Randzonerne

Det største fremskridt siden braklægningen!

Det var en sorgens stund for dansk natur, da den tidligere borgerlige regering ophævede den braklægningsordning, som i flere år havde givet dansk natur det pusterum, den så desperat havde brug for. Om det så var nok så mikroskopisk.

Dansk landbrug var begejstret. Faldende kornlagre på verdensmarkedet betød stigende fødevarepriser, og under dække af at ville redde verdens sultende befolkning fra hungersnød og sultedød, hev dansk landbrug dybdeploven frem og gik i lag med indtil da braklagte områder. Naturen blødte og bløder stadig efter dette ondsindede anslag mod dansk natur og naturbevaring.

Dansk landbrug argumenterede sammen med den Venstre-ledede regering, at der jo slet ikke var tale om natur – blot marker, der midlertidigt var ude af drift. Men de braklagte områder var gennem årene blevet naturlige igen – med mange flere dyr og planter end tidligere. Fristeder for den natur, der nok er den hårdest trængte i hele verden – med verdens mest intensive landbrug og mere end to tredjedele af det danske land under plov.

Dansk landbrug har som ventet været arge modstandere af de nye randzoner, som de mener er et personligt angreb imod dem – trods det, at randzonerne indføres for at beskytte naturen mod mere kvælstof og fosfor fra de intensivt dyrkede og gødede marker.

Danske bønder skal naturligvis kompenseres for de tabte landbrugsområder. De skal naturligvis have penge for ikke at forurene yderligere. Logik på højeste plan, som det kun forstås og praktiseres i et gammel bondesamfund, der ikke har fulgt med tiden.

Men de ti meter brede randzoner omkring vandløb og søer er kommet for at blive, og godt det samme. De trådte i kraft per 1. september 2012. Men hvad betyder de præcis – for naturen, for landmanden og for de danske borgere. – Hvad må man, og hvad må man ikke i randzonerne?

Facts om de nye randzoner

Vilkår for udlægning af randzoner, fortolkning af bestemmelserne og hvem gør hvad – det er nogle af de fakta, der skal være på plads, når loven om randzoner snart træder i kraft. Nedenfor kan du læse de mest centrale fakta om nogle af de vigtige emner i forbindelse med loven. Faktaarkene vil efter behov løbende blive opdateret.

Randzonebredden
Der være 10 meter randzoner omkring alle åbne vandløb og søer større end 100m2

Udlægning af randzoner 
Loven om randzoner træder i kraft d. 1. september. Det betyder, at der skal udlægges randzoner på 10 meter omkring alle åbne vandløb samt søer større end 100 m2, hvor der vil være forbud mod at sprøjte, gødske og dyrke jorden.

Hvad er effekten af randzoner?
Randzonerne vil reducere udvaskning af kvælstof, fosfor og pesticider til vandmiljøet og dertil skabe ny, sammenhængende natur.

Hvad må man i randzonen?
I lov om randzoner fastlægges det, at man ikke må dyrke, sprøjte eller gøde i 10 meters afstand fra åbne vandløb og søer større end 100m2. Herunder får man information om, hvad der er tilladt i randzonen.

Aktiviteter i randzonerne
Klik herover for et overblik over nogle af de aktiviteter, som en landmand må eller ikke må foretage sig i sin randzone ifølge randzoneloven og EB.

Kortmateriale til randzoner
2 typer kort bliver taget i brug til at administrere randzoneloven – et vejledende vandløbskort og et kompensationskort.

Søer og åbne vandløb
Her kan du læse om søer og vandløb, der er omfattet af randzoneloven. Bemærk, at kunstige kanaler ikke er omfattet.

Reduktion af randzonen, hvis den udgør mere end 5% af bedriften
Der skal som hovedregel udlægges en randzone på 10 meter. Omfatter randzonen mere end 5% af en bedrifts samlede areal, kan lodsejeren søge om tilladelse til at udlægge en reduceret randzonebredde. Dette kaldes 5% grænsen.

Forbud mod dyrkning af flerårige energiafgrøder
Af hensyn til naturen har regeringen ophævet den regel, der tillader dyrkning af flerårige energiafgrøder i randzonerne. Altså: Nul energiafgrøder i randzonerne.

Kompensation til obligatoriske randzoner
Når randzoneloven træder i kraft den 1. september 2012, kan landmænd søge om kompensation i forbindelse med udlægning af randzone på deres grund.

Sanktioner og bøder
Der kan udstedes både bøder og sanktioner i forbindelse med manglende overholdelse af randzoneloven.

Hvilke myndigheder har ansvar for hvad? 
Her kan du læse om, hvilke offentlige myndigheder der er involveret i udmøntning og administration af randzoneloven. Det drejer sig ikke om én, men flere.

Offentlig adgang til randzoner
Den 1. september 2012, hvor der bliver udlagt randzoner, vil der etableres nye, sammenhængende naturområder. Denne natur vil danskerne få adgang til, efterhånden som den udvikler sig til en af de naturtyper, der fremgår af naturbeskyttelseslovens adgangsregler.

Når man færdes i randzoner, skal det ske i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens regler. Læs mere herom i denne artikel:

http://www.ulnits.dk/biologi/adgang.htm

Nu har du således skytset i orden, når du færdes langs åer og søer i den sparsomme danske natur. Nu kan du nemt kontrollere, om den pågældende landmand overholder de nye regler. Så Danmark fremover vil kunne overholde EU’s vandrammedirketiv, der skal give os alle et bedre vandmiljø, end den hidtige lovgivning har kunnet.

Tak til fødevareminister Mette Gjerskov for det!

© 2012 Steen Ulnits