Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge er en dansk nationalpark, der blev oprettet i år 2009, og som dækker 180 km² af det sydlige Djursland.

Den fredede del af Mols Bjerge er beliggende centralt i nationalparken, men udgør med sine 2.500 hektar kun en lille del af det kystnære bakkelandsskab, der normalt betegnes som Mols Bjerge.

Begrebet “nationalpark” forvirrer mange, der straks tænker på store, beskyttede og uberørte naturområder – med nordamerikanske Yellowstone National Park som den, de fleste mennesker kender og forbinder nationalpark-begrebet med.

At være nationalpark i Danmark indebærer imidlertid ikke en fredning eller nationalisering af området. Det er snarere en løst formuleret hensigtserklæring om, at de eksisterende natur- og kulturværdier skal fremmes, og at tilgængeligheden og formidlingen heraf skal styrkes. I Nationalpark Mols Bjerge sker dette via et dertil oprettet sekretariat, hvor der blandt andet er ansat naturformidlere.

Fra de private jordejeres side i området har der lige fra starten været stor opmærksomhed om, hvorvidt nationalpark-begrebet hen ad vejen kunne blive brugt som et politisk værktøj til indskrænkelse af den private brugs- og ejendomsret.

På samme baggrund valgte borgerne på halvøen Helgenæs at stå helt uden for Nationalpark Mols Bjerge, selv om Helgenæs i geologisk forstand burde være en integreret del af parken.

Man kan kun håbe, at Mols og Helgenæs på et eller andet tidspunkt forenes i nationalparken, hvor begge bør være ligeværdige medlemmer. Begge indeholder nemlig landskaber, der tydeligere end de fleste andre steder i Danmark fortæller om isens hærgen og landskabernes tilbliven under og efter de tre sidste istider, som alle og på skift dækkede området.

Mols og Helgenæs har alle dage været meget forskellige lokaliteter – set udefra såvel som indefra. Trods den smalle landtange mellem Mols og Helgenæs har der siden tidernes morgen været en begrænset udveksling af både varer og gener over Dragsmur, som tangen hedder.

Selv den gamle Biskop Vognsen, som i 1200-tallet boede på Mols og herfra lod Århus Domkirke bygge, kendte til forskellen. I afrapporteringen af en tjenesterejse til Mols og Helgenæs beskriver biskoppen således, hvordan molboerne er tungnemme, bondske – og svære at forstå. Stik modsat de kvikke helboer. De landskendte Molbo-historier har således gamle aner!

Endelig indgår mod nord langs kysten et område med nogle småskove og Nørresø ved herregården Ruggaard. Syd for Stubbe Sø fortsætter parken ned langs Ebeltoft Vig med Ahl Hage til Gåsehage på sydspidsen af Mols og langs kysten nordpå til Elsegårde. Enkelte havområder indgår også i Nationalparken.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne kortet over Nationalpark Mols Bjerge ligne en fuld mands gerning. Så mange hensyn har der været at tage, at det ind imellem kan knibe med det store overblik over nationalparken.

Midt i nationalparken ligger den fredede del af Mols Bjerge med sine op til 137 meter høje bakker, hvorfra der er smuk udsigt over Århus Bugt, Ebeltoft Vig, Rønde, Århus og det sydlige Djursland. Mols Bjerge er forbundet med flere andre naturområder – mod nord med Femmøller og  Lyngsbækgård samt videre til de store plantager her.

Syd for Mols Bjerge bliver også området omkring Begtrup Vig og nordvestkysten af halvøen Helgenæs til dele af Nationalpark Mols Bjerge. Selve Helgenæs indgår som allerede nævnt ikke i parken. Den lokale modstand mod nationalparken er dog aftaget markant siden oprettelsen i 2009. Mange frygter dog stadig en “tivolisering” af parken – med skilte, iskiosker, pølsevogne og bussture. Kun fremtiden kan vise, om den frygt er velbegrundet.

Det kuperede landskab i Nationalpark Mols Bjerge skyldes de tre sidste istidsperioder, som for 30-40.000 år siden så småt begyndte at forme landskabet til det, vi ser i dag. De evigt vandrende ismasser henholdsvis aflejrede og eroderede jorden under isen, som derfor er præget af aflejret materiale i de mange bakker og høje. Samt langstrakte tunneldale eroderet af det brusende smeltevand.

Endelig brækkede større og mindre stykker af isen af og blev liggende, mens hovedranden af isen trak sig tilbage. Det resulterede i de karakteristiske dødishuller, hvoraf Tinghulen og Slotsvigen ved Kalø er to af de mest kendte. Den tilbageværende is kunne her ligge i hundreder af år, inden den var smeltet helt væk – efterladende sig et stort hul i landskabet.

Nationalpark Mols Bjerge blev indviet den 29. august 2009 af selveste Dronning Margrethe, der i dagens anledning havde forladt sommerresidensen på Marselisborg i Århus. Hvorfra der for øvrigt er en næsten uhindret udsigt til den nye Nationalpark Mols Bjerge. Tværs hen over Århus Bugt.

Set med lystfiskerøjne er Mols og Helgenæs så ideelle områder for fiskeri, som tænkes kan. Den kolossalt lange kystlinje med pynter og næs, bugter og vige gør, at man altid kan finde et sted med læ for vinden. Ikke mindst fluefiskerne er glade for dette!

© 2013 Steen Ulnits