Det er blevet moderne at gå på jagt – under vandet. Nu skal fiskene opsøges direkte i deres eget vandige miljø.
Det er blevet moderne, at sportsdykkere iført varmende neopren og tyngende blybælte nu også medbringer harpun, når de skal ud at dykke. Nu er det ikke længere nok at kigge på undervandslivet. Nu skal der også noget med hjem. Helt på linje med landjagt, hvor man også slår dyrene ihjel for at spise dem. Og helt legitimt – når man altså vel at mærke holder sig inden for lovens rammer.
Det er det, denne artikel handler om, for UV jagt befinder sig ofte i lidt af en gråzone rent juridisk. Og når man så tager i betragtning, at UV jagt kan være uhyre effektivt i de rigtige/forkerte hænder, ja, så er grunden lagt til endnu en diskussion om, hvem der ejer eller i hvert fald har ret til fiskene. Den klassiske debat om jægernes anskydninger af de dyr, de jager, er nu pludselig også aktuel i fiskenes verden. Og er fiskeri om natten – med håndvåben og brug af lys – lystfiskeri eller krybskytteri?
En dejlig sommerdag var vi taget til Glatved Strand for at fiske fladfisk. Dem fangede vi nu ikke mange af, men fjæsingerne kunne vi slet ikke holde fra krogene. Og da de jo er aldeles velsmagende – når de altså er befriet for de giftige pigge – så var det jo slet ikke så dårligt endda. Aftensmaden var hjemme.
Faktisk hyggede vi os gevaldigt, indtil en dykker pludselig svømmede ret ind foran os, så vi ikke længere kunne fiske frit. I hvert fald ikke uden risiko for at kroge dykkeren. Og det havde vi naturligvis ikke lyst til. Vi fulgte ham i stedet med øjnene, mens han i en halv times tid afsøgte bassinet foran os i jagten på fisk. Hvorfor han lige skulle fiske dér, hvor vi i forvejen sad – så vi ikke længere kunne fiske – er svært at forstå.
Sporten
Jeg har selv flere sportsdykkere i min omgangskreds, hvoraf flere regelmæssigt dyrker undervandsjagten. Hvad jeg ved om undervandsjagt, ved jeg således fra samtaler med dem – førstehånds, men ikke af egen erfaring, for jeg har aldrig skudt på noget under vandet.
Der er næppe tvivl om, at undervandsjagt er lige netop det – jagt under vandet. Undervandsjagt tiltrækker derfor mange jægere, som måske ikke har adgang til jagt på landjorden, men som har fri jagt under vandet. Præcis som havjægerne har det oven vande. Hvilket er meget forståeligt.
Det er også meget forståeligt, at de fascineres af pürschen på deres bytte. At skulle snige sig ind på en sky multe på ganske lavt vand, mellem tangbuske og søsalat, er ingen let opgave. Og krones pürschen så med held, forstår man så udmærket glæden og tilfredsstillelsen.
På det felt er vi jægere og fiskere ikke så forskellige. Men det kan være svært at glæde sig over den 9 kg’s blanke havørred, som sidste sommer faldt for en velrettet harpun – blændet som den var af det stærke lys fra lampen i det natsorte vand. Der var intet ulovligt i det, og den pågældende dykker var da også stolt som en pave. Han holdt sig heller ikke for god til at nævne de to andre havørreder, han havde skudt forbi til den samme nat…
Anskydningerne
Jeg må derfor ærligt indrømme, at jeg blev noget overrasket, da jeg åbnede nummer 06-2010 af et kendt dansk fiskemagasin. I den var der nemlig en stor 4-siders artikel om – UV jagt med harpun.
– Det er da løgn, tænkte jeg. – Aner man da intet om det omfattende natfiskeri, der forgår med harpun efter trækkende høstørreder på vej mod åerne? – Med lys og batterier på drivende flåder, så man kan fiske i timevis, mens ørrederne trækker? – Med skamskudte gydefisk til følge?
Åbenbart ikke, for så ville man næppe have trykt en så stor artikel og sat den så indbydende op med flotte solnedgangsfotos af glade UV jægere. Ikke et ord om de mange anskydninger, som sker under dette fiskeri. Ikke et ord om skamskudte fisk, som stikker af med bugen flået op af en fejlskudt harpun. Ikke et ord om det vanskelige i at komme på korrekt skudhold af en multe, hvis skælpanser er svært at trænge igennem med almindelige harpuner – hvis vinklen ikke er helt perfekt. Med mange fatale anskydninger til følge.
Heller ikke et ord om, hvor banalt simpelt det er at stikke intetanende fladfisk, som ligger stille på havbunden. En af mine UV-jagende fiskekammerater rystede engang på hovedet, da vi så en garnfisker komme ind med sine garn.
– Jeg fatter det ikke, sagde han. – Jeg kan på et par timer spidde flere fladfisk, end han kan fange i sine lovlige garn på et helt døgn.
Og det er ikke tom tale. Han henter simpelhen alle de fladfisk, han vil have – også store og flotte pighvarrer, som vi andre kun sjældent får på krogen. Så effektivt er UV jagt i de rigtige eller forkerte hænder. Derfor florerer den ulovlige handel med skudte fisk da også enkelte steder i landet. Efter sigende, i hvert fald. De pågældende dykkere er næppe uvidende om det ulovlige i at sælge deres fangst.
Lovligheden
Og så er der lige det med lovligheden, som i mine øjne slet ikke er klart belyst. For er UV fiskeri med harpun jagt eller fiskeri?
Jeg greb telefonen og ringede til Fiskeridirektoratet under Fødevareministeriet. Her blev jeg stillet om til en venlig jurist, som ikke umiddelbart kunne besvare mine spørgsmål. Hun ville dog vende tilbage senere, når hun havde fået sagerne belyst og talt med sine overordnede.
Det gjorde hun så – med beskeden om, at harpunjagt som udgangspunkt er forbudt i henhold til ferskvandsfiskerilovgivningen, men at det er helt legalt på søterritoriet, dersom man blot overholder gældende regler om mindstemål, fredningstider og fredningsbælter. Og så vel at mærke er indehaver af et gyldigt statsligt fisketegn.
Også våbenloven kommer på bordet – men henvisning til, at håndspyd med én spids samt harpuner, som lades med gummisnore eller stålwirer, ikke er omfattet af våbenloven og derfor ikke kræver våbentilladelse. Harpuner, som drives frem af trykluft eller gaspatroner er derimod omfattet af våbenloven og kan ikke købes og bruges uden våbentilladelse. Harpuner med mere end én spids er ulovlige – uanset fremdriftsmetode.
Et nøglepunkt i debatten om undervandsjagt, som altså kan være både jagt og fiskeri, er brugen af lys om natten. Undervandsjagt er i sagens natur umuligt om natten, hvis man ikke bruger lys. Og som det vil være jagende læsere af dette bekendt, så er det meget forbudt at bruge lys og jage om natten – på landjorden. Det er rent krybskytteri og straffes strengt.
Men tilsyneladende forholder det sig anderledes med undervandsjagt om natten. Ifølge min kilde i Fiskeridirektoratet er det således helt legalt at bruge lys til UV jagt om natten – blot det ikke sker i de områder, hvor der er forbud mod at blusse ål og bruge lys til det. Da bliver jagten nemlig til fiskeri og pludselig ulovlig…
En sidste ting blæser stadig i vinden. For er der ikke tale om jagt, når man bruger våben, der kræver våbentilladelse? Eksempelvis en gasdrevet harpun. – Kan man godt bedrive fiskeri med jagtvåben, der kræver våbentilladelse – uden gyldigt jagttegn? – Eller er der så tale om jagt i juridisk forstand?? Og er det så stadig tilladt at bruge lys – til jagt om natten???
Det spørgsmål kunne jeg ikke få noget konkret svar på hos Fiskeridirektoratet. Konklusionen på flere samtaler blev, at det skulle der nok en domstolsafgørelse til for at få besvaret. Måtte vi derfor få en sådan snarest.
Det var sommernummeret af omtalte fiskeblad. Da jeg åbnede de følgende efterårsnumre, ventede jeg hver gang at se en tilsvarende forherligende og romantiserende artikel om garnfiskeri, som i mine øjne rangerer på højde med harpunjagt.
Heldigvis har garnartiklen ikke været der. Endnu da. Men man kan aldrig vide. Den kan stadig komme…
© 2011 Steen Ulnits
Efterskrift:
I det hele taget kan det være svært at skelne skarpt mellem jagt og fiskeri. Det bevidnes af nedenstående foto, som er taget ved Roskilde Fjord. Her har lokale fritidsfiskere fundet en smart ny måde at kamuflere ulovlige garn på – med lokkeænder af plast i stedet for de traditionelle plastdunke.
Menneskets opfindsomhed er stor, når det gælder om at overskride love og bestemmelser. – Er det ulovlig jagt -med garn? – Eller er det ulovligt fiskeri – med lokkeænder?
Svaret blæser i vinden, som Bob altid sagde…
Foto: Niels Riis Ebbesen
Del denne artikel: