Silkeborg Kommune har netop klargjort en ny badesø til kommunens badeglade borgere. Disse har hidtil måttet tage til takke med den naturligt rene Almind Sø, som derfor i perioder har været noget overbelastet med badegæster.
Den nye badesø er Lyngsø, som er beliggende mellem tæt bebyggelse i nord og den langt større Almind Sø i syd, har længe været hårdt belastet med næringssalte fra omgivelserne.
Det er disse næringssalte, der har resulteret i algeblomst og uklart vand samt en uønsket stor bestand af skaller og brasen. Disse tusindbrødre er nu fisket op, så større rovfisk atter kan få en chance.
Søen er herefter kemisk behandlet med stoffet Phoslock, der binder fosfat i vandet, så det ikke længere er tilgængeligt for søens alger.
Phoslock indgår en kemisk forbindelse med vandets fosfater, som er begrænsende for søens algevækst, og udfældes siden til søbunden. Her fastholder det fosfaterne, så vandet igen kan blive klart og tiltalende for både fisk og badegæster.
Phoslock er en modificeret udgave af lerarten bentonit, hvor man har udskiftet naturlige natrium og calcium-ioner med stoffet lanthan.
Herved får man et stof, der binder vandets fosfor, og som derfor kan bruges til kemisk rensning af fosforbelastede søer. Disse bliver atter klarvandede efter behandling – forhåbentlig i lang tid og til glæde for både fisk og vandplanter.
Skovrider Søren Hald fra Naturstyrelsen opfordrer til, at søens nye brugere passer godt på det nye badevand:
- Undlad at benytte søen som toilet. Find nærmeste toilet på websitet udinaturen.dk
- Bad fra badebroen for at skåne søbredden og vandplanterne i den øvrige del af søen.
- Undgå at fodre fugle med brød. Det tilfører søen uønskede næringsstoffer.
- Tag altid dit affald med hjem.
Nærmere oplysninger hos skovrider Hald på +45 22 88 99 90.
Phantastiske Phoslock
I hav og fjord er det normalt kvælstof, som er den begrænsende faktor for opblomstringen af alger og efterfølgende iltsvind. I søer og lukkede fjordområder er det i stedet fosfor, som normalt er det begrænsende stof.
Kemisk rensning af forurenede søer som Lyngsø ved Silkeborg er en relativt ny foreteelse. Man har længe benyttet sig af kemisk rensning til fældning af fosfor i kommunale rensningsanlæg, hvor man typisk benytter kalk eller aluminiumsulfat til fældning af fosfor.
Kalk resulterer i høje pH-værdier, som må nedbringes inden udledning til recipienten. I reglen med brug af saltsyre. Ikke mindst i et land som Danmark, hvor søvandet i forvejen typisk er meget basisk, er dette vigtigt.
Aluminiumsulfat resulterer i store mængder aluminium i det rensede spildevand, hvilket bevirker lave pH-værdier, som kan neutraliseres og hæves med kalk. Det resulterer også i store mængder slam, der kan være svært at bortskaffe.
Phoslock er i den forbindelse et relativt nyt produkt, hvis langtidseffekt på vandmiljøet desværre stadig er ukendt. Det er udviklet i Australien i 1990’erne og første gang anvendt i stor skala i 2000. Benyttes i dag mere i Tyskland, Holland og England – end i hjemlandet Australien.
Aktivstoffet i Phoslock er grundstoffet lanthan, som i for høje koncentrationer kan være giftigt for vandlevende organismer. Der en risiko for ophobning af stoffet i vandmiljøet, hvorfor man skal være forsigtig med dosering og opblanding.
Lanthan er et grundstof med symbolet La og atomnummer 57 i det periodiske system. Det er en af de såkaldt sjældne jordarter, som bruges til mange forskellige industrielle formål. Heriblandt fremstilling af katalysatorer og brændselsceller.
Hvad stoffet kan betyde for mennesker i lanthan-behandlede badesøer vides ikke.
Vi venter derfor spændt på langtidseffekterne af Phoslock. Og der er adskilligt flere danske søer, som i den kommende tid også skal kemisk renses. Ellers kan de ikke leve op til Vandrammedirektivet fra EU.
Desværre kan vi ikke på tilsvarende vis kemisk rense hele den forurenede Limfjord. Her er det nemlig kvælstoffet, som kvæler vandmiljøet.
Og landbruget, der dræber alt liv i fjorden.
Kemisk rensning
⌘ Læs meget mere om biomanipulation i artiklerne her ⌘
Her kan du også finde en liste over alle de 24 danske søer, som fremover skal kemisk renses.
Del denne artikel: