Rugekassen

Den traditionelle fiskepleje med opdræt og udsætning har fået en farlig konkurrent – i hvert fald set fra Silkeborg. Fisk og fiskere er nemlig begejstrede…

I vinteren og foråret 2010 er der udviklet en rugekasse, som placeres lige under vandoverfladen, hvor befrugtede æg ligger efter at have svellet i tre timer. Systemet minder om Petterson Lådan.

Det har vist sig, at den nye type rugekasse, vi har lavet, langt overgår de to tidligere typer.

Den placeres umiddelbart under vandoverfladen og er arbejdsbesparende. Der er ikke problemer med, at ynglen trækker ud, før den har opbrugt det meste af blommesækken. Man kan samtidig følge hele forløbet af udviklingen, og derudover er indbygget et sandfang, som virker i praksis.

Alt arbejde kan foregå ude ved vandløbet. Moderfisken kan straks efter, at den er strøget, sættes tilbage i vandløbet. Materialerne til rugekassen er dele fra normalt udstyr, der bruges i dambrug – med plastrør som pontoner.

Rugekassen blev udsat i Resen Bæk, tre uger før vi skulle bruge den. Det var for at undersøge om den placering, vi havde fundet, nu også var den rigtige af hensyn til flydende grøde og tilsanding.

Den 5. december 2009 blev der lagt 1 liter (ca. 7.400 stk.) nybefrugtede havørredæg i rugekassen. Dagen efter tilså vi rugekassen. Alle æggene var tilsyneladende blevet befrugtet. Kassen skulle nu have ro i 8-10 dage, mens den første celledeling foregik.

Den 14. december åbnede vi rugekassen og lettede æggene forsigtigt. Der var en del humus i kassen, men det er kun gavnligt. Ingen døde æg. De efterfølgende dage blev kassen tilset hver tredje dag og døde æg pillet fra.

Tvungen flytning

Frem til øjenægstadiet den 5. februar 2010 blev kun 38 døde æg pillet fra. Herefter måtte vi af administrative grunde flytte rugekassen til Sejbæk. Dagen efter flytningen kunne vi se, der havde været problemer med sandaflejring under klækkebakken.

Nu havde vi jo ikke haft mulighed for at undersøge, om den nye placering ville give problemer. Vi kendte jo ikke forholdene i forvejen, som vi gjorde i Resen Bæk. Det resulterede i et tab de følgende dage på 348 døde æg. Men det var vist billig sluppet ud af 7.400 stk. Rugekassen blev flyttet lidt i bækken og skulle tilses lidt oftere.

Vi havde fået oplyst, at rugetiden var 420 graddage, og da vandtemperaturen jævnlig var målt, nåede vi den 21. februar 2010 op på antallet af graddage. Der skete bare ingen klækning.

Vi begyndte at blive bekymret for, om det hele var gået galt. Ringede til DTU i Silkeborg for at få oplyst, om det var 420 graddage, der var klækketiden for havørredæg. De kunne ikke hjælpe os.

Så ringede vi til Kim Iversen DCV i Borris. Han slog op i en tabel og kunne til vor store lettelse fortælle, at graddagene for havørred og laks var 520 graddage. Vi havde nu stadig 100 graddage at håbe i. De 420 graddage, vi først havde regnet med, gjaldt for regnbueørreder.

Den 12. marts 2010 klækkede så det første æg. Det var efter 482 graddage. Dagen efter var der to, og herefter gik det stærkt.

Den 8. april 2010 mente vi, at yngelen var ved at være så udviklede, at vi kunne lade de mest aktive få muligheden for at forlade rugekassen. Spjældet foran i rugekassen blev halvt åbnet. Flere af yngelen stak af med det samme.

Over de næste tre uger forlod yngelen nu stille og roligt rugekassen. Det var vores indtryk, at der hovedsageligt var flest yngel, som trak ud om natten. Men det er vist også det bedste tidspunkt af hensyn til fjender og stres.

Det har givet en god fordeling i bækken. Alt i alt har tabet af æg og yngel været på ca. 420 stk ud af 7.400, så det må siges at være godt.

Mange fordele

Det unikke ved denne metode er at, æggene sveller i det vand, hvor ynglen skal vokse op og modne. Æggene holder vandløbets temperatur, og æggene klækker på det tidspunkt, hvor naturen og forældrene har bestemt det. Yngelen kommer ud på det tidspunkt, hvor fødeemnerne er til stede.

– Ynglen får en god fordeling i vandløbet;

– Man skåner moderfiskene;

– Man kan holde de enkelte stammer i bækkene for sig selv (vetarinærgrænser);

– Det er arbejdsbesparende og billigt;

– Midlerne og udsætningspengene kan bruges på udlægning af gydegrus;

– De lokale lystfiskere kan passe rugekasserne;

– Man kan fordele el-fiskeriet over flere måneder;

– Man får større variation i arvematerialet.

Vi tror derfor på, at denne metode har en fremtid. Du behøves ikke fragte æg fra Køge til Kolding og retur som yngel. Det hele kan gøres på stedet.

Det virkelige problem ligger måske i, at det vil give færre arbejdspladser, og derved kommer færre penge fra fisketegnsmidlerne tilbage til statskassen…

Logen til Havørredens Ve og Vel

Lasse, Hagebro

Efterskrift:

Det er trist, at rugekasserne endnu ikke har fået den udbredelse, de retteligen fortjener. Synd, at økonomiske interesser hos biologerne i Silkeborg – der jo administrerer vores allesammens fiskeplejemidler fra fisketegnet – holder en nyttig udvikling tilbage, som ville gavne de danske fiskebestande og samtidig øge befolkningens interesse for fiskene og det vand, de lever i.

Men heldigvis kan man ikke stoppe udviklingen. Som amerikanerne så rigtigt udtrykker det: “You can’t keep a good man down”…

© 2011 Steen Ulnits

Efter-efterskrift:

Sandvandring er ikke et problem for rugekassen, som den er udformet i dag.

Ovenstående resultater stammer fra forsøg gjort for to år siden.
Sidste vinter og indtil nu i år har der ikke været problemer med sandaflejring i kassen. Desuden er rugekassen flydende, og sandet vandrer for hovedpartens del ved bunden.

Problemet med den gamle rugekasse var, at den var placeret i en kappe, hvor der opstod lævand. Det gav for meget vedligeholdelse. Som det ser ud indtil nu, vil et månedlig tilsyn være tilstrækkelig.
mvh Lasse Hagebro

© 2012 Lasse, Hagebro