Mangroven kunne have reddet i tusindvis af menneskeliv under den seneste tsunami ved Banda Aceh. Blot var mangroven fjernet for at give plads til gigantiske forurenende rejefarme…
I løbet af en halv snes år er 85% af den livgivende mangrove langs de thailandske kyster således forsvundet.
Årsagen er de mange nye rejefarme, der som paddehatte er skudt op i de kystnære områder. Her dyrkes store tigerrejer til de nordamerikanske og vesteuropæiske restauranter, hvor kæmperejerne er en efterspurgt delikatesse.
Der er store penge at tjene på rejedyrkningen – typisk 40 gange så meget som ved at dyrke den mere traditionelle ris på det samme område. Alt i alt tilfører rejeproduktionen 15 milliarder kroner til Thailand fra eksportmarkederne. Mange rige thailændere har derfor investeret ivrigt i det nye guld – med en katastrofal forurening af kystvandet til følge. Præcis som med lakseopdrættet i Norge.
Spildevand som fra hele Danmark
De 30.000 rejefarme, der tilsammen dækker et areal på størrelse med Bornholm (75.000 hektar), lukker hvert år 10 milliarder kubikmeter spildevand ud i de kystnære omgivelser. Vand forurenet med ekskrementer, foderrester og rester af medicin. For slet ikke at tale om sygdomsfremkaldende bakterier og viruser, der kan ødelægge rejeproduktionen. Det er ti gange den samlede årlige danske spildevandsudledning!
To danskere har sat sig for at gøre noget ved dette problem. Med økonomisk hjælp fra bistandsorganisationen Danced under Miljøministeriet er de i 2001 gået i gang med et projekt, der dels skal mindske den massive forurening fra rejefarmene – dels øge produktiviteten ved at mindske spredningen af smitsomme sygdomme blandt rejerne.
Projektet går i al sin enkelhed ud på at suge bundfældet slam op fra bassinerne og afvande det, inden det således rensede vand atter ledes ud i dammene. Herved udgår man dels at forurene omgivelserne – dels at skulle skifte vandet ud op til ti gange i løbet af de fire måneder, det typisk tager at opføde en tigerreje til markedsstørrelsen på 20 gram eller mere. Normalt kan man høste rejer to gange årligt i tropiske og subtropiske omgivelser.
Danced giver 15,4 mio. kroner til projektet over en 4-årig periode. Mangroven er livgivende for det kystnære miljø, idet mange dyr – voksne, men især opvoksende – er afhængige af det beskyttede liv mellem mangrovens mange rødder.
Mangroven og tsunamier
Julen 2004 bød som bekendt på den største kendte tsunami-katastrofe – med op mod en kvart million ofre i landene omkring Det Indiske Ocean. “Tsunami” er japansk og betyder “havnebølge” – et velkendt fænomen i netop Japan, der regelmæssigt rammes af tsunamier fra det store Stillehav.
Den seneste tsunami skyldtes et undersøisk jordskælv i Det Indiske Ocean, som løftede en kilometerdyb vandsøjle blot et par meter – men rigeligt til at skabe enorme flodbølger, hvor denne vandsøjle siden blev komprimeret på sin vej ind mod land – over vand, der blev lavere og lavere. Med højere og højere bølger som resultat.
Resultatet blev det nu alt for velkendte: Kystnære landsbyer og turiststeder blev skyllet bort og fjernet fra landkortet. Tusindvis af mennesker blev dræbt, kvæstet eller gjort hjem- og familieløse. Nu tyder alt på, at problemet til dels var menneskeskabt og dermed selvforskyldt. Jordskælvet og den efterfølgende tsunami er naturligvis ikke selvforskyldt, men katastrofens omfang er i vid udstrækning. Den skyldes nemlig rydning af mangroven langs de tsunami-ramte kyster.
I den uberørte natur er ligger kysterne aldrig bare og ubeskyttede hen. Store koralrev danner massive barrierer mod storm og bølger, der kun sjældent når land bag disse strukturer. Tætte mangroveskove beskytter tilsvarende de mere åbne og kystnære områder, hvor der ingen koralrev er.
Skovrydning ved Banda Aceh
Men menneskelig aktivitet har toldet hårdt på disse strukturer. Den globale opvarmning tærer på koralrevene, hvad fiskeri med gift og sprængstoffer også gør. Mange steder har man helt fjernet mangroven for at give plads til et storstilet opdræt af fisk og ikke mindst rejer.
Det drejer sig primært om de store “tiger prawns”, der ikke ligefrem er med til at brødføde verdens sultende befolkning, men som udelukkende produceres med henblik på gourmet-restauranter i de rige lande. Præcis som med det norske lakseopdræt.
Omkring en fjerdedel af den beskyttende mangrove er således ryddet gennem de sidste 20 år.
Det var byen Banda Aceh på Sumatras nordspids, der led værst under julens vældige tsunami. Og det er nu dokumenteret, at katastrofens omfang i vid udstrækning var selvforskyldt. Netop omkring Banda Aceh har man ryddet en meget stor del af den naturlige mangrove. så der kunne blive plads til nye fiskedamme.
Den oprindelige mangroveskov var her 10 km lang og 1,5 km bred – rigeligt til at stoppe selv den største flodbølge. Japanske tsunamiforskere har nemlig ved modelforsøg demonstreret, at blot 100 meter mangrove er i stand til at absorbere op mod 90% af af en flodbølges vældige tryk. Mangroven lægger simpelthen bølgen død ved successivt at suge kraften ud af den.
De lokale myndigheder i både Indonesien og Malaysia har da også set skriften på væggen og forstået, at fortsat rydning af mangroven må stoppes øjeblikkeligt, hvis lignende katastrofer skal undgås. Guvernøren i Banda Aceh har endda forslået at den ryddede mangrove genetableres.
Verdens truede mangroveskove ser således ud til at være på vej tilbage. Men det altså skulle koste i tusindvis af menneskeliv, førend lektien var lært. Menneskelig uforstand, når den er tydeligst.
Mangrove
Mangrove er navnet på et saltvandslevende plante, som er grøn hele året, og som danner små og store kolonier, hvor den slår rod. Hele skove kan rives op med rode og føres vidt omkring af vind og bølger.
Mangroven findes kun i troperne og på steder med tidevand. Planten har udviklet specielle ånderødder, som når op til overfladen, hvor de kan optage ilt fra atmosfæren. Det betyder, at mangroven kan trives på saltvandsmættet og iltfattig bund, hvor ingen andre planter kan leve.
Mangroven kan i bedste fald blive op til 30 meter høj og danner da en tæt tropisk regnskov, som holder godt på bundmateriale og næringsstoffer. Samtidig filtrerer den det normalt mudrede flodvand og sørger derved for klarere vand ude langs kysterne. I tilgift hertil udgør den en bufferzone og yder beskyttelse mod tropiske storme, som ellers ville feje langt ind over land.
Sidst, men ikke mindst er mangroven af uhyre vigtighed som gyde- og opvækstplads for mange marine fisk og krebsdyr. Uden mangroven ingen fisk og intet fiskeri i de kystnære områder.
© 2005 Steen Ulnits
Del denne artikel: