Ulven er kommet!

Den 14. oktober 2012 blev en lyslevende ulv fotograferet i Hanstholm-reservatet i Thy. Den første i knap 200 år. 

”Thy-ulven”, som blev fundet død blot en måned senere, blev identificeret som en hanulv, der var indvandret fra Tyskland. Den var det første dokumenterede fund af en vild, fritlevende ulv i Danmark siden 1813. 199 år skulle der altså gå, fra den sidste danske ulv blev skudt i 1813, til den første danske ulv genindvandrede i 2012. 

Alle kender vi historien om Ulven og Den Lille Rødhætte. Fra barnsben er vi flasket op med, at ulve spiser små piger, hvis de kan komme til det, og vi har gyst ved tanken. Heldigvis er det dog i et par hundrede år blevet netop ved tanken, da den sidste danske ulv jo blev aflivet tilbage i 1813.

200 år senere dukkede så en død hanulv op i Nationalpark Thy. Freden var forbi, for nu var ulven beviseligt tilbage. DNA-undersøgelser viste, at der var tale om en østtysk ulv, der havde tilbagelagt mindst 800 km for at nå helt til Nordjylland. Fra den polsk-tjekkiske grænse og op over den tysk-danske grænse. Fundet afstedkom udarbejdelsen af en “Forvaltningsplan for ulv i Danmark”, hvori kan læses følgende:

“Efter fundet af ulven i Thy blev det siden konstateret, at mindst 11 forskellige ulve har bevæget sig rundt i Jylland i 2013. De 11 ulve er hanner og har på et tidspunkt opholdt sig i de store midtjyske skovområder syd for Silkeborg, Herning og i Sønderjylland”. Citat slut.

Man vidste fra andre steder, hvor ulven var genindvandret, at dens fornyede tilstedeværelse splittede befolkningen. Nogle var glade for at se det gamle toprovdyr vende tilbage. Andre blev skræmte og betragtede ulven som et genkommet skadedyr. Derfor udarbejdede man i 2013 en handlingsplan for, hvordan ulven skulle håndteres, hvis den for alvor genindfandt sig i lille Danmark, hvor mere end 60% af landet jo er opdyrket.

Det viste sig da også hurtigt, at det især var landbruget, som ikke hilste den gamle prædator velkommen. Især de af landbrugerne, som holder får, var ikke begejstrede. Fårene er et let bytte, og traditionelle indhegninger har svært ved at holde ulvene ude. De skulle forstærkes og udbygges først.

Tal fra skadestuen

Ulven betragtes af fagfolk som aldeles ufarlig over for mennesker, som den helt naturligt holder sig langt væk fra. Det ligger dybt indlejret i dens DNA. Ikke mindst lugten af mennesker holder den på afstand – om det så er små børn på fire år eller granvoksne på 40 eller 80. Vi lugter bare ikke godt i en følsom ulvenæse.

Der er ikke registreret direkte angreb, hvor ulven har betragtet et menneske som potentielt bytte, i hele Europa siden 1974. Sygdommen Rabies eller hundegalskab, der får angrebne dyr som ulve og ræve med flere til at miste deres naturlige skyhed over for mennesker, er i dag så godt som udryddet.


Heldigvis er der mange dyr, som er langt farligere end ulven. Som står bag de fleste besøg på skadestuen. Dette jævnfør Ulykkesregistret fra Statens Institut for Folkesundhed, som er vist herover.

Hesten på den suveræne førsteplads falder man ikke overraskende af. Hunden på den ligeledes klare andenplads falder man over eller bliver bidt af.

Hvepsen stikker, katten kradser, og skovflåten hager sig fast. Hugormen hugger, når man træder på den. Fjæsingen stikker, når man griber om den.

Og på en flot 11. plads kommer så den farlige dræberkanin, vi alle kender og frygter fra Monty Python’s Hellige Gral. Jeg har selv et flot ar fra drengeårene efter et voldsomt kaninbid i lillefingeren.

Det er i det hele taget et forfærdelig farligt liv, vi lever. Ét, man kan gå hen og dø af. Man kan sågar dø af grin, hvis man er heldig nok.

Og nu venter vi så på, at også ulven rykker ind på listen, men vi kommer nok til at vente længe. For i Tyskland, hvor man har levet uafbrudt med ulven i århundreder, har man naturligvis lært at leve med hinanden. Man har lært at hegne sine husdyr forsvarligt inde. Og man bruger specielle vogterhunde til at holde ulvene borte fra indhegningerne.


Ulvesikre hegn

Der gives tilskud til ulvesikre hegn.

I Miljøstyrelsen taler man generelt om to typer:

Den ene type består af 5 el-tråde, som placeres i højder på henholdsvis 20, 40, 60, 90 og 120 centimeter. Afstanden mellem nederste el-tråd og næstnederste el-tråd må ikke være mere end 20 cm, og afstanden mellem øverste og næstøverste hegnstråd må ikke være mere end 30 cm. Ydermere må afstanden mellem de midterste tråde ikke overstige 30 cm. 

Den anden type ulvehegn består af et konventionelt ikke-elektrisk fårehegn forstærket med to el-tråde. Den ene el-tråd placeres 10-15 cm over nettet.  Den anden el-tråd placeres på ydersiden af hegnet, 15 centimeter fra hegnet, 20-30 centimeter over jorden.

Kilde: Miljøstyrelsen


Ulvene er kloge dyr, som hurtigt lærer at holde sig på behørig afstand, når fårene er bevogtet. Gør de ikke de, skydes de naturligvis. Som “problemulve”. Og efter behørig ansøgning. Længere er den historie såmænd ikke.

Det er langt værre med den netop skudte ulv i Vestjylland. Den var end ikke anmeldt som “problemulv”. I et samarbejde mellem en far og en søn, begge erklærede ulvehadere, blev en tæve (hunulv) skudt ved Ulfborg. Muligvis med hvalpe hjemme i hulen. På åben mark og ved højlys dag. Drevet af sønnen i en traktor og skudt med riffel af faderen fra en 4-hjulstrækker.

Tilsyneladende uden anden grund end at familien, hvis søn stiller op for partiet Liberal Alliance (LA), ikke vil have ulve på deres nyindkøbte jord. Hvor der for øvrigt allerede inden købet boede en ulv med unger.

Uheldigvis for både far og søn blev det hele optaget på video og bragt landsdækkende. Og nu venter så den efterfølgende retssag, der kan blive ganske omfattende. Dels er ulven totalfredet i hele Europa. Og dels er det i Danmark forbudt at drive jagt fra et motoriseret køretøj. Endelig blev der skudt uforsvarligt lavt og uden kuglefang i det flade vestjyske landskab.

To naturfotografer var således ganske tæt på og kunne filme det hele. Også at ulven i første omgang blev anskudt og derfor ikke døde øjeblikkeligt. Hele tre skud ud gennem bilvinduet måtte der til, før ulven var død. Optagelserne viser samtidig, at de to fotografer selv var i skudlinjen. Der venter nu et sikkert langt retsligt efterspil, hvor de mange samtidige lovovertrædelser skal behandles:

  • Drab på et totalfredet dyr.
  •  Jagt fra et motoriseret køretøj.
  • Skudafgivelse uden fornødent kuglefang.
  • Mennesker tilsyneladende direkte i skudlinien.

Se video af ulvedrabet her:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ulvedrab-ved-ulfborg-blev-fanget-paa-kamera-her-er-videoen#!/00:24


Fødegrundlaget

Der hersker forskellige konspirationsteorier om, hvordan ulven er kommet til Danmark – efter så mange års fravær. Til de mere fantastiske hører teorien om, at de skulle være udsat af velmenende mennesker, som gerne ser ulven tilbage til Danmark. Som derfor skulle have haft den på bagsædet eller i bagagerummet efter en tur over den dansk-tyske grænse.

Fundet af ulve-DNA fra Sønderjylland og op gennem Jylland til Nordjylland fortæller dog, at ulven er indvandret helt af sig selv. Trykket af ulve syd for grænsen er i dag så stort, at overskydende ulve – primært hanner – presses ud af flokkene og må søge andetsteds hen.

Ulven har som alle andre dyr brug for plads og føde. Plads er der paradoksalt nok blevet mere af i Nord- og Vestjylland. Befolkningen flytter i stigende grad ind til byerne og samles her, mens der bliver færre mennesker ude på landet, hvor landbrugene er blevet stedse færre og større. Med færre mennesker til at passe de større arealer.

Samtidig er bestanden af kronvildt vokset markant i de seneste årtier. Så både hvad behovet for plads og føde angår, passer Nordjylland perfekt ind i billedet. Her er der nemlig i dag så mange vildtlevende krondyr, at de sagtens kan brødeføde en ulvebestand.

Kronhjortene er et resultat af nyere tids danske landbrugsdrift, og krondyrene koster de landmænd, hvis afgrøder de store dyr græsser på, i tabt høstudbytte. Alene derfor burde de være glade for at se ulven i Nordvestjylland.

Men det er de ikke. Dels tjener mange landmænd med kronvildt på deres terræn store penge på at udleje jagten til velhavende jægere. Vildt, som man derfor af økonomiske årsager ikke vil dele med ulven. Eller man holder får, som jo indhegnede og tamme er mange gange lettere at fange og aflive for ulvene – end vilde kronhjorte. Sidstnævnte kan jo forsvare sig selv eller blot løbe væk.

Som ethvert andet rovdyr tager ulven de dyr, der er lettest at fange – syge dyr eller tamme dyr. Og så ryger der altså et får eller to, dersom disse ikke er forsvarligt indhegnede. Interessant nok viser Miljøstyrelsens DNA-undersøgelser, at ulven kun står bag en fjerdedel af de angreb, som i første omgang tillægges ulven.

Resten skyldes primært løse hunde, som også i andre fårefarmende lande er et stort problem. De tager nemlig rigtig mange får, og de er i sagens natur ikke bange for mennesker. Derfor er de langt farligere for mennesker, end nogen ulv nogensinde bliver. Og blandt andet derfor ligger hunden på en flot andenplads blandt skadestuens ufrivilligt besøgende.

 


Ulven kommer…

Staten udbetaler kompensation for dokumenterede skader anrettet af ulve. Men kun hver fjerde gang, hvor Naturstyrelsen tilkaldes til et mistænkt ulveangreb på husdyr, kan det altså bekræftes, at en ulv står bag angrebet.

Det beretter Nordjyske Stiftstidende, som baserer tallene på en opgørelse fra Miljøstyrelsen over aktiviteten på området i 2017.

Ifølge opgørelsen blev Naturstyrelsens ulvekonsulenter sidste år tilkaldt 95 gange til situationer, hvor der var mistanke om ulveangreb på husdyrhold.

I 24 tilfælde kunne mistanken bekræftes direkte via obduktion, eller DNA-analyse af spyt kunne indirekte bekræfte mistanken.

I 23 tilfælde var der tale om angreb fra en guldsjakal, der er et rævestort medlem af hundefamilien.

I 38 af tilfældene var der tale om angreb fra løstgående hunde. Eller husdyr, som var døde af sig selv.

I 10 tilfælde kunne dødsårsagen ikke afklares.

Opgørelsen fra Naturstyrelsen fortæller også, at de hegn, der er sat op for at beskytte mod ulve, flere steder ikke har virket. Der har enten været problemer med fejlopsatte hegn. Eller hegn, der er blevet ødelagt af andre dyr. Heriblandt ikke mindst de mange og store krondyr, som jo netop er en af grundene til ulvens ankomst.

– Seks angreb fandt sted inden for Naturstyrelsens ulvesikrede hegn, skriver Miljøstyrelsen ifølge Nordjyske.

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) supplerer med sit svar på spørgsmål 573 fra MF Trine Torp (SF):

– Hyppigheden for de dokumenterede ulveangreb i 2017 er faldet med mere end to tredjedele efter, at hegnene blev ulvesikret ultimo april.

Indhegning virker altså, når bare den ikke ødelægges af eksempelvis krondyr. Tilsætter man et par vogterhunde, holder ulvene sig langt væk. Som de kloge dyr, de jo er.

Erfaringer fra udlandet viser, at ved flere ulve i et område stiger angrebene naturligvis. I starten. Men allerede ét til to år efter falder angrebene drastisk – grundet effektive afværgeforanstaltninger og øget information om ulven.

Øget viden om ulven er således vigtig for sameksistensen med mennesker.

Nu er Nordjylland naturligvis ikke Yellowstone, men nedenstående informative video fra Yellowstone Nationalpark viser tilsvarende, hvilken positiv effekt ulven har for det samlede økosystem, den befinder sig i – som et uundværligt toprovdyr:

Ulvetal, der tæller

Ulven er et spændende rovdyr, som er hovedperson i mange myter og fortællinger. Ulven fødes ganske vist med blå øjne, men den voksne ulvs stikkende gule øjne giver den et karakteristisk, listigt og i nogles øjne sågar lusket udseende.

Ulveblikket, hvor ulven kigger intenst på sit offer med sænket hoved, skræmmer mange, der har fået læst Rødhætte op som børn. Og selv som voksne sidder der stadig ulvefrygt i kroppen på mange mennesker. Men facts er altid bedre end frygt, så her kommer derfor en lille håndfuld af slagsen:

Ulven er et ganske stort dyr, den kan måle op til 150 cm i længden. Den 30-35 cm lange og i regelen hængende hale ikke medregnet.

Hannerne kan veje op til knap 50 kg – hunnerne op til 36 kg. Alle hunde nedstammer fra ulven, og flere hunderacer ligner stadig deres oprindelse – med schæferhunden som den mest markante. Blot er de allerfleste hunde mindre end ulven. 

Holder man af at kigge spor i sneen eller på jorden, så skal man vide, at ulvepoter ligner hundepoter til forveksling. Blot kan de blive en smule større – op til 11 cm brede. Ud fra sporet alene er det således umuligt med sikkerhed at identificere ejermanden – ulv eller hund.

Ulven kan med sine op til 16 år blive ældre end de fleste hunde. Den lever i flokke på typisk 6-7 individer, som tæller en alfahan og en alfahun. Det er kun dette førerpar, der sætter afkom i verden. Ingen af flokkens øvrige medlemmer gør.

Alfaparret får typisk 2-8 hvalpe, som er ligeligt fordelt på køn. Hvalpene forlader flokken, når de er et par år gamle. Det er ikke usædvanligt, at de ét år ældre søskende i flokken passer på de senest tilkomne.

Især hannerne begynder efterfølgende at strejfe og kan nå vidt omkring. De fortsætter helt enkelt, til de kan etablere deres eget nye revir. Typisk er et ulverevir knap 1.000 km2 stort – svarende til et område på godt 30 gange 30 km.

Ulven har en tophastighed på mere end 40 km i timen – en fart, den kan holde længere tid. Det er helt normalt, at ulve tilbagelægger 15-25 km i døgnet, og man kender sågar til mærkede ulve, som tilbagelagde 170 km i løbet af fem dage. Det er 34 km om dagen. Fem dage i træk. Udholdenhed er således en af ulvens karakteristiske egenskaber. Og baggrunden for dens lange vandringer.

Man kender til vandringer af mærkede ulve på helt op til 1.100 km. De ulve, der kom til Nordjylland, havde som nævnt været 800 km undervejs. Langt, men altså langt fra rekordlangt. Mere normale er vandringer på omkring 300 km.

Lang er derfor også den afstand, over hvilken det karakteristiske ulvehyl kan høres. Således regner videnskaben med, at et ulvehyl på en stille månenat kan høres over et område på 800 km2. Ulven har en langt bedre hørelse end vi mennesker, men alligevel.

Til sammenligning er Bornholm omkring 600 km2 stort, og et enkelt ulvehyl vil altså uden videre kunne nå hele klippeøen rundt – på en stille dag.

Ulvetætheder

Vore nabolande Tyskland, Sverige og Norge har i nyere tid haft ulve meget længere, end vi har haft dem i Danmark. Dertil mange flere, hvilket er naturligt, da alle vore naboer er større lande end os selv. De råder også over mere vild natur, end vi gør. Danmark ligger med blot 8 % natur på en flot sidsteplads i Europa.

  • DanmarkGodt 10 ulve på 42.924 km2
  • NorgeKnap 100 ulve på 385.252 km2
  • Sverige340 ulve på 447.435 km2

Sverige har således suverænt flest ulve blandt vore naboer. Her  lever de allerfleste individer i det centrale grænseland ind mod Norge. I Tyskland lever de allerfleste ulve i den østligste del nær Polen, som huser en hel del ulve.

I det øvrige Europa finder man især mange ulve i Spanien og Italiens øde bjergegne. Lande som Spanien, Grækenland, Bulgarien og Rumænien har alle bestande på over 1.000 ulve.

Det anslås, at der samlet i Europa lever op imod 20.000 ulve. Til sammenligning er der omkring 40.000 ulve i Rusland og 60.000 i Nordamerika.

Det siger sig selv, at jo større ubefolkede arealer et land råder over, desto flere ulve er der plads til. Og desto færre problemer har man med dem.

I den forbindelse indtager Danmark en særplads som et ganske lille land, der til gengæld råder over store fødemængder til ulvene. Samtidig er landområderne i stigende grad affolket, da gårdene er blevet færre og større, mens befolkningen er flyttet fra land til by.

Rent fødemæssigt og per arealenhed kan vi således rumme forholdsmæssigt flere ulve end de fleste andre lande, og netop derfor er ulvene søgt herop.


Opfordrer til selvtægt

Den kendsgerning har desværre givet anledning til noget nær massehysteri, hvor en håndfuld populistiske politikere har slået plat på emnet. Nogle har ligefrem opfordret til illegal aflivning og efterfølgende nedgravning af de totalfrede ulve.

Vi var nogle, der fik eftermiddagskaffen i den gale hals, da landets tidligere udenrigsminister og næsten statsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) pludselig – på TV2 News & Co med Lasse Sjørslev som studievært – sagde “Skyd dem og grav dem ned”.

Der blev helt stille i studiet, indtil Sjørslev fik sundet sig og fandt en vej ud af miseren. Kort efter tog en vestjyde Uffe Ellemann- Jensen på ordet og skød for åbent tæppe den første danske ulv i rigtig mange år.

Men de selvsamme populistiske politikere, som i starten opfordrede til selvtægt og ulvedrab, vasker nu hænder. Det spektakulære Ulfborg ulvedrab for åben skærm har fået dem til at skrue noget ned for retorikken. Det var jo dem, der nærmest opfordrede til drabet.

Et medlem af Vildtforvaltningsrådet, landmand Henrik Berthelsen, som er udpeget til rådet af Landbrug & Fødevarer, talte for nylig ud i Altinget. Han satte her navne på de politikere, som offentligt har opfordret til selvtægt:

– Folketings- og lokalpolitikere skal stoppe med at opfordre til selvtægt over for ulven. Det er langt ude, at politikere udtrykker forståelse for ulvedrabet i Ulfborg. Det er med til at blåstemple, at folk tager sagen i egen hånd. Det er lige godt pokkers, at vi er kommet dertil, hvor folk udtrykker “gør det dog” om noget, der kan give op til to års fængsel.

Henrik Bertelsen peger på, at man kan finde “flere nuværende og forhenværende politikere”, der er gået langt over stregen:

– Senest Uffe Ellemann-Jensen, der i TV sagde “skyd dem og grav dem ned”. Det er også organisationsfolk og almindelige mennesker, der giver udtryk for, at det er i orden.

Ud over Venstres tidligere partileder og Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen peger Vildtforvaltningsrådets Henrik Bertelsen på, at Venstres Thomas Danielsen har sagt ”at et par gram bly kunne løse ulveproblemet”.

Altinget fik efterfølgende fat på Venstres Kristian Pihl Lorentzen, som mange gange i debatten har brugt udtrykket ”at skyde ulven en kugle for panden”. En udtalelsesom Vildtforvaltningsrådet også henviser til.

Kristian Pihl Lorentzen afviser dog, at hans udtalelser kan tolkes som opfordring til selvtægt og ulovligt ulvedrab.

Men ulven har virkelig formået at få mange politikere til at afsløre deres sande sindelag.

© 2018 Steen Ulnits


Ulvetime og ulvetelefon

Det kan være en voldsom oplevelse at finde døde eller sårede dyr på sin mark. Fra 1. juli er der kun ét nummer, man skal ringe til, hvis man oplever et formodet ulveangreb på husdyr. Nummeret er

⌘   30 34 15 30   

Naturstyrelsens nye vagttelefon sikrer én indgang til styrelsens ulveulvekonsulenter i tidsperioden kl. 8–16,  365 dage om året. Opkald uden for tidsrummet 8-16 vil blive omstillet til en telefonsvarer, hvor man bliver rådgivet omkring håndtering af kadaver med mere.

Skadelidte skal hurtigst muligt efter et formodet ulveangreb henvende sig på den nye vagttelefon til Naturstyrelsens ulvekonsulent, så der kan ske en nærmere undersøgelse af de dræbte eller aflivede dyr.

Det er vigtigt, at dødfundne dyr ikke håndteres eller flyttes, men dyret kan efter aftale med ulvekonsulenten tildækkes, så evt. DNA-spor ikke forurenes af andre dyr.

Nye regler for problemulve

Vor nye miljøminister Jacob Ellemann-Jensen har netop barslet med nye regler for definition af og efterfølgende nedskydning af såkaldte “problemulve”:

1. Ulve, der mangler en instinktiv skyhed over for mennesker.

Ulve, der mangler instinktiv skyhed overfor mennesker, er f.eks. habituerede ulve, der ikke flygter ved konfrontation med mennesker eller gentagne gange opsøger områder med mennesker. Det er ikke i sig selv unormal ulveadfærd, at ulve opsøger eller passerer tæt forbi bebyggelse jf. DCE-notat ”Ulves adfærd nær bebyggelse” fra 13. maj 2015.

En ulv, der mangler instinktiv skyhed kan f.eks. være:

  • En ulv, der trods relevant og rimelig afværge ses over flere dage under 50 meter fra beboelse, legepladser, institutioner eller lignende.
  • En ulv, der trods relevant og rimelig afværge flere gange nærmer sig mennesker trods kort afstand (50 m).
  • En ulv, der på anden måde trods relevant og rimelig afværge flere gange udviser åbenlys interesse i at nærme sig mennesker eller f.eks. opsøger skraldespande. Relevant og rimelig afværge kan f.eks. være bortskræmning, opsætning af hegn, og at tilsigtet eller utilsigtet fodring stoppes.

2. Ulve, der har specialiseret sig i husdyr som byttedyr

Ulve, der angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger dvs. mere end én episode, som involverer samme individ.

Relevante og rimelige afværgeforanstaltninger forstås som:

  • Fungerende ulvesikrede hegn.
  • Hegn, der gentagne gange har været forsøgt ulvesikret i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer for ulvesikring af hegn, men hvor ulvesikringen fejler af årsager, der ikke med rimelighed kan tilskrives husdyrholderen, f.eks. hvor husdyr afgræsser større naturarealer og hvor vedligeholdelsen stiller særligt store krav, f.eks. fordi hegningen ofte gennembrydes af andet vildt.
  • Hegn, indenfor hvilke der anvendes egnede vogterhunde. En ulv, der har specialiseret sig i husdyr som byttedyr kan f.eks. være:
  • En ulv, der angriber husdyr indenfor en ulvesikret hegning
  • En ulv, der angriber husdyr indenfor en hegning, der gentagne gange er forsøgt ulvesikret i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer for ulvesikring af hegn
  • En ulv, der angriber husdyr på en bedrift, hvor der efter vejledning fra Naturstyrelsen anvendes midlertidige afværgeforanstaltninger, f.eks. natfold, og hvor det af tidsmæssige årsager ikke har været muligt at lave permanent ulvesikring af hegn.

3. Ulve, der angriber hunde:

En ulv, der angriber hunde, som færdes lovligt i naturen eller på privat område.

4. Ulve, der er til fare for menneskers sikkerhed:

  • Rabiessyge ulve.
  • En ulv, der udviser aggressiv adfærd overfor mennesker (se afsnit om nødværge mv.).

Har man anmeldt en sådan problemulv, og den er registreret tre gange inden for seks måneder, kan der søges om tilladelse hos Miljøstyrelsen til at skyde den. Problemet er blot at dokumentere, at der nu også er tale om den samme ulv alle tre gange…

Miljøstyrelsen understreger, at ulven skal skydes med ekspanderende og øjeblikkeligt dræbende ammunition. Ikke fuldkappet, som er klart ulovlig.

Kuglevægten skal være mindst 9 gram.

 


Ulvedrabet – fortsat

Som ulvesagen har udviklet sig, så har jeg valgt at trække alle senere oplysninger om ulvedrabet og ulvedommen over i en separat artikel, der så løbende bliver opdateret.

Klik herunder for at læse fortsættelsen på ulvedrabet:

Ulvedrabet – fortsat