Vi mennesker går meget op i, hvad der er størst af alle ting. Læs her, hvad der er længst, højst, lavest og dybest ude i den store verden.
I gamle dage var det grundlæggende skolelærdom, hvilke bjerge var de højeste, hvilke floder var de længste og hvilke have var de dybeste. Det var dengang, der stod “Geografi” på skoleskemaet – et fag, som for længst er borte fra folkeskolen. Og såmænd også fra universiteterne, der for snart flere årtier siden uddannede de sidste geografer.
Men geografien er der jo endnu, og vi mennesker interesserer os stadig meget for, hvad der er størst, højest, dybest og så fremdeles. Nogle gange falder vi sågar for fristelsen til at sammenligne æbler og pærer – lidt á la det klassiske spørgsmål: “Hvad er højest: – Rundetårnet eller et tordenskrald?”
Verdensrekorderne
Selv har jeg nu aldrig helt forstået betydningen af netop det spørgsmål, for i min verden er der nemlig ingen tvivl og har aldrig været det: Det er naturligvis tordenskraldet, der er højst!
Dette sagt så er der andre værdier, man slås om ude i den store verden. Der er nemlig megen prestige forbundet med at huse en rekord – og mange turistkroner at tjene, hvis den ligger i ens land eller lokalområde.
Tag nu blot floder, som kan være størst på flere måder: De kan være længst eller have den største vandføring eller komme fra det største opland. Dette eksemplificeres ganske godt af to vandløb i vort eget lille land. Her er det nemlig Gudenåen, som er den længste – men Skjernå, som har den største vandføring.
Al respekt for både Gudenåen og Skjernå, men begge er imidlertid mikroskopiske set på verdensplan. Her er det giganter som Nilen i Afrika og Amazonfloden i Sydamerika, der slås om æren – som begge vil være størst. Og det er ikke nemt at udpege en vinder, for der er mange definitioner, som skal være på plads, før verdens videnskabsmænd kan blive enige om placeringen.
Den længste flod
I mange år har der således været enighed om, at Nilen er den længste flod i verden. Da man vel at mærke først fandt frem til dens kilder længst inde i Afrika. Nu har sydamerikanerne imidlertid budt på æren og forlangt, at verden i stedet skal anerkende Amazonfloden som verdens længste. To ekspeditioner udrustet med den nyeste teknologi skal dokumentere, at Amazonflodens kilder ligger højt oppe i Andesbjergene – i 5.000 meters højde i inkalandet Peru.
Holder denne antagelse stik, er Amazonfloden med 6.762 km verdens længste flod – mod Nilens “blot” 6.671 km. Nilen er således slået med 91 km af Amazonfloden, der nu kan bryste sig af at være både den længste og den vandrigeste flod i verden.
Det største vandfald
Der har aldrig hersket nogen større tvivl om, hvor verdens største vandfald ligger. Det ligger nemlig i Afrika, hvor Victoria-vandfaldet – lokalt kaldet Mosi-oa-Tunya eller “Røgen, der tordner” – ubetinget sender de største vandmængder ud over kanten. Størst er det naturligvis i regntiden, hvor rekorden er imponerende 12.600 kubikmeter i sekundet! Gennemsnittet er dog mere beskedent, nemlig 1.088 kubikmeter.
Men selv om Victoria-vandfaldet er det største i verden, så har det ikke rekorden i hverken bredde eller højde. Det er nemlig en kendsgerning, at det meget smukke Iguazu-vandfald på grænsen mellem Argentina og Brazilien med sine 2.700 meter er verdens bredeste – mod blot 1.700 meter for Victoria-vandfaldet.
På samme måde er Angel Falls i det sydøstlige Venezuela suverænt verdens højeste. Hele faldet måler knap 1.000 meter, hvoraf de 800 meter er frit fald ned i den tætte jungle. Det er en kendsgerning, som har fået nogle af verdens dygtigste, dummeste eller dumdristigste faldskærmsudspringere til at valfarte til dette sted for det ultimative base jump – med vanddråberne som nærmeste makker!
Den største dæmning
Vi mennesker har det med at skulle knægte naturen. Tydeligst ses dette, når vi stopper store vandløb – stemmer dem op til vandmagasiner, som kan levere elektricitet fra turbiner ved de dæmninger, der bremser floderne.
Vi kender det i mikroskopisk målestok fra vor hjemlige Gudenå, som er stemmet op af Gudenååcentralen ved det meget omstridte Tangeværk. Omstridt, fordi Tangeværket i dag ikke producerer mere elektricitet, end en håndfuld moderne vindmøller kan gøre – uden opstemningens skadelige effekt på dyrelivet i landets længste vandløb.
Vi skal naturligvis til udlandet for at finde de virkeligt store dæmninger. Længst med 7.744 meter er Itaipu-dæmningen på grænsen mellem Brasilien og Paraguay. Her har man stemmet Parana-floden op med verdens længste dæmning. Byggeriet startede i 1978 og var færdigt i 1982. Dæmningen var da 196 m høj og 7,744 m lang. Den opstemmede Itaipu-sø er i dag 170 km lang og rummer 29 milliarder tons vand.
– Pris? 126 milliarder kroner. – Produktion? 75 millioner megewatt-timer om året.
Det dybeste hav
I gamle dages geografitimer lærte eleverne ofte, at Filippinergraven ud for Filippinerne med sine mere end 10 km vand er det dybeste sted i verden.
Nu ved vi imidlertid, at det i stedet er den nærliggende Marianergrav, som holder på verdensrekorden for dybeste sted. Her målte man nemlig så sent som i 1995 en vanddybde på 10.923 meter – knap 11 km.
De store dybder skyldes konstante forskydninger af de jordplader, som flyder oven på jordens glohede indre – som danner både tørt land og våd havbund. Pladerne glider fra hinanden og efterlader kilometerdybe sprækker, hvorfra glohedt og svovlholdigt vand hele tiden strømmer ud.
Det dybeste land
De fleste har givet hørt om Det Døde Hav, som bærer sit navn med rette. Døden skyldes et ekstremt højt saltindhold, som dels umulliggør højere liv – dels giver badegæster en i bogstaveligste forstand opløftende oplevelse. Således er opdriften i det salte vand aldeles voldsomt sammenlignet med selv det salteste af verdenshavene. Det sørger en saltpromille på 300 for – sammenlignet med de sølle 36, der er gængse i det meste af verdenshavene.
Alligevel kvalificerer Det Døde Hav sig ikke til nogen verdensrekord, hvad saltindholdet angår. Verdensrekorden går nemlig til Asal-søen i Djibuti, hvor saltindholdet er hele 400 promille. I begge tilfælde skyldes den høje salinitet er stor fordampning og mangel på afløb.
Men Det Døde Hav holder på en anden verdensrekord. Bredderne af Det Døde Hav er nemlig det dybestliggende sted i verden, hvor man stadig kan gå tørskoet omkring. Overfladen af Det Døde Hav ligger således hele 420 meter under havets overflade!
Det højeste bjerg
Mennesket blev tidlilgt fascineret af de højeste bjerge, som måtte bestiges – noget, der i gamle dage voldte stort besvær og kostede mange menneskeliv, da man som bjergbestiger ikke havde tekniske hjælpemidler, men måtte klare sig som almindelige mennesker – uden ekstra ilt i de store højder.
Højst af alle bjerge er Mount Everest med sine 8.848 meter over havet. Mount Everest ligger i Himalaya, som byder på mere end 100 bjergtoppe højere end 7 km. Til sammenligning når ingen bjergtop i Andesbjergene over 7 km. Højeste sted er her Aconcagua med 6.962 meter.
Nepal, Kashmir og Tibet rummer således verdens suverænt højeste bjerge, der alle skyldes sammenstød mellem Indien og Eurasien for 50 millioner år siden. Bjergene blev presset op ved sammenstødet – om man nu kan kalde det sådan, når det sker over millioner af år. Dette sammenstød mellem jordplader er således det stik modsatte af, hvad der skaber de største havdybder. Her er det jordplader, som glider fra hinanden og skaber kilometerdybe kløfter.
Den største sø
Når det gælder søer, må vi igen dele dem op i forskellige kategorier. Ser man udelukkende på arealet, går førstepladsen til Det Kaspiske Hav, som egentlig er en indsø, men som på grund af sit saltindhold har fået prædikatet “hav”. Det Kaspiske Hav dækker således hele 371.000 kvadratkilometer og indeholder 78.200 kubikkilometer vand, hvilket rækker til endnu en førsteplads – som vandrigeste sø i verden.
Hører man imidlertid til dem, der med en sø mener rent ferskvand, skal vi helt over til Sibirien for at finde rekorden. Her ligger nemlig den store Bajkal-sø, som rummer 23.000 kubikkilometer rent ferskvand – det meste af det lige til at drikke. Bajkal-søen rummer alene en femtedel af alt ferskvand på jorden.
Bajkal-søen huser også den dybest belilggende søbund i verden. Her er der 1.673 meter fra top til bund.
Det største hav
To tredjedele af jorden dækkes i dag af vand. Kun en tredjedel er land.Verdens ubestridt største hav er Stillehavet, hvis areal er 169,2 millioner kvadratkilometer. Stillehavet dækker 46% af alle havoverflader på jorden og hele 32% af jordens samlede overflade. Således fylder Stillehavet alene mere end jordens samlede landmasser! Stillehavet rummer også verdens dybeste sted, nemlig Marianergraven.
På andenpladsen kommer vort eget Atlanterhav, som med et samlet areal på 106.4 millioner kvadratkilometer dækker omkring en femtedel af jordens overflade. Atklanterhavet er et ungt hav sammenlignet med Stillehavet – et hav, som er i stadig udvidelse. Således driver det nordamerikanske kontinent stille og roligt fra det europæiske – med en fart af nogle få cm årligt. Og Nordatlanten bliver tilsvarende større.
Det koldeste sted
Vi ved alle, at det er koldt på toppen, og at det samme gælder Nordpolen. Men vi skal et helt andet sted hen for at finde det koldeste sted i verden – faktisk stik sydpå til Sydpolen eller Antarktis, som denne verdensdel normalt kaldes. Hvor Nordpolen eller Arktis udelukkende består af is, er der solid klippegrund under Antarktis.
Og der skal fast grund under fødderne, hvis det skal være rigtig koldt. Således måler man regelmæssigt temperaturer på minus 50 og 60 grader dybt inde i Sibirien. Men det er alligevel for intet at regne sammenlignet med Antarktis, hvor kulderekorden stammer fra. Den ligger hele 89,2 grader Celsius under frysepunktet og blev målt i 1983 på den russiske del af Antarktisk – ved forskningsstationen Vostok.
Og i Vostok kryber termometeret aldrig over minus 19 grader – selv ikke ved midsommer…
Det varmeste sted
Det kommer næppe bag på nogen, at vi skal ud i den tropiske ørken for at finde varmerekorderne her på jorden. Således finder vi den højst registrerede temperatur i Gadaffis nordafrikanske Libyen, hvor man tilbage i 1922 målte 57,7 grader i skyggen nær byen Al ‘Aziziyah.
Den virkelige varmerekord er sikkert noget højere, for dels ligger Al ‘Aziziyah kun 40 km fra det svalende Middelhav – og dels var der i 1922 kun meget få meterologiske stationer i denne del af verden.
Moder Jord byder således på et klima, der svinger med ikke mindre end 146,9 grader! Et klima, der i disse år bliver stadig varmere…
© 2007 Steen Ulnits
Del denne artikel: