Det kan godt være, at de ser søde ud med deres røde snude med de karakteristiske, hvide pletter på underlæbe og hals.
Men de ti-tusindvis af mink, der lever i den danske natur, udgør rent faktisk en alvorlig trussel mod mange ynglende fugle, padder og mindre pattedyr.
For at løse problemet tager Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund i denne uge for alvor hul på en landsdækkende kampagne mod minken, der også skaber problemer i mange danske havne. Et af formålene med kampagnen, der løber frem til og med 2008, er at indsamle mere viden og erfaringer på området:
“Vores medarbejdere på distrikterne bekæmper allerede minken lokalt. De gør deres bedste, men hvis vi skal være endnu mere effektive har vi behov for mere viden og erfaring – bl.a. om minkens levesteder og de forskellige fældetyper. Når kampagnen er ovre vil vi stå med en stor mængde viden, som vil gøre os i stand til at udarbejde en effektiv handlingsplan for bekæmpelse af mink”, siger vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, Anne-Marie Rasmussen.
Kampagne i gang
Kampagnen skal også afdække, hvordan andre parter bedst kan inddrages i arbejdet med at holde bestanden nede. Opgaven er så stor, at det er tvingende nødvendigt at samarbejde med andre for at kunne opnå et tilfredsstillende resultat, påpeger Anne-Marie Rasmussen:
“Det er bare endnu et eksempel på, at samarbejde er vejen frem, når det gælder naturforvaltning. I det konkrete tilfælde ønsker vi et tæt samarbejde med jægere, havnefogeder, lodsejere, naturgæster og andre, som kan hjælpe os – f.eks. ved indberette observationer af mink, sætte en fælde op eller – hvis man har jagttegn – aflive mink. Vi har lavet målrettede foldere til netop de grupper, ligesom vi møder op i relevante forsamlinger, f.eks. på havnefogedernes årsmøde”.
I forbindelse med kampagnen er der udpeget fire indsatsområder, hvor der sættes ind med en særlig høj grad af bekæmpelse: Bornholm, Læsø, Vejlerne i Thy og ved Ringkøbing Fjord.
Kampagnen får aktiv støtte af en række organisationer og institutioner: Dyrenes Beskyttelse, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Ornitologisk Forening, Fødevarestyrelsen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
Flydeplatforme og fælder
Skov- og Naturstyrelsen er allerede i gang med at teste de særlige SMS-fælder, som allerede har vist sig effektive til at bekæmpe mink. I forbindelse med kampagnen vil styrelsens medarbejdere afprøve et nyt redskab, nemlig de såkaldte flydepladeplatforme, der placeres i vandløb og søer.
“Flydeplatformene fungerer som en slags tømmerflåde, som mink godt kan lide at kravle op på. Man lægger et fint lag sand på, og kan derefter se om der er fodspor. På den måde kan vi afsløre om der er mink i et bestemt område. Der er også mulighed for at sætte fælder op på selve platformene”, siger vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus fra Skov- og Naturstyrelsen.
I øjeblikket bruger styrelsen smækfælder på Bornholm på forsøgsmæssig basis. Og som et led i kampagnen vil styrelsen også sætte ind med denne fældetype på Læsø. På de to pågældende øer er der nemlig ikke andre dyr fra mårfamilien, som minken tilhører. På den måde mindskes risikoen for, at andre dyr utilsigtet går i fælderne.
Og for yderligere at mindske risikoen er størrelsen på indgangshullet tilpasset til mink.
Minken på Top Ti
Minken optræder på Skov- og Naturstyrelsen officielle Top Ti-liste over uønskede dyr i den danske natur, og det er ikke en tilfældighed.
F.eks. ugør den en stor trussel mod blishøns, padder og andre smådyr i søer og vandløb, som er nogle af minkens foretrukne levesteder.
To eksempler er Farum Sø og Furesøen nord for København, hvor en truet frøart nu er ved at forsvinde. Og lappedykkerne i området får stort set ikke nogle ællinger på vingerne længere. Minken jager de rugende fugle væk og tømmer rederne for æg – og æder i øvrigt alle de fugleunger den kan komme til.
“Der er tale om en meget aggressiv og tilpasningsdygtig art. Den er samtidig en rigtig god svømmer, hvilket gør den til en effektiv jæger. Dens egenskaber gør den til et meget mobilt rovdyr, som i øvrigt æder stort set alt, der bevæger sig. Den klarer sig så godt, at den er ved at blive en regulær trussel mod især vandfugle og padder”, forklarer vildtkonsulent Jens Peter Bundgaard fra Skov- og Naturstyrelsen.
Invasiv art
Minken er på samme måde som f.eks. dræbersnegle og bjørneklo en såkaldt invasiv art, dvs. en art der ikke er hjemmehørende i den danske natur. Minken stammer fra USA, og blev indført til Danmark i 1930´erne med henblik på pelsavl. Siden er mange af dem enten sluppet løs fra farme eller bevidst sat ud i naturen.
“En invasiv art som minken har nogle fordele som dens konkurrerenter ikke har. Dermed bliver der mindre føde tilbage til f.eks. oddere og ildere. Samtidig har de naturligt hjemmehørende arter af byttedyr udviklet sig under forudsætning af, at der ikke er svømmende rovdyr som mink til stede. F.eks. har nogle fugle vænnet sig til at bygge reder på øer i søerne. Det er mere sikkert der, fordi andre rovdyr fra mårfamilien ikke er gode svømmere. Men det er minken altså – og så får vi problemet”, siger Jens Peter Bundgaard.
Mink skaber problemer i flere og flere havne, hvor de kan ødelægge fiskernes garn – og i mange tilfælde stjæler af fangsten. Samtidig fungerer havneområderne, hvor der er masser af føde og skjulesteder, som en perfekt udklækningsanstalt. Og herfra spreder minken sig så i ind landet, fortæller vildtkonsulent Sandor Hestbæk Markus fra Skov- og Naturstyrelsen:
“Derfor vil vi meget gerne samarbejde med havnefogederne, som kan deltage ved at stille fælder op. De kan lånes gratis hos os. Vi opfordrer alle, der observerer mink i havneområder om at indrapportere det til os og/eller havnefogeden. Vi har fået meldinger om, at der bevidst er blevet sluppet mink løs i havne med henblik på at bekæmpe rotter. Men undersøgelser viser, at rottebekæmpelse rent faktisk er en af de ting, som minken ikke er effektiv til”.
© 2007 Steen Ulnits
Del denne artikel: