Her i kølvandet på den ophedede debat, som det seneste nummer af Samvirke har medført, dér kan jeg slet ikke undgå at komme til at tænke på sprøjtegiften DDT.
DDT kom her til landet fra USA i årene efter Anden Verdenskrig og var den første sprøjtegift, som blev udbredt til hele landbrugsproduktionen. Dengang blev DDT betragtet som et vidundermiddel, der kunne bekæmpe alle former for skadedyr i landbrugets, gartneriernes og frugtavlernes afgrøder.
Mange landmænd var så kreative med brugen af DDT, at de også sprøjtede deres stalde og møddinger med DDT – for at bekæmpe fluer. Og der blev ikke taget notits af, at brugen af DDT medførte, at især landsvalerne, men også alle de andre arter af insektædende fugle spiste de forgiftede insekter og døde i titusindvis.
Som det nok er de fleste bekendt, så er DDT blevet forbudt, da man hen ad vejen konstaterede, at det er en ekstrem farlig gift, med en masse følgeskader. Og her 75 år efter kan der stadig findes rester af DDT i fødekæden, og DDT kan findes i fedtvævet på dyr, som lever helt oppe nord for polarcirklen.
Siden slutningen af 60’erne, hvor DDT blev forbudt, er der blevet produceret og markedsført en lind strøm af nye sprøjtegifte som vidundermidler til landbrugsproduktionen. Jeg kan som eksempler nævne bladan, parathion, atrazin og carbofuran.
Fælles for disse sprøjtegifte er, at de er blevet forbudt, da mængden af forskning, som har dokumenteret disse sprøjtegiftes farlighed, er blevet så overvældende, at myndighederne ikke længere har kunnet se bort fra deres alvorlige skadevirkninger.
Der har faktisk været en generel tendens til, at alle sprøjtegifte bliver forbudt efter en årrække – når der har hobet sig tilstrækkeligt megen forskning op, som dokumenterer de enkelte giftes skadevirkninger. Og/eller giftstoffet bliver fundet i mange drikkevandsboringer.
P.t. er det sprøjtegiften glyphosat, som måske bliver forbudt, da der efterhånden er en så overvældende mængde forskningsresultater, som dokumenterer, hvor farligt dette giftstof er.
Men problemet er, at kemikalieindustrien allerede nu står klar med en række nye giftstoffer, der kan markedsføres som erstatninger for glyphosat, og så kan miljøforkæmperne bruge de næste 10-20 år på at dokumentere, at de nye sprøjtegifte er lige farlige som deres forgængere.
Og de forsøg som kemikalieindustrien skal gennemføre, inden den kan få godkendelse til, at sende et nyt produkt på markedet, er så lempelige, at de står i skærende kontrast til de mængder af dokumentation, som det kræver at få gennemført et forbud mod en farlig sprøjtegift.
Men det allerstørste problem ved sprøjtegifte er, at myndighederne tillader rester af dem i fødevarer og drikkevandet – hvis bare det enkelte giftstof holder sig under en given grænseværdi. Man tager slet ikke stilling til, at et almindeligt måltid kan indeholde rester af op mod tyve forskellige sprøjtegifte, som hver især holder sig under en grænseværdi, men som tilsammen udgør en livsfarlig og sundhedsskadelig cocktail.
Tekst & Fotos: Niels Riis Ebbesen
Tak til Niels for dette gennemtænkte indspark. Når man forbyder ét giftstof, står nye på rad og række for at overtage pladsen. Skal man ud af denne destruktive evighedsmaskine, er der kun én vej – omlægning til økologisk landbrug.
Tak derfor også til Coop, der i lang tid har tænkt økologisk, og som i seneste nummer af Samvirke bragte problematikken helt frem på forsiden, hvor det anvendte billede vakte stort postyr. Du ser det herunder.
De to formænd for henholdsvis Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, Martin Merrild og Flemming Fuglede, begge selv dedikerede kemilandmænd, gik i første omgang så vidt som til at anbefale en boykot af Coop. Senere pressede de så hårdt på, at Coop droppede en ellers planlagt økokampagne og beklagede forsidens heftighed.
Senere kom det frem, at brugsuddelere landet over var blevet presset til at fjerne det pågældende nummer af Samvirke fra hylderne. I et brev til medlemmerne af Bæredygtigt Landbrug praler Flemming Fuglede sågar med, at han efter en kammeratlig samtale under fire øjne fik brugsuddeleren i Løkken til at fjerne skilte og blade.
Det er rart at vide, at Flemming Fuglede nu både er slotsherre i Syden og brugsbestyrer i Norden…
Steen Ulnits
Del denne artikel: