Den lille Giber Å, som tømmer sit ferske vand ud i den salte Århus Bugt få kilometer syd for landets næststørste by – nærmere betegnet ved Moesgård Strand – tilføres nyt og tiltrængt liv.
Foto © Steen Ulnits
Det har nemlig sin pris at være å i oplandet til en mindre storby med over en kvart million indbyggere. Mange mennesker medfører et stort vandforbrug, og det er siden 60’erne i meget høj grad gået ud over vandføringen i Giber Å.
Omkring 1960 stod Århus med et klart problem: Der manglede vand til den støt stigende befolkning. Man gik derfor i gang med at undersøge mulighederne for at pumpe grundvand fra Giber Åens opland. Omkring 1965 fik så Århus Kommunale Værker af Landvæsenskommissionen tilladelse til at indvinde ikke mindre end 5,5 millioner kubikmeter (!) grundvand til den tørstende storby.
Selve oppumpningen startede i 1967, hvor der først blev pumpet omkring 4,5 millioner kubikmeter vand op fra undergrunden. Et par år senere begyndte grundvandspejlet så at falde, og de mange mindre kildevæld omkring Giber Å tørrede helt ud. Det medførte, at åen i varme og regnfattige somre kunne være nærmest tørlagt på det nedre løb.
Da man i 1991 begyndte at se nærmere på det skadelige i den massive oppumpning af grundvand fra Giber Å’s opland, var grundvandstanden allerede faldet med op til 15 meter! Kilderne var derfor løbet tør for længe, længe siden – med tørlægning af åen som det uundgåelige resultat i varme somre.
Udtørring er naturligvis dødsstødet for alt liv i åen – havørredernes yngel ikke mindst. Og Giber Å har alle dage haft en god havørredbestand – så god, at man i gamle dage, fra det lille Fiskerhus ved åens udmunding, årligt kunne supplere husholdningen med op mod 1.000 fuldvoksne havørreder! Det viser gamle fortegnelser.
Giber Å har stadig mange gode gydepladser – specielt på sit nedre løb gennem de smukke Marselisborg skove. Her risler åen – når ellers der er vand i den – afsted over fine grusbanker mellem høje ege og bøge. Grusbanker, som – hvis de ikke tørlægges – kan producere mange stykker vild havørredyngel.
Fra drikkevand til fiskevand
Før man begyndte oppumpningen af grundvand i området i 1967, havde Giber Å en normal vandføring på omkring 50 liter i sekundet. I tørre perioder løber der nu kun omkring 25 liter – altså det halve – og det skyldes endda kun spildevand udledt fra lokale rensningsanlæg… Faktisk besluttede Århus Amt allerede i 1980’erne, at der decentralt skulle tilledes renset spildevand til åen. Uden dette spildevand ville åen helte enkelt ikke løbe overhovedet…
Århus Amt besluttede endvidere, at Giber Å skulle have en mindste vandføring på 50 liter i sekundet – som før oppumpningen af grundvand begyndte. Denne vandføring skulle sikres med bygningen af et stort regnvandsbassin, som så i tørre perioder kunne sluse ekstra vand ud i åen. Da den anden halvdel af vandføringen jo er spildevand, som ikke altid er lige godt renset, var det alene af den grund nødvendigt med en opspædning af rent regnvand.
Men det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt. Århus Amt har derfor besluttet, at der nu direkte skal pumpes grundvand ud i åen, så vandføringen sikres.
Der er årligt brug for 50.000 kubikmeter frisk grundvand, hvilket kan lyde af meget. Men det skal ses i lyset af, at det ikke er mere end omkring 1.000 personers årlige vandforbrug. Og af, at der idag bor mere end 280.000 mennesker i Århus. Så det, der er en dråbe i havet – kun godt 1% af det årlige vandforbrug – er samtidig et livsnødvendigt tilskud til livet og miljøet i Giber Å.
Endelig er den samlede oppumpning af grundvand fra åens opland i dag faldet, så grundvandstanden nu har stabiliseret sig og sågar viser en svagt stigende tendens. Vandforbruget er således siden 1989 faldet med op mod 20%.
Fremtiden sikret
Hermed skulle havørrederne i den lille og idylliske Giber Å kunne ånde lettet op. De vil fremover kunne vandre op forbi det gamle Fiskerhus ved mundingen og op til de fine gydepladser længere opstrøms i skoven. Her vil de kunne gyde med held, og her vil deres æg kunne klækkes under bundens grus. Yngelen vil kunne vokse sig stor, inden den lader sig falde med strømmen ud i Århus Bugten, hvor den vil kunne vokse sig endnu større.
Herude vil vi lystfiskere også fremover kunne møde dem på deres vandringer til og fra gydevandløbet. Som udlegede nedfaldsfisk i det tidlige forår. Som farvede gydefisk i det sene efterår. Og som sølvblanke, løsskællede torpedoer i månederne midt imellem!
Altsammen takket være en fremsynet forvaltning i landets næststørste by. – Hatten af for det.
© 2001 Steen Ulnits
Del denne artikel: