ure, da de først blev lanceret for snart mange år siden. Dem har jeg haft nogle stykker af, som trofast har holdt styr på tiden og trykket og temperaturen, når jeg har været ude at rejse. Jeg har med stor interesse fulgt med i lufttrykkets falden og stigen i flykabiner under start og landing samt brugt den indbyggede højdemåler til at orientere mig med ude i terrænet.
En enkelt gang i Alaska var det sågar eneste mulighed for at regne ud, hvor langt vi egentlig var kommet på floden i vor gummibåd. Så kom ikke og sig, at det er overflødigt med al denne håndbårne elektronik!
Et svagt punkt ved disse ure har altid været batteriet, som med mellemrum måtte skiftes ud. Ville man efterfølgende have uret trykprøvet, så man var sikker på, at det stadig var vandtæt til 200 meter, blev det en dyr affære. Og gjorde man det ikke, tog det efterhånden en smule vand ind, når man svømmede med det…
Enter Casio’s seneste skud i den store Pro Trek serie: “Tough Solar”! Et multifunktionsur, der er drevet af en solcelle, og som derfor aldrig skal have skiftet batteriet ud. Skulle batteriet blive lidt svagt hen på vinteren, lægger man det blot et par timer under arkitektlampen, og alt er atter godt!
Pro Trek Tough Solar har alt, man kan ønske sig af et rigtigt machour. Der er naturligvis indbygget elektronisk kompas, som man dog ikke skal stole alt for meget på. Samt et barometer, der virker ganske godt. Man kan indstille det til at vise aktuelle stigninger eller fald i lufttrykket, hvilket kan være godt til at varsle pludselige vejrskift med. Ingen uvæsentlig detalje, når man er småbådsfisker – i små både…
Selv fluefiskeren kan have glæde af det, når insekternes klækninger og laksens huglyst skal forudbestemmes. Se mere om det i denne artikel.
Endelig er der en masse andre features, som også findes i en masse andre ure. Ting, man efterhånden tager for givet, at et moderne ur kan.
Men ingen gør det bedre end Casio!
© 2012 Steen Ulnits
Del denne artikel: