I den traditionelle fiskepleje opererer man primært med begreberne mindstemål, fredningstider og fredningszoner.
Mindstemålet skal sikre, at den pågældende fiskeart kan nå at vokse sig så stor, at den kan deltage i gydningen en enkelt gang. Fisken skal altså kunne nå at bidrage til slægtens fortsatte beståen, før den fanges.
Fredningstiden skal tilsvarende sikre, at fiskene har fred til gydningen i den fastsatte fredningstid. Normalt freder man selve fisken, men man kan også vælge at frede hele fiskevandet i stedet.
Fredningszoner ved udmundingen af vandløb skal sikre, at laksefisk på gydevandring kan nå uhindret op i de pågældende vandløb. I en række “flaskehalsområder”, som er lette at spærre af med garn, og som ikke er omfattet af de almindelige fredningsbestemmelser, har fiskeriministeren vedtaget en række særfredninger.
Da mindstemål, fredningstider og fredningszoner er under konstant tilpasning, må den enkelte lystfisker hele tiden holde sig ajour med gældende lovgivning. Specielt i fjordområder med omfattende erhvervsfiskeri gælder mange særregler, som kan være svære at finde rundt i.
Saltvandsfiskeriloven
Bestemmelser om mindstemål, fredningstider og fredningszoner på søterritoriet findes samlet i saltvandsfiskeriloven. Reglerne ændres jævnligt og lokalt, så hver enkelt lystfisker må selv holde sig løbende orienteret. De vigtigste er pt. som følger:
Mindstemål
| Laks (Salmo salar) | 60 cm | |
| Havørred (Salmo trutta trutta) | 40 cm | |
| Helt (Coregonus lavaretus) | 36 cm | ***** 34 cm |
| Gedde (Esox lucius) | 60 cm | |
| Torsk (Gadus morhua) | 40 cm | ******35 cm |
| Sej (Pollachius virens) | 40 cm | |
| Lubbe (Pollachius pollachius) | 30 cm | |
| Hvilling (Merlangus merlangus) | 23 cm | |
| Kuller (Melanogrammus aeglefinus) | * 35 cm | ** 32 cm |
| Kulmule (Merluccius merluccius) | 40 cm | |
| Sild (Clupea harengus) | *** 20 cm | ** 18 cm |
| Makrel (Scomber scombrus) | *** 30 cm | ** 20 cm |
| Rødspætte (Pleuronectes platessa) | 27 cm | |
| Skrubbe (Platichtys flesus) | 25,5 cm | |
| Ising (Limanda limanda) | 25 cm | |
| Tunge (Solea solea) | 24,5 cm | |
| Rødtunge (Microstomus kitt) | 26 cm | |
| Pighvar (Psetta maxima) | 30 cm | |
| Slethvar (Scopthalmus rhombus) | 30 cm | |
| Ål (Anguilla anguilla) | 35,5 cm | **** 38 cm |
| Ålekvabbe (Zoarces viviparus) | 23 cm |
* Nordsøen & Østersøen
** Skagerak og Kattegat
*** Nordsøen
**** Limfjorden
***** Ringkøbing Fjord
****** Kattegat og Østersøen
Fredningstider
| Laks (Salmo salar) |
16. november – 15. januar** |
| Havørred (Salmo trutta trutta) |
16. november – 15. januar** |
| Helt (Coregonus lavaretus) |
1. november – 31. januar |
| Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) |
Totalfredet! |
| Rødspætte (Pleuronectes platessa) |
15. januar – 30. april** |
| Skrubbe (Platichtys flesus) |
1. februar – 15. maj** |
| Ålekvabbe (Zoarces viviparus) |
15. september – 31. januar*** |
* Gælder laks og ørred i gydedragt
* 15. september – 1. marts for laks og havørred i Vadehavet
** Gælder kun rognfyldte hunner og ikke i Nordsøen
*** Gælder kun drægtige hunner
Fredningszoner
Langs alle danske kyster har der siden 1.12.-86 eksisteret en 100 m garnfri zone, som skal beskytte laksefiskene på deres kystnære gydevandring. Denne fredning gælder hele året. Eneste undtagelse fra dette er vestkysten af Vadehavsøerne og Skallingen, hvor garnfiskere har frit slag året rundt.
100 m zonen er et stort fremskridt i forhold til tidligere, men alligevel er der langt til forhold som i Texas og Florida, hvor man har totalforbudt enhver brug af monofile garn på hele søterritoriet – dels af hensyn til et lukrativt sportsfiskeri, dels af hensyn til de mange fugle og pattedyr, som utilsigtet ender deres dage i garnene. Eller berøves deres naturlige føde af nettene.
De gældende regler er minimumskrav, som fiskeriministeren kan udvide, hvis der er biologisk belæg for det. Det har der været i en række tilfælde, hvor dele af inderfjorde med vigtige gydevandløb er blevet udlagt som garnfri zoner.
Normalt gælder ellers, at vandløb på over 2 m har en permanent fredningszone, der gælder hele året. Fredningszonen er en halvcirkel med radius på 500 m og centrum i selve mundingen. I tilgift skal der være et gennemgangsbælte på 500 m’s bredde og 100 m’s længde ret ud for vandløbet.
Er vandløbet mindre end 2 m, gælder fredningszonen kun i perioden 16. september – 15. marts. Det svarer til to måneder før fredningen af farvede havørreder og frem til to måneder efter udløbet af denne.
Omsætningsforbud
Ved den seneste revision af saltvandsloven blev det vedtaget, at der indføres et såkaldt “omsætningsforbud” mod salg af fisk fanget af ikke-registrerede erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere. Forbudet gælder indtil videre kun saltvand.
Det er således ikke længere tilladt at sælge fisk fanget på stang og line – med mindre man altså har fiskeri som sit levebrød.
Omsætningsforbudet trådte i kraft den 1. oktober 1998.
Ferskvandsfiskeriloven
I modsætning til søterritoriet, hvor alle kan fiske frit, når blot de har løst det obligatoriske fisketegn, kræves der yderligere tilladelse til fiskeri i ferskvand. Her tilhører fiskeretten nemlig lodsejeren, som i regelen kræver kompensation i form af et fiskekort. Lodsejeren, der vil udnytte sin egen fiskeret, har ikke pligt til at løse et statsligt fisketegn.
Bestemmelser om mindstemål, fredningstider og fredningszoner i åer og søer findes samlet i ferskvandsfiskeriloven. Reglerne ændres jævnligt og lokalt, så hver enkelt lystfisker må selv holde sig løbende orienteret. De vigtigste er pt. som følger:
Mindstemål
| Laks (Salmo salar) | 60 cm |
| Havørred (Salmo trutta trutta) | 40 cm |
| Søørred (Salmo trutta lacustris) | 40 cm |
| Bækørred (Salmo trutta fario) | 30 cm |
| Stalling (Thymallus thymallus) | 33 cm |
| Helt (Coregonus lavaretus) | 36 cm |
| Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) | Totalfredet! |
| Gedde (Esox lucius) | 50 cm |
| Aborre (Perca fluviatilis) | 20 cm* |
| Sandart (Stizostedion lucioperca) | 50 cm |
| Skrubbe (Platichtys flesus) | 25,5 cm |
| Ål (Anguilla anguilla) | 40 cm |
* Gælder kun Randers Fjord og Gudenå
Fredningstider
| Laks (Salmo salar) | 16. november – 15. januar* |
| Havørred (Salmo trutta trutta) | 16. november – 15. januar** |
| Søørred (Salmo trutta lacustris) | 16. november – 15. januar |
| Bækørred (Salmo trutta fario) | 16. november – 15. januar |
| Stalling (Thymallus thymallus) | 15. marts – 15. maj |
| Helt (Coregonus lavaretus) | 1. november – 31. januar |
| Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) | Totalfredet |
| Gedde (Esox lucius) | 1. april – 30. april |
| Sandart (Stizostedion lucioperca) | 1. maj – 31. maj |
| Skrubbe (Platichtys flesus) | 15. februar – 14. maj*** |
* 15. september – 15. april i Skjernå og Storå
** 1. november – 1. marts i åer med udløb i Vadehavet
*** Gælder kun rognfyldte hunner
Fredningszoner
Tidligere havde lodsejeren i vid udstrækning råderet over sit eget fiskeri i sø og å. Denne råderet er blevet markant indskrænket med den seneste revision af ferskvandsfiskeriloven, som samtidig har indført fredningsbælter ved ind- og udløb af vandløb. Tidligere var sådanne fredningsbælter kun at finde i saltvand.
Fiskeri i søer er forbudt inden for en afstand af 50 m fra indløbet eller udløbet af vandløb, hvis disse er mere end 1 m brede. Fiskeri er ligeledes forbudt inden for en afstand af 50 m fra gennemløb i broer og dæmninger. Bestemmelserne gælder dog ikke søer mindre end 10 hektar.
Fiskeri er ligeledes forbudt i vandløb inden for en afstand af 50 m fra henholdsvis indgangen til og udgangen fra kunstigt anlagte fiskepassager, det være sig stryg eller fisketrapper.
Er der tidligere lovgivet omkring mere vidtgående fredningsbælter end ovennævnte, gælder de mere vidtgående altid.
I vandområder, som i henhold til anden lovgivning er inddraget under ferskvandsfiskeriloven, gælder de i saltvandsfiskeriloven angivne fredningsbælter ved udmundingen af vandløb. Altså 500 m året rundt, hvis vandløbet er mere end 2 m bredt. Og kun i perioden to måneder før fredningen af farvede havørreder og frem til udløbet af denne, hvis vandløbet er mindre end 2 m bredt.
Steen Ulnits
(oktober 2000)
Efterskrift:
Ved den seneste revision af fiskerilovgivningen blev de to love om henholdsvis ferskvandsfiskeri og saltvandsfiskeri lagt sammen til én. Sammenlægningen medførte dog ikke ændringer i reglerne om mindstemål, fredningstider og fredningszoner, men var udelukkende af administrativ karakter.
Del denne artikel: