Miljøvalget – er dit!
Folketingsvalget den 15. september står for døren. Valget er dit, og valget har aldrig været lettere. Man kan diskutere økonomi og politik, så længe man orker og lyster, men miljøet står desværre ikke til diskussion: Det har det værre end nogensinde i nyere tid.
Og synderen står lysende klart: Landbruget og dermed den nuværende Venstre-styrede regering. Det er dem, som har fastlagt den politik, der har ført det danske vandmiljø så langt ud i uføret, at EU nu har måttet indkalde Danmark for EU-domstolen.
Man kan mene om EU, hvad man vil, men i dag er det EU, som udgør laveste fællesnævner for miljøet her i Europa. Som nu må trække lille Danmark i retten for at få os til at overholde selv de mest minimale krav til vandmiljøet.
Det er beskæmmende, at Danmark, som i 1973 kunne bryste sig af at have verdens første miljølov, nu er havnet så langt nede på listen over miljøvenlige lande, at vi deler plads med det gamle kommunistland Albanien.
Alligevel tror vi stadig selv, at vi er med helt fremme, hvad miljø angår. Præcis som vi i mange år har levet i den vildfarelse, at vi havde verdens bedste uddannelsessystem og sundhedssektor.
Vi har som bekendt ingen af delene længere. Det viser utallige internationale undersøgelser. Men det har taget tid at komme ud af den ønsketænkning, og det vil sikkert også tage tid, førend vi finder os til rette i det nye selskab – blandt Europas store miljøsyndere.
Fy-ordet…
Jamen, hvad med alle vindmøllerne? Jo, men siden den kom til, har Venstre-regeringen bremset udviklingen så meget, at Danmarks globale førerposition nu er en saga blot.
Bønderne kunne helt enkelt ikke lide de store vindmøller, som skulle stå på markerne. Først nu, hvor vindmøllerne er blevet så kæmpestore, at de må stå langt til havs, har man eksproprieret et stort naturområde for at anlægge et nyt testcenter – på land…
I mellemtiden og især her op til valget er ordet “miljø” blevet et fyord, som ingen levebrødspolitiker tør tage i sin mund. Et ord, som smager af øgede afgifter og forhøjede skatter. Et ord, der sætter spørgsmålstegn ved de skattelettelser, som Venstre-regeringen så rundhåndet har tildelt sig selv, sine vælgere og de i forvejen velhavende banker.
Laver man en optælling over, hvor ofte ordet “miljø” har optrådt under valgkampen, vil man få et beskæmmende lavt tal. Og det er ikke engang den yderste venstrefløj, der oftest har taget ordet i deres mund. Nej, det er såmænd de radikale…
Så galt står det til
Det er kendt for de fleste, at den borgerlige regering – under ledelse af landbrugspartiet Venstre og med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag – ikke prioriterer miljøet ret højt. Men det er de færreste, som ved, hvor galt det egentlig står til. En kort status over regeringens tiltag for at leve op til EU’s Vandrammedirektiv:
1) Budgettet til at overvåge grundvandet med er skåret ned med 44,7 procent fra 2001 til 2009. En ny opgørelse fra Miljøministeriet viser, at man har reduceret budgettet fra 40,9 mio. til 22,6 mio. kr. De ligner regeringens bevidste bud på en løsning, der tillader landbruget at fortsætte med brugen af sprøjtegift. Så ingen kan se eller måle forureningen.
2) Hele 400 forureningsramte indvindingsboringer foreslås lukket på grund af forurening med pesticidrester fra landbruget. Årligt må 100 drikkevandsboringer lukkes på grund af nedsivede sprøjtegifte.
Den nuværende regerings holdning er tilsyneladende, at vi skal glemme alt om det rene grundvand, vi har fra naturens hånd – og så købe vort drikkevand på flaske i supermarkedet i stedet. Så er der nemlig frit slag til at forurene grundvandet yderligere.
Trods otte års lovning om reduceret brug af sprøjtegifte er den beskæmmende sandhed, at dansk landbrug stadig sprøjter 50% mere end lovet. Det er kommet frem under valgkampen.
3) I løbet af de sidste 14 år er antallet af årlige vandløbstilsyn faldet fra 9.824 til 2.174, svarende til et fald på 78 procent. Både ved regeringsskiftet i 2001 og ved kommunalreformen i 2007 faldt antallet af undersøgelser af vandmiljøet drastisk. Det gør det umuligt at evaluere de tiltag, Danmark i de senere år trods alt har igangsat for at forbedre vandmiljøet.
4) Regeringen har droppet at pålægge landbruget at lave de bebudede 10 meter miljøbeskyttende randzoner omkring vandløb allerede fra næste efterår. Planen er udskudt til 2012. Næppe overraskende, da statistikken allerede viser, at landbruget i vid udstrækning ser stort på den længe gældende 2 meter beskyttelseszone…
5) Regeringen har netop udtalt, at der fremover skal ses nærmere på de danske vandløb, som igen skal renses op og “vedligeholdes” som i de gode, gamle dage. Vandløbenes primære rolle er jo ifølge Venstre, at de skal kunne aflede vand fra landbrugets drænede marker. Og trods årets rekordnedbør kom dansk landbrug ellers ud med en normalhøst.
Som en frustreret RUC professor sagde, da Anders Fogh i sin tid lancerede sin opfindelse Bjørn Lomborg til at forplumre miljødebatten: “Den regering gider bare ikke høre mere vrøvl fra folk, der ved, hvad de taler om”.
Som bekendt havde Fogh stort held med sit forehavende og fik endda nu afdøde Politiken-redaktør Tøger Seidenfaden til at hoppe med på vognen. Først umiddelbart før sin afgang indså Fogh, hvad han havde anrettet af skader. Men da var det som bekendt for sent, og da var Fogh selv på vej til eksil i Bruxelles…
Valget står for døren, og valget er som altid dit. Men heldigvis er det lettere end nogensinde at træffe et konkret valg. Der skal enten stemmes for miljøet – og det er ikke gratis – eller for yderligere skattelettelser til de højstlønnede.
Der skal stemmes med hjertet eller tegnebogen. Mellem mennesker og miljø på den ene side og lavere skat på den anden. Begge dele kan man bare ikke få. Det ville ellers være dejligt…
Hav et rigtig godt valg!
© 2011 Steen Ulnits
Efterskrift
Jeg er flov over at have skrevet denne artikel. Flov over, at den efterfølgende rød-blå regering med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fuckede valgsejren op. De lovede det hele og holdt end ikke det halve.
I skrivende stund er SF netop trådt ud af den regering, de aldrig burde være trådt ind i. De har siden valget i 2011 til fulde bevist, hvad andre advarede imod: At SF ikke er et regeringsdueligt parti. Fadæserne er ufatteligt mange og de slugte kameler om muligt endnu flere.
På miljøfronten fik vi en selvglad Ida Auken som miljøminister. Hendes fornemste resultat var den “Wall of Fame” over miljøministre, som hun nåede at oprette. Tids nok til at hun også selv kunne komme med på den. Og i anledning af Miljøministeriets runde 42 års fødselsdag. Tsk.
I miljøkredse vil hun nok mest blive husket for, at hun – da hun havde en helt unik chance for at ændre tingene – valgte Gudenåen fra til fordel for den blågrønne vandkraft fra Tangeværket.
Det var da også den, som hendes onkel Svend Auken var så glad for.
Blodets bånd. Det ved de alt om i Nordkorea…
30. januar 2014
Del denne artikel: