Blodmånen stiger op gennem varmedisen
Solen får Jordens skygge på Månen til at fordampe
Blodmåneskin i vandet på Begtrup Vig
Mars står op syd-sydøst under Blodmånen
Jordens skygge skubbes væk af Solen
Vor skygge på vej ud i verdensrummet
Blodmånen er næsten stoppet med at bløde…
Fredag den 27. juli blev en af de helt store dage i 2018, hvor ellers vejret var med os. Der skete nemlig hele tre ting den aften:
1) En total måneformørkelse blev netop den aften synlig fra Danmark. Formørkelsen startede ved 21.30 tiden, alt efter hvor i landet man befandt sig. Da stod Månen op, og da var den i nogle timer frem badet i et smukt rødt lys. Heraf navnet “blodmåne”.
2) Mars var i opposition og dermed meget tæt på Jorden. Den stod op ved 22.30 tiden og lyste så rødt på sydhimlen, at man ikke kunne være i tvivl. Den synede da næsten lige så stor som gasgiganten Jupiter. Blot er den rød og ikke hvid.
3) Den internationale rumstation ISS valgte at passere hen over såvel Mars som Månen klokken 22.30. En tur, der typisk tager fire minutter.
Mars var på det tidspunkt og flere steder i landet endnu ikke kommet højt nok op over varmedisen efter hedebølgen, men heldigvis kom ISS forbi igen kort efter midnat. Og da kunne man se både Blodmånen, Mars i opposition og ISS suse forbi med 26.000 km i timen.
Vi var mange, der brugte nogle sene aftentimer på dette sceneri.
Tid til Forundring og Fascination!
Samtlige fotos taget fra Mols
© 2018 Steen Ulnits
Del denne artikel: