Dette er ikke historien om de to elskende Romeo og Julie, selv om det næsten kunne lyde sådan.
Det er i stedet historien om Rosetta og Phila – et rumfartsprojekt, der tog sin begyndelse for 10 år siden, og som der for en gangs skyld ikke stod NASA på. I stedet var det ESA – det europæiske rumagentur, der stod bag.
Vi skal langt tilbage i tiden – til kort før årtusindskiftet, hvor europæiske rumforskere fostrede planen om at lande på en komet og studere den nærmere. Man håbede, at man på denne måde kunne få en større forståelse af universets tidligste tider.
Men man missede imidlertid tidsvinduet til den oprindelige komet, der hed 46P/Wirtanen. Endda med et helt år. Den fik derfor lov at suse uforstyrret videre i verdensrummet. I stedet fokuserede man på en helt ny komet, der ville være inden for rækkevidde om ti år – hvis man altså kom op i omdrejninger med projektet.
Det gjorde man, og denne gang nåede man toget. Den 2. marts 2004 blev den 3 tons tunge rumsonde Rosetta så sendt ud i verdensrummet. Den sad på toppen af en fransk Ariane 5 raket, som blev affyret fra rumfartscentret i Fransk Guyana – bekvemt placeret på Ækvator med den kortest mulige afstand ud af Jordens atmosfære og tyngdekraft.
Rosetta foretog tre kredsløb omkring Jorden for at få fart nok på, og undervejs tog den et sidste kredsløb om Mars for at nå tophastighed. Den såkaldte “slangebøsse-effekt”. Der skal maxfart på for at nå kometen, hvis kredsløb omkring Solen ligger inden for Jupiters!
Den 25. februar 2007 var Rosetta nået så langt ud i rummet, at den passerede vor røde naboplanet Mars på kun 260 km’s afstand. Nu var de 32 meter lange solpaneler foldet helt ud og vendt mod Solen, så man ikke manglede strøm.
Som den første rumsonde nogensinde forlader Rosetta sig nemlig helt på solenergi. Og derfor valgte man i juni 2011 at lægge Rosetta i dvale i de følgende måneder og år, så den kunne spare på energien og være klar til mødet med kometen – med fuld strøm på batterierne.
Tre år senere – den 6. august 2014 – var Rosetta så endelig fremme ved sit oprindelige mål: Kometen med det kryptiske navn 67P/Churyumov-Gerasimenko, som Rosetta da gik i tæt kredsløb om. Et omløb i kun knap 30 km’s højde. Efter en rumrejse på ufattelige 600 millioner kilometer…
Systemerne var nu startet op på kommando fra ESA i Tyskland, og alle instrumenter kørte igen på højeste blus. Ombord på Rosetta var også det lille landingsfartøj Philae, som er på størrelse med et køleskab – naturligvis bygget i ultralet aluminium.
Begge fartøjer var fyldt til randen med avancerede måle- og analyseinstrumenter – 12 på Rosetta og 9 på Philae. De sidste skal blandt andet analysere kometen for kemisk sammensætning og tegn på organiske forbindelser.
Alle instrumenter sugede til sig af data under de mange og tætte kredsløb. Billederne, der blev sendt tilbage til jorden, viste, at 67P/Churyumov-Gerasimenko nærmest har form som en forvokset badeand, der måler 4 km på den længste led. Smallest på midten modsat de fleste andre himmellegemer, hvis større masse og tyngdekraft gør dem mere eller mindre runde.
Den 11. november 2014 havde man så fået indsamlet og analyseret så mange data om kometen, at man turde udvælge en egnet landingsplads. Da kometen er lavet af støv og is, har den næsten ingen tyngdekraft, der kan holde fast på fartøjet efter landingen.
Det havde ESA taget højde for ved at forsyne den blot 100 kg tunge Philae med et antal ankre, der ved landingen skulle skydes ned i kometen. Ellers ville Philae blot hoppe op igen og komme ud af kontrol.
Landingen gik desværre slet ikke som planlagt. De eksplosive ankre udløstes nemlig ikke. Trods omhyggelige tests, ti års forberedelse og en fart, der var bremset ned til bare 1 meter i sekundet. Resultatet blev, at Philae hoppede to gange op igen efter landingen.
Første gang svævede den i hele to timer, inden atter landede – så ringe er kometens tyngdekraft. Anden gang havnede den i en mørk grøft en lille kilometer fra den udvalgte plads. Uden adgang til den livgivende sol.
Efter 60 timer her mistede ESA så kontakten med Philae. Der var helt enkelt ikke mere strøm på batterierne. Der var dog håb om, at Solen ville nå Philae på et senere tidspunkt.
De mest optimistiske forskere fik syv måneder senere ret i deres vildeste forhåbninger:
Den 14. juni 2015 vågnede Philae nemlig op af sig selv og kontaktede ESA på Jorden. Naturligvis til stor jubel i kontrolcentret i Darmstadt, Tyskland, hvor mange helt havde afskrevet Philae.
En livlig datatransmission afslørede, at fartøjet nu havde en arbejdstemperstur på -35 grader, og at der nu var hele 24 watt strøm på batterierne. Der skal blot 5,5 watt til for at kunne sende og modtage.
Philae har siden transmitteret flere tusinde datapakker op til Rosetta, som så har sendt dem videre til Jorden. Og flere vil forhåbentlig komme til, inden missionen et endegyldigt forbi. Når Philae er endeligt løbet tør for strøm, siger Rosetta farvel og fortsætter sin færd videre ud i universet.
Den 13. august 2015 vil 67P/Churyumov-Gerasimenko være så tæt på Solen, som den nogensinde kommer. Den øgede varme vil da få isen på kometen til at fordampe og forårsage gaseksplosioner, som Philae næppe vil kunne overleve. So:
– Goodbye to Philae and thanks for a job well done!
En kostbar baggrund
Rosetta-Philae projektet har kostet 1,3 milliarder Euro og beskæftiget omkring 2.000 mennesker on and off i de ti år, projektet har varet.
Rosetta er navnet på en mørk granitsten, der blev opdaget i Nildeltaet i juli 1799 – af ingen ringere end general Napoleon, som på det tidspunkt var nået helt derned. På stenen stod en tekst indgraveret på to sprog: Egyptisk og oldgræsk skrevet med tre skriftyper: Egyptiske hieroglyffer, egyptisk demotisk og græsk. Da de to sidste allerede var kendte, blev stenen nøglen til dechifreringen af hieroglyfferne.
Philae er tilsvarende navnet på en lille ø i Nilen, hvor man fandt en obelisk med en tosproget inskription – blandt andet med navnet Cleopatra på både oldgræsk og med egyptiske hieroglyffer. Som Rosetta var også Philae med til at knække koden og forstå hieroglyfferne.
Ombord på rumsonden Rosetta er en forgyldt kobberplade på størrelse med en LP. På pladen er lagt omkring 100 fotos af Jorden samt lyden af vind, bølger, torden og andet, som er typisk for Jorden – det være sig musik fra forskellige tidsaldre eller sprog fra forskellige kulturer.
På denne måde håber rumforskerne at kunne formidle viden om vor egen planet til fremmede civilisationer – hvis nogen altså nogensinde skulle falde over Rosetta og tage et kig på indholdet. Skulle det ske, må man håbe, de forstår, hvad vi mener med og på pladen! Man må også håbe, de er venligtsindede…
Men forskerne har beregnet, at der nok vil gå omkring 40.000 år, inden Rosetta kommer i nærheden af en anden galakse med mulighed for intelligent liv…
Til slut: – Hvad har Rosetta, Philae og kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko nu med fisk og fiskeri at gøre? Tjaeh. Umiddelbart ikke ret meget, men set i et lidt større perspektiv en forfærdelig masse. Thi uden rumfart ingen GPS i bilen og ingen søkortplotter i båden. It’s that simple.
Og så er den ellers noget fjerne Rosetta jo pludselig blevet uhyre relevant og nærværende. Og de ti år fra start til landing en dråbe i verdenshavet…
© 2015 Steen Ulnits
Del denne artikel: