Det har altid undret mig, at så mange lystfiskere ved så lidt om vand og fisk. At man som lystfisker ikke helt automatisk og aldeles naturligt interesserer sig for og kerer sig om det vandmiljø, man er så helt og aldeles afhængig af. For uden rent vand ingen sunde fiskebestande og ingen fisk at fiske efter. Så såre enkelt er det jo.
Men måske er jeg som biolog miljøskadet. Måske ved jeg bare for meget om tingene og deres rette sammenhæng. Og måske jeg bare er for ambitiøs på naturens vegne.
Måske jeg i stedet burde læne mig tilbage og med et skævt smil se til, mens dansk landbrug ødelægger de sidste rester af dansk natur. Alt imens jeg med mine højteknologiske og hundedyre stænger kaster mine fluer efter de Gudenå-laks, som jo ret beset blot er resultatet af rendyrket Put & Take – omend i stor skala.
Laksene er jo blanke og fine og både rykker og springer, når de er på krogen. Som den naturlige vare, de er sat til at erstatte.
Men det kan jeg bare ikke. Jeg ved som fagmand, hvor galt det står til. Jeg ved, hvem der har skylden. Men jeg har ikke magten til selv at gøre noget ved det. Bevares. Jeg stemte da rødt ved sidste folketingsvalg – for at få grønnere øjne på miljøet. Men den nuværende regering tog som bekendt røven på alle sine vælgere og gjorde det stik modsatte af, hvad de havde lovet os.
Senest kan vi så se, at penicillinforbruget i dansk svineavl nu atter er for opadgående. Med resistente bakterier som det uundgåelige og dødbringende resultat.
– Er du selv med til ødelæggelserne?
Det kan altsammen virke fjernt og deprimerende, men stop lige op og tænk lidt videre over tingene: – Måske er du selv aktivt medvirkende til nedturen for miljøet? – Købte du måske ikke Stryhns den billigste leverpostej, sidst du var i supermarkedet? – Måske du holder af lørdagskylling, ikke bare om lørdagen? – Og var din flæskesteg til jul nu også økologisk?
I alle tre tilfælde har du med dit eget personlige valg og blot for at spare nogle sølle håndører aktivt skubbet udviklingen i den helt forkerte retning. Du har nemlig aktivt støttet det højintensive industrilandbrug, som er ved at kvæle Danmark helt. Som producerer gylle i mængder, så landmændene nu senest selv er begyndt at drukne i det.
For slet ikke at tale om vandmiljøet, der hvert år gisper under de millioner og atter millioner af liter giftig gylle, som havner på markerne i overdosis – ofte endda mens jorden endnu er frossen og gyllen derfor blot løber ned i nærmeste vandløb.
– Måske du kører rundt i en urimeligt stor benzinsluger, der udleder masser af CO2 til atmosfæren – samt mængder af kvælstofoxider, der siden gøder vandet via nedbøren? Som gør, at livet i de næringsfattige vestjyske hedesøer stille og roligt kvæles?
Hvis du tror, at jeg er hellig og selvfed, så har du både og ret. Jeg har nemlig rejst flere flymiles end de fleste og dermed bidraget godt til drivhuseffekten. Og jeg har i mange år kørt rundt i en stor 4-hjulstrækker, hvis brændstoføkonomi ikke var noget at skrive hjem om.
Men jeg er bevidst om situationen og tænker i dag mere over tingene. Og handler af hensyn til miljøet. Økologisk. Og økonomisk. For de to ting hænger udmærket sammen, når man ser dem i et større perspektiv.
Tanker, der tæller – fra Amerika
Og hvis du tror, jeg er den eneste, der tænker på miljøet, så tro om. Lad mig citere redaktøren for et anerkendt amerikansk branchemagasin:
“Hvordan i alverden kan nogen, der lever af åer, søer og havet, ikke også være aktivt engagerede i at beskytte de ressurser, der gør det muligt at fiske i dem”?
Enklere kan det vist ikke siges. Der er nok at tage fat på. Det nemmeste er at gribe fat i sig selv først. Og dernæst alle de andre. Men meld dig allerførst ind i en miljøorganisation, som kan tale din sag, når og hvis du ikke selv kan eller vil. Men vælg med omhu. Flere og flere såkaldte miljø-, hjælpe- og menneskeretsorganisationer lider i dag under det, man med rette kalder “FN-syndromet”:
De havde oprindelig et ædelt og godt formål, som alle kunne og kan bakke op om. Men de er endt som organisationer, hvis eneste formål er blevet at vokse og skrabe penge ind til sig selv. Det oprindelige formål har de helt glemt. Eller praktiserer det i hvert fald ikke.
De har imidlertid ikke glemt at fortælle omverdenen om det oprindelige formål, så de stadig kan modtage bidrag til driften af virksomheden…
Velbekomme. Økologisk, naturligvis!
© 2014 Steen Ulnits
Del denne artikel: