Vi har idag verdens største havørreder i de danske vande. Ikke mindre end 3 fisk fra 1991 lå over den gamle rekord på 14,4 kilo! Alligevel blev den gamle rekord ikke slået.
Danmark havde i mange år den uofficielle verdensrekord for stangfanget havørred – Plejdrups flotte og sølvblanke sommerfisk på 14,4 kg fra Karup Å i 1939. Den store hunfisk blev taget på en god, gammel devonspinner.
Så overhalede vore broderlande os indenom – Sverige med en 14,7 kg’s fisk fra Mørrum og Finland med en 15,3 kg’s fra skærgården. Vi måtte se os distanceret, men kun for en tid. Mulighederne var der stadig, hvilket bevistes i 1985 af en flot fluefanget fisk på 13,85 kg fra Gelså samt en ligeledes fluefanget fisk på 12,1 kg fra Karup Å i 1990.
For ikke at tale om den garnfangede kæmpe pa 15,1 kg fra Ribe Vesterå – en ny Danmarksrekord, der blot aldrig nåede at blive officiel, da fisken blev solgt inden verifikation.
Jyske å-kæmper
Men så gik det for alvor løs i 1991. Først med en ny kæmpeørred fra Karup – en 12,7 kg’s fisk fanget af selvsamme mand, der landede sidste års største på 12,1 kg! En utrolig bedrift, der ikke blev ringere af, at begge fisk blev fanget i selvsamme høl, der ligger på landmandens egen jord.
Så kom den nye danske rekordfisk fra Ribe Vesterå – en garnfanget kæmpe på 15,4 kg, kun 95 cm lang. En utroligt kompakt fisk, som denne gang nåede sikkert frem til Naturhistorisk Museum i Århus, hvor den blev udstoppet, så den kan indgå i museets store, permanente udstilling.
– Men hvor længe var Adam i Paradis? Ikke ret længe – i hvert fald ikke længere end til den 17. oktober samme år. Da blev den nye rekordfisk nemlig fundet død i nærheden af Karup Bro, som går over hovedvejen mellem Viborg og Herning. Den kæmpemæssige hanfisk var uden tvivl gået på grund af ren og skær udmattelse. Den lod sig derfor uden videre samle op af de to Iystfiskere, John Eriksen og Henrik A. Hansen, fra Herning.
Fisken viste sig at måle hele 108 cm og veje 16,3 kg på en kontrolleret vægt. Det var en stærkt farvet hanfisk – ikke ret køn at se på- som givet havde vejet over de 17 kg, da den om sommeren sølvblank stod op fra Skive Fjord.
Fisken viste sig at være i fin form, og den undgik kun med nød og næppe en tur i røgeovnen, som for tid og evighed ville have fjernet den fra alverdens sportsfiskere. Nu nåede den heldigvis helskindet frem til Naturhistorisk Museum, takket være to Herning-fiskeres konduite, og her findes den nu udstoppet – eller rettere afstøbt – så den kan beskues.
Den nye rekordhavørred indgik i en særudstilling, som igen indgik i en stor udstilling om fisk og fiskeri på Gudenåen før og nu. Synd blot, at rekordfisken så ikke blev fanget her, men Gudenåen har aldrig produceret så store fisk. Den 11,3 kg’s fisk, der blev landet i ’95, hører til de størst kendte fra Gudenåen, som ellers kastede rigtig mange rigtig fine havørreder af sig i ’91.
Rekordfisken på de 16,3 kg menes død af overanstrengelse – givet i forbindelse med alderdom og revirstridigheder. Det kræver kræfter at være en kæmpefisk og skulle forsvare et kæmperevir. Og gammel – det var rekordfisken. Meget ældre, end havørreder normalt bliver.
Gorm Rasmussen, som til daglig leder DF&H’s af deling på Ferskvandslaboratoriet i Silkeborg, kiggede den grundigt i kortene, da han aflæste dens alder via tilsendte skælprøver. Gorm Rasmussens undersøgelse viste, at fisken er vandret ud fra Karup Å som 2-årig, hvorefter den har tilbragt 6-7 år i Limfjordens salte vand.
Muligvis har den været endnu længere undervejs, og muligvis har den været oppe at gyde forrige år. Der er tegn på erosion i skællene, hvilket kunne tyde på en gydning, men skællene er svære at aflæse endeligt. Alt i alt er fisken altså maksimalt 9 år gammel, hvilket i sig selv er usædvanligt for en havørred.
Den anderledes kompakte rekordfisk fra Ribe Vesterå menes at være maksimalt 7 år gammel. Siger Frank Jensen, som er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Århus. Frank Jensen tog – da han havde set sidste års rekordfisks kranke skæbne – initiativ til, at en eventuelt ny rekordfisk fra erhvervsfisker Mikkelsen omgående gik til museet, så den kunne bevares for eftertiden. Det var jo en realistisk mulighed, da der alene i ’91 blev taget 25 havørreder over 10 kg i Ribe Å af erhvervsfiskeren!
Men også andre åer kunne være med. Det bevistes, da Vejle Å sent på året ’91 afgav en kæmpe på ikke mindre end 14,66 kg! Det viste sig dog senere, at fisken var fanget i fredningstiden – af en fisker, som kendte til dens eksistens fra tidligere elektrofiskeri. Tsk…
Forklaring på kæmperne
Museumsinspektør Frank Jensen har også en mening om, hvorfor der i disse år er så kolossale havørreder i de danske vandløb:
– Der er efter min mening tre årsager til, at vi nu har så store havørreder igen. For det første så har vi nu haft ekstremt milde vintre, hvilket har givet ørrederne optimale vækstbetingelser. De har kunnet blive ude i det store spisekammer hele vinteren uden problemer med saltbalancen.
– Der er mere føde end nogen sinde til havørrederne. Torsken er i tilbagegang – silden i fremgang på grund af forureningen. Tidligere tog torskene mange sild og sikkert også en del udtrækkende havørredsmolts. Det gør de ikke længere. Der er altså mindre predation og mere føde end nogensinde, hvilket naturligvis resulterer i mere hurtigt voksende ørreder.
– Endelig er der 100 meter fredningszonen, som – trods adskillige grove overtrædelser – alligevel har haft en stor og gavnlig effekt på havørredbestanden. Med nye og udvidede fredningszoner nær åmundinger og flaskehalse vil forholdene blive endnu bedre!
Frank Jensen er dog fuldt ud klar over, at det er de store udsætninger – betalt af lystfiskerne selv – der nu bærer frugt. Den naturlige produktion er ikke noget, der batter i den sammenhæng. Derfor er næste skridt på vejen en retablering af så mange gydepladser som overhovedet muligt.
De mange fisk, der nu stævner op i vandløbene, skal naturligvis have mulighed for at gyde og dermed selv bidrage til slægtens videreførelse. Det er i længden både den bedste og den billigste løsning.
Sjællandske kyst-kæmper
Der er altid blevet fisket intensivt på den sjællandske nordkyst. Her – lidt nord for hovedstaden – findes et tæt befolket område med masser af lystfiskere. Da man samtidig har en fin havørredkyst i nord, samles de fleste fiskere naturligvis her – ofte med trængsel til følge.
Men det store fiskepres giver også mange fisk. Måske ikke per fisker, men samlet. Det er derfor ikke så underligt, at de virkelige kystkæmper kommer fra Sjælland og ikke – som åkæmperne – fra Jylland.
Den gamle kystrekord – en sølvblank havørred på 11,27 kg – blev taget af Karen Bjergbakke ved Smidstrup Strand en novemberdag i 1961. Den kom til at holde i mere end 30 år – lige indtil Bjarne Lindegaard en martsdag i 1992 tog ned til Munkholmbroen i Isefjorden. Da fejlkrogede han med sin pirk en lille sild, som igen blev hugget af en stor havørred. Vel inde på land viste kæmpen sig at veje 13,2 kg – ny dansk kystrekord!
Men heller ikke her var Adam ret længe i Paradiset. Kun indtil den 13. juni 1992, hvor Christian Theilgaard tog på Øresund i sin lille båd. Han søsatte et blink på en blybelastet line og kunne kort efter sætte krogen i en ny Danmarksrekord!
Fisken vejede hele 15,155 kg og slog dermed Plejdrups gamle rekord på 14,4 kg, der ellers holdt i hele 53 år!
Den nye Danmarksrekord blev målt, vejet og kontrolleret. Jo, den var god nok – det var en vaskeægte havørred. En fisk, hvis skæl fortalte, at den var 10 år gammel. De første to år var tilbragt i ferskvand – de næste otte i saltvand, dog afbrudt af ikke færre end fem gydninger!
Det er aldrig set tidligere, at en havørred har været på leg så mange gange. Man må sige, at den nye Danmarksrekord virkelig havde gjort sit for at sikre slægtens beståen, inden den mødte sin banemand!
I det hele taget har netop Øresund disket op med utroligt mange utroligt store havørreder her i 90’erne. Adskillige fisk i 10 kg’s klassen er gået til biddet i det strømstærke farvand. Flest nok på blink og woblere fisket dybt mellem sildestimerne på en downrigger, men også ganske mange under almindelig overflade-trolling over Sundets grunde.
Midt i 90’erne fik de sjællandske småbådsfiskere dog et nyt Mekka – eller i hvert fald ét til! Det skete, da man pludselig begyndte at fange masser af store havørreder nede i Køge Bugt – her primært på downrigger. Hidtil største Køge Bugt havørred har vejet 12,2 kg, og den sidste er ikke fanget endnu!
Jyderne slog dog til i foråret ’96, da en havørred på imponerende 12,4 kg i april måned gik til biddet ved Hov syd for Århus – den næststørste danske kystørred nogensinde! Måneden forinden var en 18,1 kg’s fisk taget direkte fra kysten ved Glatved på Djursland – en laks, ganske vist, men alligevel…
Den 8. oktober 1996 slog Isefjorden til igen – denne gang med en flot, men stærkt farvet havørred på 11,6 kg, kun 90 cm lang. Den blev taget længst inde i Tempelkrogen.
Danmark er således igen blevet hjemsted for verdens største havørreder. Eksperter vurderer, at en ny rekordfisk når som helst kan gå til biddet!
Steen Ulnits
Efterskrift:
Der er ingen tvivl om overhovedet, at dansk lystfiskeri oplevede sine bedste år nogensinde i den første halvdel af 90’erne. Det skyldtes helt enkelt de store udsætninger af havørred, som indførelsen af det obligatoriske fisketegn muliggjorde.
Garnlicensen for fritidsfiskere blev indført pr. 1. januar 1990, mens fisketegnet for lystfiskere så dagens lys pr. 1. januar 1993. Hermed begyndte millionerne til fiskeplejen at indfinde sig. De store udsætninger satte ind, og de udsatte havørreder voksede kolossalt i de kommende år. Derfor de mange og store fisk til danske lystfiskere i den første halvdel af 90’erne.
Men det var tilsyneladende også begyndelsen til enden, idet fritidsfiskeriet med lovlige såvel som ulovlige garn nu også tog til – i et omfang, som ingen havde kunnet forestille sig. Derfor har vi da også landet over kunnet opleve to skuffende dårlige sæsoner på især de garnbesatte kyster. Hverken i ’96 eller ’97 er der blevet set eller fanget nævneværdigt med havørreder – trods fortsat millionstore udsætninger.
Det danske havørredeldorado døde lige så hurtigt, som det opstod. Nu kan vi imidlertid håbe på, at fiskeriministeren vil skride til handling. Det var i hvert fald, hvad han den 31. oktober – 1. november ’97 lovede på en konference i Viborg om det rekreative fiskeris fremtid.
Ellers er det slut med flere sølvblanke kæmper fra de danske kyster og vandløb…
Del denne artikel: