Torsken den næste laks?

Den truede atlanterhavstorsk kan meget vel gå hen og blive det næste store hit indefor fiskeodrættet. Nordmændene er på vej til frysedisken med de første tamtorsk.

Den norske .com millionær Harald Dahl har planer om at gøre torsken til den kommercielt vigtige spisefisk, den engang var og i flere århundreder har været. Men som overfiskeri, forurening og klimaforandringer i dag har gjort til en truet og sjælden art, som opnår kilopriser markant højere end den atlanterhavslaks, den for blot få årtier siden lå så uendeklig langt fra i kroner og ører.

Cod_Factory

Flere historikere mener, at det var torsken, der i sin tid satte flere Vikingeekspeditioner i gang – i søgen efter flere torsk, som for vikingerne var en gudespise. Måske var det endda denne søgen efter torsk, der bragte Amerika på landkortet!

Under alle omstændigheder så har overfiskeri, forurening og klimaforandringer sendt torsken til tælling og presset den ud af danske farvande og op imod mere kølige temperaturer i polaregnene. Med det triste resultat, at der er blevet længere mellem torskene – både for enden af linen og hos fiskehandleren. Og finder man den endelig, må man være forberedt på at betale skyhøje priser for den engang så almindelige fisk.

2008 er det første år nogensinde, hvor vi mennesker vil spise flere opdrættede tamfisk end indfangede vildfisk. Dette ifølge en rapport fra FN fødevareorganisation FAO. Flere internationale investorer i den tunge ende har derfor kig på fiskeopdrættet som en lukrativ fremtidig investering, heriblandt J.P. Morgan Chase og Morgan Stanley & Co.

Opvokset med torsk

Den 42-årige Harald Dahl voksede op på nordnorske Lofoten og kan huske tilbage til en tid, hvor “torskebådene lå så tæt i havnen, at manuden overdrivelse kunne gå tørskoet over havnen på dækket af dem”!

Sådan er det ikke længere, selv om der stadig er mange torsk omkring Lofoten. De er dog ikke længere mange nok til at danne grundlag for et storstilet fiskeri som tidligere. Nu fokuserer Harald Dahl derfor på opdrættet som fremtidens løsning på torskemangelen.

Cod_Victoria

Sammen med en håndfuld andre norske investorer, heriblandt Marine Farms ASA og Salmar ASA, der har tjent millioner på lakseopdrættet, skyder Harald Dahl nu flere hundrede millioner dollars i udviklingen af fremtidens torskeopdræt. Det er nemlig langt mere kompliceret at opdrætte en havfisk som torsken end atlanterhavslaksen.

Det er ikke mindst gydning og klækning, der er svære at styre i laboratoriet. For at kønsmodne torskene er man nemlig nødt til at efterligne de fysiske forhold, som råder ude i havet. Ellers sker der intet. Og når så æggene er klækket, er de små torskelarver meget følsomme og svære at få til at tage kunstig føde til sig.

Men det mener Harald Dahl, at man kan komme ud over via moderne højteknologi. Han startede sit torskeopdræt “Codfarmers” i 2005 og kan allerede nu bryste sig af at have en markedsandel på 25% af verdens opdrættede torskeproduktion. Han håber på og regner med i 2012 at kunne levere 30.000 tons opdrætstorsk om året. Det er meget tæt på Norges samlede årsfangst af vildtorsk, som i dag ligger på 35.000 tons.

I ryggen har Harald Dahl et konsortium bestående af J.P. Morgan Chase, Morgan Stanley og den velstående Hearst familie. Tilsammen har de skudt 100 millioner dollars i projektet, som derfor ikke mangler penge til udvikling. Hvis altså ikke lige den rådende finanskrise også kommer til at mærkes her.

Store penge på spil

Lykkes planerne, er der store penge at tjene. Opdrættede torsk kan nemlig sælges til priser, der er op til 20% højere end vildfiskene – helt enkelt fordi man kan levere helt garantifriske fisk, der næsten kun har været timer undervejs fra filletfabrikkerne til frysediskene. I modsætning til de erhvervsfangede torsk, som ofte har været flere dage undervejs, inden de når forbrugeren.

Men det er ikke let at nå målet. Tidligere forsøg i Norge, Skotland og Canada i 1990’erne slog fejl og kostede opdrætterne dyre lærepenge. Nu er teknologien imidlertid så udviklet, at det atter er tiden at gøre et forsøg.

Cod_Farmers

En gydemoden torsk på størrelse med en almindelig huskat lægger omkring 2 millioner æg. Af dem overlever kun en enkelt torsk eller to, som så kan videreføre slægten. I opdrætsanlæggets laboratorium kan man sænke denne initielle dødelilghed med en faktor 1000 eller mere, hvilket giver nok overlevende til den videre opfodring.

Hos Codfarmers i Bodø har man tre store tanke stående, som hver især indeholder 400 torsk. Disse torsk vil gyde på skift hver anden måned – nøje styret af lys og temperatur. Han regner med, at disse 1.200 fisk vil levere 5-10 millioner ungtorsk om året. Når fiskene har enæet en vægt på 100 gram, overføres de til store netbure i de nærliggende fjorde, hvor vandet er op til 300 meter dybt og strømmen god. Det sikrer en god vandudskiftning og minimal forurening lokalt.

Herude forestår der dykkere et stort arbejde med at holde nettene tætte, så de små torsk ikke slilpper ud. Når fiskene så har vokset sig markedsstore, snøres netposerne ind, så fiskene kan pumpes op fra fjorden – op i tanke på de både, som siden transporterer dem ind til filletfabrikken på land. Herfra er der ikke langt til supermarkederns frysediske – og nytårsbordet!

Tal, der tæller

Den atlantiske torsk omsætter i dag for 1 milliard dolar på verdensplan. Fangsterne er stærkt for nedadgående, mens priserne tilsvarende stiger med raketfart. Den samlede fangst er efter årtiers overfiskeri nu nede på 137.000 tons (2007) – sammenlignet med imponerende 1,8 millioner tons i 1968. Dette ifølge International Council for the Exploration of the Sea (ICES), som er baseret i København.

Cod_Farmers_2

Norge er i dag verdens førende eksportør af opdrættede fisk – i kroner og ører. I 2008 overhalede nordmændene således kineserne, som har haft førertrøjen i mange år. Kineserne opdrætter dog stadig to tredjedele af verdens samlede opdræt af fisk og skaldyr, men spiser altså de fleste af fiskene selv. Opdrættede fisk – her langt overvejende laks – udgør i dag næsten halvdelen (47%) af Norge samlede eksport af fisk og skaldyr – sammenlignet med blot 30% for ti år siden.

© 2009 Steen Ulnits