2022 har for alvor stået i PFAS-stoffernes tegn. Der er ikke tale om nye stoffer, da de første blev skabt i efterkrigstidens kemiske laboratorier – med 1949 som det først dokumenterede. Men hvad er egentlig PFAS og PFOS?
Allerførst: PFAS er en samlebetegnelse for en stor stofgruppe, som i dag tæller i omegnen af 4.000 forskellige stoffer. Alle har de til fælles, at de indeholder grundstoffet fluor i en karakteristisk kemisk binding, som gør stofferne noget nær unedbrydelige.
PFAS-stoffer kaldes derfor også “evighedsstoffer”, da de er næsten umulige at slippe af med igen, når først de er sat i omløb. I gamle dage gik de samlet under betegnelsen PFC, hvilket var en forkortelse for “PerFluorinated Compounds”. En gruppe fluorinerede stoffer, der ofte regnes for potente drivhusgasser.
I dag taler vi i stedet om PFAS, der omfatter både perfluoroalkyle og polyfluoroalkyle forbindelser. På mere almindeligt dansk perfluorerede alkylsyrer. Er man ikke kemiker, bliver man ikke meget klogere af disse betegnelser. Men behøver blot vide, at det er svært nedbrydelige kunstige stoffer, der kan være meget giftige for de levende organismer, som måtte optage dem.
PFAS og PFOS
Grundstoffet fluor er i mindre doser ikke giftigt i sig selv, men kan være det i forbindelse med andre stoffer. PFAS har vundet enorm udbredelse i industrien, da disse stoffer kun nødigt går i forbindelse med andre stoffer.
Således bruges de i vid udstrækning til emballage, der kan komme i kontakt med vand, olie og fedt. Til emballering af fødevarer, fast food, madpakker og lignende. Til coating af stegepander og andre køkkenredskaber. Samt til imprægnering af tekstiler, der enten skal være vandskyende eller smudsafvisende.
I dag findes PFAS derfor stort set overalt, hvor man begynder at lede efter det. Også i vort eget blod. Nogle steder forekommer det som tilsyneladende harmløse stoffer, andre steder som meget giftige forbindelser. Til de sidste hører stoffet PFOS, der er så giftigt, at man nødigt vil sætte grænseværdier for stoffet.
PFOS er en forkortelse for perfluorooctansulfonsyre, et stof almindeligt anvendt i skum til brandslukning. PFOS kendes derfor ikke mindst fra øvelsesområder til brandslukning, hvorfra det gennem mange år er sivet til omgivelserne. Det er ligeledes velkendt fra lossepladser, da stoffet i vid udstrækning også bruges til imprægnering af forskellige tekstiler, som siden kasseres.
Havet skummer
I mine unge dage var Havskum noget, man drak. Min far altid om lørdagen. En velsmagende mørk øl fra Ceres med den danske eventyrer Vitus Bering på etiketten. Det nærede dengang min egen nysgerrighed efter at komme ud i den store verden.
I dag skal man nok holde sig fra at tage en slurk. I hvert fald direkte fra kilden. Vesterhavet skummer nemlig over af raseri, og giftigt havskum skyller lige nu i land på Vestkysten. Dagbladet Holstebro fortæller, at SF’eren Karsten Filsø derfor har bedt miljøministeren svare på spørgsmål om havskum, PFAS og miljøgifte.
Karsten Filsø kræver, at miljøminister Lea Wermelin (S) kommer på banen i sagen om det giftige havskum på Vestkysten. Det er tilsyneladende så giftigt, at turister og strandgæster opfordres til at undgå fysisk kontakt med skummet:
– Det her er meget bekymrende, for stofferne kan være kræftfremkaldende, siger Karsten Filsø, der sidder i Folketinget for SF i Vestjylland.
Miljøstyrelsen er allerede i gang med at undersøge, om havskummet også er et problem ved andre kyster, men SF vil allerede nu have ministeren til at følge op:
– Vi lever højt på vores skønne strande, og derfor vil gift i havskummet være gift for turismen. Det er potentielt et stort problem for vores turistbranche, hvis vores strande pludselig har giftigt havskum, siger Karsten Filsø.
Derfor opfordrer han ministeren til at følge op på sagen og samtidig inddrage vore nabolande:
– Havet er vores alle sammens på tværs af grænser. Vi er nødt til at have en tæt dialog med vores naboer – både for at finde ud af hvor skummet kommer fra, og hvordan vi skal forholde os til det, siger Karsten Filsø.
Well, vi behøver næppe kigge uden for landets grænser – med al den gift, der ligger begravet i sandet på den jyske vestkyst, klods op ad vort eget Vesterhav. Det ville være klædeligt, om vi adresserede vore egne problemer, før vi kaster os ud i at beskylde vore nabolande.
Men forhåbentlig kan Havskum atter blive noget, man både kan svømme i og drikke af. Uden risiko for liv, lemmer og indre organer.
28. juni 2022
PFAS, PFOS og alle de andre PF’ere
Folketingsmedlemmerne Rasmus Nordqvist (SF), Carl Valentin (SF) og Karsten Filsø (SF) stillede den 23. juni i år miljøminister Lea Wermelin (S) følgende spørgsmål, der fik nummeret 1134:
”Vil ministeren bede Miljøstyrelsen undersøge, hvilke stoffer der ligesom PFAS kan koncentreres fra havvand og transporteres tilbage til land? F.eks. ved anvendelse af computeranalyser (QSAR og lignende) af stoffer med tilsvarende kemiske struktur og kemisk-fysiske egenskaber, der ligner egenskaberne for PFAS.”
Spørgsmålet blev forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
“DCE har for Miljøstyrelsen udarbejdet notat af 11. august 2022 om PFAS i havskum, jf. ovenstående bidrag til svar på spørgsmål nr. 1130. Det fremgår af notatet, at PFAS-stoffer besidder særlige fysisk-kemiske egenskaber, og at det bl.a. er på grund af disse egenskaber, at de fire undersøgte PFAS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) kan optages og fastholdes i et mikrolag på havets overflade og i havskum.
De bagvedliggende mekanismer kendes dog ikke fuldt ud. Miljøstyrelsen finder ikke umiddelbart, at der med den nuværende viden er fagligt belæg for at igangsætte undersøgelser af, om andre stoffer, som ikke besidder PFAS-stoffernes egenskaber, kan optages og fastholdes i havskum.
Modelværktøjer som QSAR er generelt vigtige i myndighedernes arbejde med at opdage nye miljø- og sundhedsproblematiske stoffer. De nuværende QSAR-modeller har dog vist sig ikke at være særligt egnede for PFAS, fordi disse stoffer på mange måder opfører sig anderledes end andre organiske stoffer.
Modellernes forudsigelse af struktur-aktivitetssammenhænge fra andre stoffer til PFAS eller omvendt er derfor behæftet med stor usikkerhed, og selv inden for gruppen af PFAS er det meget usikkert, om den begrænsede eksisterende viden om stoffernes fordeling til havskum og den øverste havoverflade for de få undersøgte PFAS kan bruges til at forudsige spredningsveje for de mange tusinde andre PFAS-forbindelser.”
Citat slut. Miljøminister Lea Wermelin (S) vil på denne baggrund bede Miljøstyrelsen følge området nøje og bringe ny viden i spil, når den bliver tilgængelig.
22. august 2022
PFAS i Vestjylland
Hvis man har fulgt bare en smule med i forgangne sommers mediedækning, da vil man med sikkerhed have hørt om havskum på vand og land langs den jyske vestkyst. Havskum er desværre ikke længere noget, man drikker med glæde ved frokostbordet. Havskum er nu blevet noget, man helst undgår at bade i.
Det viser sig nemlig, at det bleggule havskum langs Vestkysten indeholder store mængder PFAS-stoffer – med PFOS som det nok mest kendte, da det er dokumenteret kræftfremkaldende. Det er så farligt, at man ikke kan sætte nogen tilladelig grænseværdi på dets farlighed. Og farligheden rækker langt videre end til bare kræft. Det forbindes også med en lang række andre sygdomme.
Det var forskere fra amerikanske Texas Tech University, der gennemførte en undersøgelse af ti almindeligt anvendte insecticider til sprøjtning af bomuld. Syv ud af ti af disse produkter indeholdt PFAS-stoffer. Seks ud af de samme ti desværre også det dokumenteret giftige PFOS.
Det er påvist, at PFAS kan optages af planter og herfra bringes videre til mennesker. Derfor vakte det berettiget opsigt, da man tidligere på året også fandt PFAS forskellige steder i Vestjylland – med Thyborøn og Harboøre Tange som et par af de ramte lokaliteter i Lemvig Kommune. Her måtte myndighederne efterfølgende advare mod at spise kød eller vildt fra disse områder. Havde man kød i fryseren, skulle det destrueres.
Problemet burde imidlertid ikke komme som nogen overraskelse, da fabrikken Cheminova ved Rønland jo netop fremstiller sprøjtegifte og har gjort det i årtier. De tidligste forsøg på bortforklaringer – at PFAS skulle komme med storken nordfra eller forurenede havstrømme sydfra – klinger hult, når man har landets største og ældste giftproducent liggende lige dér, hvor de første og største PFAS-fund er gjort.
Måske man i Lemvig Kommune skulle feje for egen dør først og se at få fjernet de lækkende giftdepoter her. Pengene er der jo. Regionen vil blot hellere bruge dem til noget helt andet.
Og så ellers lade giften fortsat lække fra depoterne.
21. oktober 2022
PFAS i sprøjtegifte
PFAS er på alles læber i disse dage. Og dette til trods for, at der intet nyt er i hverken det eller dem. PFAS er blot først nu kommet frem i søgelyset. Efter flere år i mørket.
Nye målemetoder har gjort det lettere end tidligere at identificere og spore disse industriprodukter, som er blevet kaldt “evighedsstoffer” på grund af deres uforgængelighed.
PFAS er stoffer, som desværre findes noget nær overalt omkring os – efter årtiers ukritisk brug af dem. Stoffer, som desværre ikke kun findes på lossepladser og brandslukningsarealer, som det ellers så ud til i begyndelsen. Der er således PFAS i såvel belægningen på din SlipLet stegepande som i dine åndbare Simms waders.
Og det er slet ikke ny viden. Den hæderkronede producent af udstyr og beklædning til Outdoor aktiviteter – svenske Fjällräven – er så vidt vides den eneste producent, som helt bevidst undgår GoreTex og lignende materialer til deres produkter. Fjällräven anbefaler i stedet sine trofaste kunder, at de løbende imprægnerer deres G-1000 jakker og bukser med voks, som blot gnides ind i stoffet.
Generelt så vokser problemet derfor i takt med brugen af PFAS i diverse belægninger som Teflon og GoreTex med mange flere. Stofferne spredes fra disse produkter til stort set alt andet, de måtte komme i kontakt med.
Nu senest også dokumenteret i regnvandet – en viden, som Miljøstyrelsen har siddet inde med i femten år uden at gøre noget ved det. Helt bevidst og sikkert ud fra devisen, at hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Den strategi er god, gammel og gennemtestet.
Allersenest har det så vist sig, at to tredjedele af ti undersøgte sprøjtegifte ikke blot indeholder PFAS, men sandsynligvis også er fremstillet med brug af dem. Sandsynligvis tilsat for at gøre de pågældende insekticider sprøjtbare.
Det fremgår af en ny amerikansk undersøgelse, som senest er refereret i den progressive engelske avis “The Guardian”. Du kan læse den fagfællebedømte originalartikel i det videnskabelige tidsskrift “ScienceDirect” på følgende adresse:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S266691102200020X
Til Miljøstyrelsen
att. kontorchef Vibeke Møller
Det er nu påvist, at der spredes PFAS-stoffer i mængder ud over landbrugsjorden gennem anvendelsen af pesticider, der ellers anses for ”sikre” at anvende jf. jeres godkendelsesprocedurer. Se ovennævnte artikel.
Til et journalistisk arbejde ville jeg være taknemmelig for at modtage underretning om, hvad MS gør/agter at gøre for at stoppe denne formentlig ganske omfattende forureningsaktivitet på ca. halvdelen af landets areal. Helt specifikt drejer det sig om flg. spørgsmål:
- hvor udbredt er forureningen med PFAS-stoffer på landbrugsjord i Danmark
- i hvilken udstrækning er der påvist PFAS-stoffer i dansk producerede grønsager/frugt og danskproduceret kød
- i hvilket omfang er der konstateret skader på fritlevende vildt, fugle, pattedyr og insekter mv. fra pesticider med indhold af PFAS-stoffer
- i hvilket omfang er der konstateret sundhedsskader på mennesker i Danmark efter eksponering for PFAS-stoffer og efter indtagelse af PFAS-forurenede fødevarer
Jeg ser frem til et hurtigt svar og genfremsender gerne denne anmodning som en regulær begæring om aktindsigt, hvis dette kan fremme besvarelsens tidshorisont.
Med venlig hilsen,
Kjeld Hansen
Redaktør på www.gylle.dk
Blåt Flag i PFAS-fare
Del denne artikel: