Nordic Waste update

Det er nu snart et år siden, at jorden i Ølst Bakker satte sig i skred og tog retning mod landsbyen Ølst få kilometer syd for Randers.

Der er sket rigtig meget siden den hårde fødsel i det østjyske bakkeland. Journalister fra såvel indland som udland er valfartet hertil for ved selvsyn at se den selvskabte katastrofe udfolde sig i slow motion.

Det kan være svært at følge med i de mange ting og tiltag, der er sket. Jeg har derfor efter bedste evne forsøgt at sammenfatte de vigtigste hændelser i en samling korte indslag, der blev bragt daglig i en uge. Jeg har samlet dem alle i denne artikel og opgraderet lidt.

Følg gerne med på rejsen. Det er jo dig, læseren, der kommer til at betale. Dig, mig og i sidste ende miljøet.

Der tales kriseberedskab som aldrig før. Vi skal nu opbygge lagre til tre dage uden vand, mad og strøm. Vi skal forberede os på det værste, siger regeringen, mens den sender de første af flere gamle danske F-16 fly til fronten i Ukraine. Alt imens Rusland optrapper deres asymmetriske krigsførelse på fronter, vi måske slet ikke kender til. Endnu da.

I tilfælde hvor Danmark rammes af større kriser og hændelser som eksempelvis ekstremt vejr, brand, eksplosioner, strømafbrydelser, ulykker eller angreb, træder “Den Nationale Operative Stab” sammen for at styre og koordinere den operative indsats på tværs af myndighederne.

National krisestyring

Staben, der i daglig tale går under navnet NOST’en, ledes af Rigspolitiet og består ud over dette af Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen. Andre myndigheder kan indkaldes efter behov.

NOST-medlemmerne mødes fysisk flere gange i døgnet både før, under og efter en hændelse. Her forbereder og koordinerer man den operative indsats på nationalt niveau, indtil beredskabet forhåbentlig kan reduceres og vende tilbage til normale tilstande.

Vor moderne verden vrimler med mere eller mindre relevante forkortelser. Sideløbende med, at myndighedernes operative beredskab træder sammen i NOST, træder de samme myndigheder sammen i Det Centrale Operative Kommunikationsberedskab, forkortet DCOK.

DCOK understøtter NOST ved at koordinere kommunikationsindsatsen på tværs af myndighederne. Formålet er at sikre, at “koordinerede handlingsanvisende informationer om hændelsen” hurtigst muligt bliver videregivet til befolkningen og medierne. Formfuldendt formuleret.

NOST’en klarede mosten

NOST’en blev oprettet af regeringen i 2005 i forbindelse med tsunamien i Thailand og som en del af forsvarsforliget. NOST og DCOK afholder jævnligt øvelser for at træne den nationale krisestyring, men samles typisk også flere gange om året ved virkelige hændelser.

NOST’en blev senest indkaldt ved årsskiftet 23/24, hvor det store jordskred ved Nordic Waste var begyndt, og man endnu ikke kendte til konsekvenserne af det videre forløb. Jordskreddet var det hidtil største af sin slags i Danmark, hvorfor man ikke havde nogen erfaring at trække på.

De værste skrækscenarioer fra COWI lød dengang, at hele landsbyen Ølst kunne blive dækket af et fem meter tykt mudderlag med et ukendt indhold af giftige stoffer fra fabriksgrunden.

Heldigvis gik det ikke så galt. Og heldigvis kunne NOST’en få måneder senere lukke og slukke. Jorden var med den aftagende nedbør faldet til ro af sig selv. Måske – måske ikke hjulpet på vej af kommunens mange og tunge maskiner. Det fremstår ikke helt klart.

Tilbage stod og står dog et gigantisk oprydningsarbejde til flere hundrede millioner kroner. En udgift, Randers Kommune kan risikere at stå alene tilbage med og skulle afdrage på i flere år fremover.

“Klimafonden”

I de første dage efter jordskreddet var der bud efter ejeren af skandalefabrikken Nordic Waste, som jo var stukket af fra det hele og havde efterladt mudderet skridende og Ølst-borgerne i farezonen.

Ejeren Torben Østergaard-Nielsen (TØN) var og er stadig god for mange milliarder kroner, som han har tjent primært ved handel med brændstof. Noget af det solgt til russisk militær trods internationale sanktioner. Med millionbøder som resultat.

Der var således store forventninger til, at TØN naturligvis ville punge ud med penge til oprydningen efter hans egen virksomhed. Pengene havde han jo. På det tidspunkt anslog COWI, at det i værste fald kunne koste mere end 2 milliarder kroner at rydde op efter jordskreddet.

Men Randers Kommune havde gjort regning uden vært. TØN lod i (u)tide sin virksomhed Nordic Waste gå konkurs og overlod dermed regningen til kommunen. Denne mente bestemt, at staten i så fald måtte træde ind og betale regningen. Men nej. Den forvanskede og fordanskede udgave af Miljøskadeloven havde spillet fallit. Det havde den ikke taget højde for.

TØN erklærede dog kort efter, at hans virksomhed USTC ville etablere en såkaldt “klimafond” på 100 millioner kroner som plaster på såret. Af dem skulle de 50 millioner gå direkte til berørte naboer og lodsejere.

“Sagen i Ølst har anskueliggjort, at klimaforandringerne er store, og at vi ikke har den nødvendige viden til at forudse konsekvenserne.”

“Hvordan pengene bedst gør en forskel, besluttes i en tæt dialog med de berørte beboere.”

Torben Østergaard-Nielsen, USTC

TØN påstod hermed, at det hele var klimaets skyld. Efteråret 2023 havde jo ganske rigtigt været ekstremt vådt og budt på nye rekorder i regn, hvilket havde sat ekstra skub i jordskreddet.

Men kigger man blot nogle få årtier tilbage, da vil man se, at de nuværende nedbørsmængder er naturlige variationer i en helt forudsigelig fremskrivning af data. Prognoserne har længe vist, at det vil komme til at regne mere og mere i takt med det stedse varmere klima.

Den megen regn bør eller burde derfor ikke komme bag på nogen politiker, embedsmand eller fabriksejer. Ejheller, at denne udvikling ufortrødent fortsætter. Med mere og mere regn.

Det er en aldeles naturlig og helt uundgåelig konsekvens af den globale opvarmning: At varmere luft kan indeholde mere fugt, som vil resultere i mere regn og mindre stabilt vejr. Det er ikke raketvidenskab. Det er målbare kendsgerninger.

Den nationale institution GEUS kom efterfølgende til en noget anden konklusion end Torben Østergaard-Nielsen og USTC. GEUS konkluderede nemlig – baseret på detaljerede luftfotos – at jordskreddet i Ølst Bakker ved Nordic Waste var startet langt tidligere. Og at den megen regn blot havde accelereret en allerede igangværende proces.

GEUS kom til verden i 1995, da man fusionerede Danmarks Geologiske Undersøgelser (DGU) med Grønlands Geologiske undersøgelser (GGU). GEUS har rådgivet og vejledt det danske rige siden 1888.

Tre vrede ministre

Torben Østergaard-Nielsens “klimafond” blev mødt med skepsis af borgerne i Ølst, som mere end et halvt år senere stadig ikke har fået udbetalt en krone fra fonden. De kan ikke længere tage lån i deres huse, hvis værdi er styrtdykket efter katastrofen.

For hvem vil købe et hus på en grund, der risikerer at være fyldt med giftige stoffer fra Nordic Waste. På et underlag, der risikerer at skride yderligere, hvis det fortsætter med at regne?

“Jeg bliver provokeret af, at virksomheden ikke bidrager til at hjælpe. Det er svært at takke Nordic Waste, for de har ikke hjulpet til. Det er alle mulige andre, der forsøger at stoppe denne katastrofe, vi står midt i.”

Det sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun sammen med miljøminister Magnus Heunicke og justitsminister Peter Hummelgaard besøgte katastrofeområdet først i 2024. Justitsministeren fandt det efterfølgende dybt provokerende at kalde fonden en klimafond:

“Fonden er et skammeligt forsøg på at vise, at man gør noget. Noget, vi som regering og politikere overhovedet ikke vil acceptere”.

Hummelgaard havde dog ikke noget alternativt bud på, hvad regeringen så vil gøre i stedet. Han sluttede derfor af med følgende opsang til milliardvirksomheden USTC, der ejer Nordic Waste:

“Jeg synes, det vil være det rigtige at gøre, hvis folk fra ejerkredsen stiller sig frem og svarer på spørgsmål i stedet for at gemme sig bag deres store formuer og flotte biler.”

Det var, hvad de socialdemokratiske ministre på landsdækkende TV havde at byde ind med. Og desværre kunne miljøminister Magnus Heunicke ikke garantere, at regningen for oprydningen efter jordskreddet ikke i sidste ende ville ende hos skatteyderne.

Den danske implementering af Miljøansvarsloven fra EU har nemlig ikke hold i den virkelige verden. I henhold til gældende dansk lovgivning blot kan lukke sin virksomhed ned, stikke af og efterlade ansvaret til alle andre.

Efterfølgende faldt jordskreddet heldigvis til ro, og NOST’en kunne trække sig tilbage i god ro og orden. Den værste katastrofe var redet af. Nu ventede og venter kun et gigantisk tovtrækkeri om, hvem der har ansvaret, og hvem der skal betale regningen.

Cirkusrevyen 2024 har netop haft et indslag om miljøminister Magnus Heunicke, der kalder sig selv for “Havets Minister”. Det er nok et kig og et skævt smil værd:

“En meget ærlig miljøminister. Han lover kun det, han holder.”

Bjarne Hansen, Facebook-gruppen FjernGiften

Miljøministeren lovede dog efterfølgende, at Randers Kommune vil kunne låne 375 millioner til oprydningen. Dette i tilgift til de godt 200 millioner, kommunen allerede har modtaget. Men ikke noget om på hvilke betingelser.

Allerseneste melding fra kommunen lyder heldigvis, at regningen samlet kun vil løbe op i 300 millioner kroner. I så fald er der 75 millioner tilbage af lånetilsagnet fra miljøministeren. Til en forsømt ældrepleje, nedslidte skoler, huller i asfalten og til at klimasikre flodbyen Randers mod en vådere fremtid.

Vandet står allerede i kældrene i Toldbodgade, hvor man derfor gerne så Tange Sø tømt. Hele ådalen heroppe vil med en tømt Tange Sø kunne fungere som buffer i perioder med ekstrem nedbør og spare mange kældre i Randers for kostbare vandskader. Og dem vil der komme mange flere af i takt med de stigende nedbørsmængder.

Borgmester Torben Hansen (S) har imidlertid tidligere blokeret for en tømning af Tange Sø – uden anden baggrund, end at han på det tidspunkt gerne ville være gode venner med sine borgmesterkollegaer længere opstrøms langs Gudenåen. Dem var han nemlig også blevet formand for, og de var glade for Tange Sø.

I sidste ende er det miljøminister Magnus Heunicke, der skal afgøre Tange Søs skæbne. Hvis ikke den Grønne Trepart overtager også denne opgave fra ham. De lovede 375 millioner til oprydning efter Nordic Waste er imidlertid lånte penge, der jo skal betales tilbage på et tidspunkt.

Måske over mange år og med en forhøjet skatteprocent, som det var tilfældet med Brixtofte-skandalen i Farum.

Men fortsætter vandet med at stige, skal der handles nu og ikke senere.

For giftigt til at undersøge

Borgerne i landsbyen Ølst er berettiget bekymrede for deres helbred efter lang tids eksponering for giftige stoffer fra naboen Nordic Waste.

Ikke mindst det sidste års hektiske aktivitet med transport af giftig microfiller fra Aalborg Portland og ud til fabriksgrunden i Ølst har spredt store mængder giftigt støv ud over landskabet og landsbyen. Lastvogne i hundredvis kørte da i noget nær døgndrift det giftige hvide materiale ind på fabriksgrunden og læssede det af her.

Desværre helt uden at overholde de foreskrifter, der ellers gælder transport og opbevaring af et farligt stof som microfiller med et højt indhold af diverse tungmetaller og andre miljøgifte. Arbejdet skal ifølge forskrifterne ske iført både åndedrætsværn og beskyttelsesdragt, og microfilleren skal opbevares i lukkede systemer under tag. Den er stærkt basisk og må slet ikke komme i kontakt med vand.

Der var i perioder hvidt støv overalt. På veje og stier, træer og buske. Man vidste endnu ikke, hvad støvet bestod af. Blot at det klistrede, når det blev vådt. Hvad det jo netop ikke måtte blive. Man vidste endnu ikke, at det indeholdt store mængder giftige stoffer.

Den erkendelse kom først for alvor, da nabokommunerne nægtede at modtage jord fra Nordic Waste, som de ellers havde fået oplyst blot var “lettere forurenet”.

Den hvide microfiller måtte derfor ikke transporteres på åbne lastvogne, som det åbenlyst skete i 2023. Store mængder støv blæste dengang af vognene og lagde sig som et fedtet lag på vegetation og asfalt. Det var så grelt, at Nordic Waste på et tidspunkt måtte bekoste regelmæssig maskinfejning af Gammel Århusvej ved indkørslen til fabrikken. Mens Gammel Århus Vej stadig eksisterede.

Ingen af sikkerhedsforskrifterne blev tilsyneladende overholdt, og store mængder hvidt støv blev af vind og vejr spredt over det omkringliggende landskab og nabobyen Ølst, der ligger på den anden side af vejen – ret over for fabriksgrunden.

Nu frygter borgerne i Ølst så, at de er blevet udsat for sundhedsfarlig forurening. Af dem selv, deres børn og omgivelserne. En forurening med miljøfremmede stoffer, hvis effekt måske først viser sig om nogle år, når alt er glemt og de første symptomer så småt er begyndt at vise sig.

Det har vi set flere steder i både indland og udland.

Sundhedsundersøgelse nu

Borgerne i Ølst vil derfor gerne undersøges nu. De vil gerne vide, om de kan blive boende med deres børn. Eller om de snarest muligt skal søge væk fra området. Randers Kommune har derfor kontaktet Region Midt og Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på en mulig sundhedsundersøgelse.

Randers Kommune beklagede sig efterfølgende og i en pressemeddelse over, at hverken kommunen selv, Region Midtjylland eller Styrelsen for Patientsikkerhed kan eller vil udføre en sundhedsundersøgelse i Ølst. Man nøjes derfor med at “oprette en sag i kommunens sundhedsudvalg”. Som om det skulle kunne løse problemet.

Andet kan Randers Kommune ikke gøre, siger kommunen selv, der i tilfælde af en undersøgelse jo også vil skulle betale udgifterne hertil. Det lokale medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann, mener derfor, at det er ministerens ansvar at sørge for, at “alle borgere får et gennemgribende sundhedstjek.” Hvis nu ikke kommunen vil eller kan.

Indtil videre har lokale borgere kun haft den mulighed, at de henvender sig til deres egen læge, hvis de føler sig syge eller mærker symptomer. Lægen har så kunnet give dem en henvisning til Arbejdsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital for mulig videre undersøgelse.

Jan Kristian Jensen, som repræsenterer den nyetablerede borgerforening i Ølst, er ikke tilfreds eller imponeret:

“Det er sikkert rigtigt, at Randers Kommune ikke kan gøre andet, men vi er bare bekymret for vor egen sikkerhed. Vi ser det blive forhalet, og vi bliver kastet rundt i systemet. Der er ingen, der tager ansvar.”

Jan Kristian Jensen, Ølst Borgerforening

Ingen myndigheder eller virksomheder magter eller ønsker at tage ansvar for en sundhedsundersøgelse. Angiveligt fordi jorden er så forurenet med så mange ukendte stoffer, man slet ikke kender tilstedeværelsen eller konsekvenserne af. Og da slet ikke den mulige cocktail-effekt af stofferne.

Det burde imidlertid være ganske enkelt at tage udgangspunkt i den hvide microfiller, som i flere måneder blæste ud over landskabet. Aalborg Portland ved jo præcis og kan fortælle, hvad den indeholdt af tungmetaller og miljøgifte. De har jo selv produceret microfilleren. De stoffer kunne man jo starte med at undersøge borgerne i Ølst for.

Alt det burde Randers Kommune naturligvis have undersøgt, inden kommunen udstedte miljøgodkendelse til Nordic Waste tilbage i 2017. Havde man så efterfølgende også udført kontrolbesøg, havde man været langt bedre stillet. Da kunne jordskreddet helt have været undgået.

Men det er en helt anden sag. En helt anden problemstilling.

Randers Kommune undersøger sig selv igen

For nylig var der atter fokus på Randers Kommune i Folketinget. Partiernes miljøordførere havde sat hinanden stævne for at diskutere Randers og kommunens rolle i skandalen omkring Nordic Waste og jordskreddet her.

Randers Kommune var som tidligere nævnt hurtigt ude efter jordskreddet – med en advokatundersøgelse bestilt og betalt af kommunen selv. Ikke overraskende konkluderede den, at der ikke var noget at klandre Randers Kommune for.

– Håndteringen af sagen er til et 7-tal, udtalte borgmester Torben Hansen (S) selv ved den lejlighed. Men ikke noget om på hvilken skala. Den gamle 13-skala måske?

Siden er der dog kommet oplysninger frem, som stiller store spørgsmålstegn ved dels kommunens egen håndtering af sagen – dels udformningen af miljøskadeloven og miljøansvarsloven. Disse viste sig efterfølgende uanvendelige i sager som Nordic Waste, hvor ejerne blot kunne vælge en frivillig konkurs og så lade kommunen hænge på den efterfølgende oprydning til en halv milliard kroner.

Det er skæbnens ironi, at borgmester Torben Hansen som daværende folketingsmedlem og miljøpolitisk ordfører for Socialdemokratiet selv var med til at vedtage miljøskadeloven tilbage i 2008. Trods ellers skarpe protester fra juridiske eksperter i miljøret som Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse.

Nu har Randers Kommune så bebudet en helt ny undersøgelse af sig selv. I tilgift til den oprindelige, der i store træk frikendte kommunen. Det er et flertal i byrådet, som har ønsket en ny undersøgelse. Lokalpolitikerne vil her fokusere på, hvorvidt byråd, borgmester, kommunaldirektør og ledende medarbejdere i forvaltningen har levet op til deres ansvar.

Denne den anden interne undersøgelse skal ligge færdig senest den 31. maj 2025. Nick Zimmermann, der tidligere har siddet i Randers Byråd for Dansk Folkeparti, er nu i Folketinget. Herfra skal han være med til at definere den nye advokatundersøgelse. Zimmermann er helt klar i spyttet med hensyn til den første undersøgelse, som kommunen selv bestilte og betalte:

“Den er ikke det stykke papir værd, som den er skrevet på.

Vi skal have fundet ud af, hvordan det kunne gå så galt, og hvorfor byrådsmedlemmerne ikke har fået noget at vide om, hvor galt det stod til.

Vi skal finde ud af, hvad borgmesterkontoret, direktionsgangen og miljøafdelingen har vidst.”

Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti

Såvidt Nick Zimmermann, der som tidligere byrådsmedlem er godt bekendt med forholdene internt i Randers Kommune. Fortalt til TV2 Østjylland, der som lokal TV-station var tidligt ude med dækning af jordskreddet.

Randers Kommune er selv omhyggelig med at understrege, at der ikke er lovhjemmel til mundtlige afhøringer i den kommende undersøgelse. Kun gennemgang af skriftligt materiale – hvis noget sådant altså foreligger.

Ganske bekvemt. Efter jordskreddet kom det jo frem, at kommunen slet ikke havde udarbejdet rapporter efter kontrolbesøg – hvis man overhovedet havde foretaget sådanne. Man havde i stedet gendigtet rapporterne på bagkant, da manglen blev opdaget og påpeget.

Folketinget kræver uvildig undersøgelse

Langt mere omfattende bliver den uvildige advokatundersøgelse, som Folketinget er i færd med at udforme. Landspolitikerne skal her fastlægge et kommissorium for, hvad den uvildige undersøgelse skal omfatte, men der arbejdes med to spor:

Dels skal et eksternt udvalg se på en kommende revision af den miljøskadelov, hvis forvanskede og fordanskede udgave jo viste sig ikke at fungere i praksis. Den tillader nemlig forurenere bekvemt at tørre ansvaret af på myndighederne med et enkelt penselsstrøg. De skal blot erklære sig konkurs og lukke deres skadeforvoldende virksomheder. Herefter er de selv fri for yderligere ansvar.

Den nye og forhåbentligt uvildige undersøgelse skal også fokusere på Randers Kommunes egen rolle i den komplicerede sag.

Her vil der især være fokus på de manglende kontrolbesøg og rapporter samt de åbenlyst mangelfulde miljøgodkendelser, som Randers Kommune tidligt gav til Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S – begge nu ejet af USTC koncernen og milliardæren Torben Østergaard Nielsen. Blandt spørgsmålene vil være:

Lever miljøgodkendelserne op til lovens krav?
Har kommunen kontrolleret, om kravene nu også blev opfyldt?
Var der “vel kammeratlige” forhold mellem Nordic Waste og Randers Kommune?
Hvorfor sad man overhørigt, at lokale borgere og bekymrede byrådsmedlemmer tidligt påpegede risikoen for kommende jordskred?

Plus mange flere spørgsmål. Der vil være fokus på miljøgodkendelser tilbage til 2017, hvor aktiviterne i Ølst Bakker blev påbegyndt af de nævnte virksomheder, og frem til jordskredet og den efterfølgende nedlukning af Nordic Waste.

To juridiske eksperter i miljøret, professorerne Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse ved henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet, har tidligere påpeget væsentlige fejl og mangler i de aktuelle miljøgodkendelser.

Basse kalder det således “en klokkeklar fejl”, at man i miljøgodkendelserne slet ikke sætter grænser for de mængder af jord, der må modtages. Hun påpeger også, at kommunen overhovedet ikke må udstede en miljøgodkendelse, før der er vedtaget en lokalplan. Hvad der ikke var. Også det er ifølge Basse “klokkeklart i strid med reglerne”.

Skatteborger nummer 100.000

Meget tyder på, at Randers Kommune i sin iver efter at nå den magiske skatteborger nummer 100.000 har kørt over for rigtig mange røde lys og behandlet Nordic Waste langt mere lempeligt, end love og regler måske tillader.

Interne mails tyder også på, at der i flere tilfælde har været et “vel kammeratligt forhold” mellem ledende medarbejdere hos Randers Kommune og ledelsen af Nordic Waste, der adviserede hinanden om diverse tiltag.

Den længe ventede Randers-borger nummer 100.000 kom for øvrigt næsten symbolsk til verden midt under jordskreddet. Dåbsgaven til den lille Ida var en regning på en halv milliard skattekroner til oprydning efter Nordic Waste.

Det vides ikke, hvornår statens egen uvildige undersøgelse forventes færdig. Kammeradvokaten, som er statens advokat, arbejder i mellemtiden videre med at undersøge, hvorvidt ejere, ledelse eller andre personer hos Nordic Waste kan gøres økonomisk ansvarlige for skaderne og oprydningen efter jordskreddet.

Dette via et muligt “gældsgennembrug”. Indtil videre tyder alt desværre på, at ejerne af Nordic Waste har retten og juraen på deres side. Og at uskyldige skatteborgere i Randers Kommune derfor kan komme til at betale gildet.

Med mindre da den danske stat finder den helt store tegnebog frem og vil betale for kronjydernes ukontrollerede vækstgilde og Randers’ vilde jagt på de første 100.000 skatteborgere.