Pressemeddelelse om min seneste bog “HAVmisBRUG“, der allerede nu kan fås i boghandlen:
“Fisk er en sund spise og gode for miljøet – når fiskeopdrætterne altså selv skal sige det. Og muslinger er den mest klimaneutrale spise – når muslingedyrkerne selv skal sige det.
Virkeligheden er imidlertid en ganske anden. Opdræt af fisk i åbne havbrug er det mest forurenende, som tænkes kan. Totalforurening uden mulighed for rensning af spildevandet fra de mange millioner fisk. Alt ryger lukt ud gennem de åbne netmasker – ud i det omgivende vand: Foderrester, ekskrementer, medicin og giftige hjælpestoffer.
Helt galt går det, når foderfiskene fanges i Stillehavet, laksene opdrættes i Nordatlanten, og de ferske fisk siden flyves til markederne i Fjernøsten. Da lider klimaet for alvor. Og forureningen fra de mange fisk, som eksporteres til fjerne lande – den får vi selv lov at beholde herhjemme.
Muslinger skulle rense vandet, men koncentrerer desværre forureningen fra store vandområder under opdrætsanlæggene – med iltsvind og frigivelse af yderligere næringssalte fra bundsedimentet til følge.
Muslingerne selv lever af alger i vandet – opdrætterne af millionstore tilskud fra diverse fonde. Muslingerne kvitterer med en tredjedel af det frafiltrerede kvælstof udledt som ny lokal forurening. Opdrætterne med både mikroplast og makroplast fra de gigantiske anlæg som ny forurening.
Bogen HAVmisBRUG forholder sig kritisk til opdræt af fisk til menneskeføde og muslinger til rensning af vandet. Steen Ulnits gennemgår problemstillingerne i forhold til det stærkt forurenende opdræt af fisk i specielt åbne havbrug og det langt mindre forurenende opdræt i lukkede, recirkulerede og landbaserede anlæg.
Lineopdræt af store konsummuslinger og de gigantiske norske Smartfarms med deres milliarder af små “miljømuslinger” gennemgås udførligt. Bogen kommer ind på det miljøskadende muslingeskrab, som i dag er en integreret del af såvel opdrættet som regeringens nye havplan.
Fisk og muslinger opdrættet i hav og fjord skulle have været sunde og gode for klima og vandmiljø, men er ingen af delene. I mange tilfælde det stik modsatte. Bogen HAVmisBRUG er en øjenåbner af en debatbog, der beskæftiger sig med et emne, som de færreste overhovedet skænker en tanke – men som bør stå centralt i alles bevidsthed.
Specielt da i lyset af, at regeringen i sin nye havplan netop har udlagt næsten 5.000 km2 til lokalt forurenende muslingefarme og bundødelæggende muslingeskrab. Et område på størrelse med Fyn og Lolland-Falster.
Steen Ulnits er fiskeribiolog fra Aarhus Universitet og passioneret lystfisker. Han har gennem flere år været med til at sætte problemerne med havbrug på dagsordenen i form af artikler og foredrag, i radio og på TV.
Nu er han så aktuel med “HAVmisBRUG” – en spritny debatbog, der kommer godt rundt om det komplicerede emne.”
- Bogen fås hos din lokale boghandler!
- Forlaget Turbine © 2022
- 424 sider, kr. 249,95
De første anmeldelser af “HAVmisBRUG”
Bibliotekarer på landets mange biblioteker kan naturligvis ikke overkomme at læse alle de mange bøger, som konstant og i en lind strøm flyder fra forlagene. De læser i stedet anmeldelser af bøgerne.
De læser professionelle anmeldelser skrevet af de såkaldte lektører. Og ud fra disses anmeldelser og anbefalinger køber bibliotekerne så ind til deres læsere.
En god lektørudtalelse er derfor guld værd. Bogstavelig talt.
Lektørudtalelse
Kort om bogen: Debatbog om problematikkerne ved opdræt af fisk til menneskeføde. Nyttig viden til interesserede i dambrug, havbrug og muslingefarme og den indvirkning, de har på vores natur og miljø
Beskrivelse: Fiskeribiolog Steen Ulnits har hele sit liv beskæftiget sig med fisk. Dels som lystfisker og dels som fiskeribiolog, rejseleder, konsulent og forfatter. Ud over korte rids af hans egen baggrund og holdningsmæssige standpunkter, omhandler størstedelen af bogen en problematiseret gennemgang af primært dansk fiskeopdræt gennem nyere tid – fra dambrug over havbrug til landbaserede opdræt samt muslingefarme.
Ulnits forklarer, hvordan fiskeopdræt fungerer i detaljer, om centrale aspekter så som kvælstofs rolle og iltsvind, og fokuserer på det forurenende aspekt ved de åbne havbrug, hvor fx foder- og medicinrester tilflyder det omkringliggende havmiljø
Vurdering: Ulnits skriver ligefremt og let forståeligt. Og han lader sin personlige holdning skinne igennem uden omsvøb (fx når det gælder miljøpolitik). Bogen berører overordentligt mange forskellige aspekter ved fiskeopdræt. Man behøver ikke læse bogen fra ende til anden, den fungerer fint som opslagsværk til fx studerende.
Til bibliotekaren: Bogen dækker en landsdækkende problemstilling omkring forurening, så anbefalingen er, at den indkøbes i et enkelt eller få eksemplarer, men bredt i alle kommuner.
Skrevet af Morten Brynildsen
Bogsyn.dk
“En spændende, indsigtsfuld og lærerig bog om et af klodens store elementer, vandet og havene, der er ved at bukke under på grund af drift og rovdrift.
Det er især næringssalte fra landbrug og vandbrug, der tidligere var udfordringerne. Nu er det tunge bundtrawl, der pløjer havbunden op og fanger alle fisk. Og senest lokalt forurenende muslingeopdræt og muslingeskrab samt opdræt af laks og ørreder, der flyves til markeder i Indien og Kina.
Bogen er skrevet i et let forståelig sprog og med en formuleringsevne, der gør tingene tilgængelige for andre end miljøforkæmpere og nørder.
Den beskriver slagsmålene mellem de forskellige politikere, eksempelvis Ida Auken og Esben Lunde Larsen, den fortæller om, hvordan en svejsefejl og overfyldte tanke i 2017 forurenede Fredericia, den stiller sig kritisk overfor RedHavetNu-kampagnen.
Den fortæller, hvordan i forvejen velhavende dambrugere nærmest af regering og politikere kunne få yderligere forurening af kyster stillet gratis til rådighed. Den beskriver den stærkt forurenede Horsens Fjord, og den fortæller alt om Endelave, Aarhus, Lillebælt, den transgene fisk i Canada, og at økologisk fiskeopdræt aldeles ikke er medicinfrit.
Bogen bliver kaldt en debatbog, og det er helt sikkert, at den vil kunne skabe en masse debat i faget, på Christiansborg og interessegrupper. Den går voldsomt til biddet på ministre, deres pensioner og ministerbiler, og man skal være indstillet på, at den har en særdeles kritisk tilgang til magten.
Omvendt redegør forfatteren meget sobert for, hvorfor han har skrevet bogen, og hvad der har drevet ham frem til konklusionerne. Al ære og respekt for det og for at vende tingene op og ned og dermed lade læseren drage sine egne konklusioner.
Den kommer utrolig vidt omkring, fra Tycho Brahe til Peter Fiskers fisk, fra havkolera til tilskudskroner, fra Limfjordens miljødage til hackere, helligdage og høringsplaner. En superbog for miljøforkæmpere, en oplysende bog for alle vi andre.”
Miljømediet gylle.dk
“Havbrugene frarøver 40 millioner afrikanere deres naturlige føde. Nemlig de enorme mængder fisk ud fra Vestafrikas kyst, der fanges og laves om til fiskeolie og fiskemel, som igen bruges til foder i havbrugene (Greenpeace “A Waste of Fish 2019).
Det fremgår af en ny debatbog, ”HAV-mis-BRUG”, skrevet af fiskeribiologen Steen Ulnits. En af de skarpeste kritikere af havbrug og muslingeopdræt. Dertil kommer så den store forurening af miljøet, når de mange millioner tons fiskefoder sejles eller flyves verden rundt og de store mængder opdrættede fisk, der derefter transporteres verden rundt igen til velstående forbrugere.
Det er bare en af de mange og overvældende oplysninger i den omfattende bog, som man næsten for åndenød af at læse. Den er fyldt med så mange kritiske informationer om havbrug og muslingeopdræt, at det er svært at fatte, at denne marine industri overhovedet er tilladt. ikke kun i Danmark, men i hele verden.
Aviserne herhjemme er meget lidt modtagelige for kritiske indlæg om havbrug og muslingeopdræt. Derimod er der mange artikler om muslingeopdræt, der fjerner forureningen fra havbrug.
Det holder ikke vand, påviser forfatteren. Han har gennem årene samlet mange videnskabelige undersøgelser, der viser, at havbrug og muslingeopdræt skader de lokale havmiljøer med forurening under havbrugene og koncentrering af affaldsstoffer under muslingefarmene som sort slam og total uddød havbund.
Forfatteren påviser også, at flere hundrede millioner skattekroner til muslingeopdræt for at rense hav og fjorde for udledningen fra landbruget på ingen måde har giver resultat. Udover selvfølgelig de rare millioner i forskernes, havbrugernes og muslingeopdrætters lommer.
Mens vi diskuterer havplan med forslag om 5.000 kvadratkilometer udlagt til muslingeopdræt, bør politikerne læse denne bog og få et grundigere indblik i, hvad det drejer sig om. Ikke mindst statstilskud til forskere og private virksomheder, der gratis kan bruge og forurene vores farvande for at tjene millioner.
En udvikling, der startede under Lars Løkkes regering med fødevareminister Esben Lunde Larsen ved roret. Han blev dog frataget fiskeriet, da blev for meget med bl.a. hans forslag om nye og store havbrug.
Nu har den nye regerings miljøminister, Lea Wermelin, ganske vist sat en stopper for nye havbrug og deraf følgende muslingefarme, men havplanen foreslår stadig 5000 kvadratkilometer til muslingeopdræt. Ikke mindst i den stærkt nødlidende Limfjord. Her bliver der ganske vist flyttet store vandmasser, men det er især det varmere overfladevand, mens det koldere vand ved bunden ikke flytter sig meget. Derfor bliver forureningen liggende.
”HAV-mis-BRUG” sætter også fokus på de mange gengangere – institutioner og privatpersoner – der får hundredevis af millioner af skattekroner til undersøgelser, forsøg og forskning i havbrug og muslingeopdræt. De mange penge har dog ikke givet nævneværdige resultater.
”Muslingeopdræt har udviklet sig til en ren pengemaskine, der slet ikke behøver muslinger længere. Faktisk er de to-skallede blå kun til besvær, når man kan skrive nye ansøgninger til diverse fonde i stedet”, skriver forfatteren. I den forbindelse dokumenteres det, hvad 130 mill. kr. i tilskud er gået til siden årtusindskiftet. De forventede resultater, som beskrevet i ansøgningerne, er ikke nået.
Et eksempel: Linemuslinganlæg 112 i Limfjorden. Dansk Skaldyrcenter på Mors, der har en fremtrædende rolle som fortaler for muslingeopdræt, forudsagde i sin ansøgning om et million statstilskud, at de ville kunne høste 1100 tons muslinger om året. Siden 2004 har man kun høstet 5 % af dette, viser en aktindsigt, som Limfjordens Miljøråd har fået.
Et andet eksempel er det såkaldte KOMBI-projekt ved Hjarnø Havbrug. Støttet med knap 9 millioner kr. Her skulle en kombination af havbrug, muslingeopdræt og dyrkning af tang gøre havbruget forureningsfrit. Sådan blev det ikke. Man kan sige tværtimod. Hjarnø Havbrug er nu tiltalt i en straffesag for falske indberetninger om produktionen og dermed en langt større forurening end tilladt.
Anklagemyndigheden kræver 190 mill. kr. konfiskeret af havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen som ulovlig fortjeneste, fængselsstraf og frakendelse af retten til at drive dambrug. Med i dette projekt var bl.a. Dansk Hydraulisk Institut som rådgiver for Hjarnø Havbrug. Instituttet erklærede tidligere: ”Havbrugene vil ikke forringe den økologiske tilstand i vandområderne”.
Nu optræder samme institut for Miljøstyrelsen som ekspert i en habitats-undersøgelse af bl.a. Hjarnø Havbrugs miljøskadelige virkninger. Da Miljøstyrelsen ikke selv kan magte opgaven, har Dansk Hydraulisk Institut vundet udbuddet af denne opgave. Instituttet skal vurdere om ulovligt placerede havbrug, bl.a. Hjarnø, skal have fornyet deres miljøtilladelse til fortsat forurening. Eller havbrug, der i flere tilfælde ligger faretruende tæt på eller inde i beskyttede Natura 2000-områder.
Men ikke nok med det. DHI har valgt at udlicitere en del af feltarbejdet med undersøgelse af havbrugene til en af vennerne, DTU-professor Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrcenter på Mors. Det gælder specielt havbrugene, der ligger ved udmundingen af Horsens Fjord, skriver Steen Ulnits.
Dertil kommer Blå Biomasses og Hedeselskabets datterselskab Orbicon. Begge dybt involverede i muslingeopdræt sammen med bl.a. Jens Kjerulf Petersen, der fra sit private firma i 12 år solgte udstyr til muslingeindustrien. Og så konsulentfirmaet WSP, der har skrevet udkastet til Havplanen med de 5000 kvadratkilometer til muslingeopdræt.
Topmålet af inhabilitet, mener forfatteren. I øvrigt vil Blå Biomasse med et statstilskud på 2 milliarder kr. påtage sig at rense store dele af Limfjorden for kvælstof og fosfor fra landbruget via muslingeopdræt. Det svarer til 60-80 kr. pr. kg. muslinger.
”HAV-mis-BRUG” er særdeles velskrevet med sans for sproget. Ikke mindst i de afsnit, hvor forfatteren selv er involveret. Han beskriver sine oplevelser lige fra drengeårene og senere som fiskeribiolog meget levende, så man kan se det for sig. Og så er pointerne knivskarpe om den måde, vi behandler fisk og vores farvande på.
Ja, jeg har åndenød af læsningen af de 424 sider, og jeg kunne blive ved med nedslag i bogen. Omfanget af den og dens mange emner fremgår tydeligt af indholdsoversigten. Der er 160 henvisninger til lige så mange afsnit. Der er kun et at sige: Læs den selv. Uanset, om du er for eller imod havbrug og muslingeopdræt. Forfatteren lægger ikke skjul på sin egen holdning.
Der er dog to problemer i bogen. Der er ikke konsekvent billedtekster. Nogle af billederne giver sig selv, men i andre tilfælde undrer jeg mig over, hvad et billede skal vise. Og så er der mange gentagelser. Selvom gentagelser fremmer forståelsen, er det dog indimellem for meget. Det skyldes åbenlyst, at nogle ting har betydning i flere af de forskellige afsnit, men alligevel.”
Skrevet af journalist Flemming Seiersen
Kaninen Katrine på Endelave
“Enhver, der følger Kaninen Katrine fra Endelave, ved, at opfedning af kunstige burørreder i helt åbne havbrugsnet forurener vores fælles havmiljø. Det samme gør de såkaldte miljømuslinger, når de hænger på liner og net i store farme og skider løs….
Nu har fiskeribiologen, forfatteren og foredragsholderen Steen Ulnits sat hele svineriet i perspektiv og skrevet en bog på mere end 400 sider, som han kalder en debatbog. Sådan bør boghandlere og biblioteker ikke betragte den. De gør placerer den på hylden med gysere…
For havet sletter ikke, som der står et sted, alle spor. Havbrugsforurenerne og muslinge-tilhængerne hævder godt nok, at de både er bæredygtige og klimarigtige og alt muligt andet. En vildtlevende fisk og en frisk musling samlet op fra bunden kan de ikke slå…
Hav-mis-brugerne kan heller ikke komme uden om, at havet ikke sletter alle spor. F.eks. dokumenterer Steen Ulnits, at det kan da godt være, at strømmen i havet fjerner forureningen under havbrug og muslingefarme. Men strømmen løber ikke kun én vej. Den løber også tilbage…
Kaninen Katrine fra Endelave er flere gange nævnt og citeret i bogen. Derfor er det selvfølgelig min fætter Ejner, der har skrevet denne anmeldelse. Og tak for det. Ejner er nemlig begejstret og gi’r bogen 5 ud af 6 havørreder…
Så hvis du vil vide mere om Hav Mis Brug, så køb bogen i boghandlen eller lån den på biblioteket. Forlaget Turbine har udgivet den…”
Del denne artikel: