Larsens Liv med Laksen

For to gange Larsen blev Skjernå og dens sølvblanke laks deres skæbne. Vi har besøgt den seneste Søren Larsen og hørt hans historie.

Som vestjyde og født ved Skjernåens bredder – nærmere betegnet i Ringkøbing – har jeg altid fulgt med i åen og dens fiskeliv.

Det har en anden mand også gjort – endda i langt højere grad. For ham er Skjernå-laksen nemlig blevet hele hans liv. Søren Larsen er hans navn – ikke at forveksle med den navnkundige og nu afdøde laksefisker af samme navn, som kendte åen bedre end de fleste og i hvert fald fangede flere laks!

SoerenLarsen

Søren Larsen – her dog med en fin sommerørred på 4 kg.
 

Den nulevende Søren Larsen fisker ganske vist også laks som sin afdøde navnebroder, men han er af langt nyere dato. Og så har hans arbejde allerede tilført åen flere laks, end afdøde Søren Larsen nogensinde fjernede fra den! Søren Larsen står nemlig for det store arbejde med at indfange moderfisk og opdrætte yngel og ungfisk til udsætning i Skjernå med flere danske vandløb.

Søren er født med en fiskestang i hånden – ved bredden af Danmarks havørredå nummer ét, Karup Å. Men allerede i 1967 flyttede familien til Skjernå, som dengang netop var blevet reguleret og totalt ødelagt som laksevand. Det var derfor ikke laks, Søren fiskede efter i de dage. Interessen for laks kom først til, at da han i 1980’erne prøvede lykken i de rivende norske lakseelve, som stadig havde en bestand af sølvblanke vildlaks. Og her blev han kroget for livstid – laksen blev hans liv.

Søren Larsen havde oprindelig en akvariehandel. Fisk skulle det jo være. Så begyndte han også at sælge fiskegrej, og til sidst fyldte grejet hele akvariebutikken, så fiskene måtte ud! Søren, der er autodidakt i alt, han foretager sig, blev efterfølgende hyret af Ringkøbing Amt til at kortlægge bestanden af vildfisk i det store Skjernå-system.

Et nationalt klenodie

Skjernå-laksen er et nationalt klenodie – i mange år godt på vej mod udryddelse.

Den danske rekord for sportsfisket atlanterhavslaks – en rekord, der næppe nogensinde bliver slået – blev sat af tobakshandler Dinesen fra København. Det skete den 15. april 1954. Laksen var en sølvblank påskefisk, som vejede ikke mindre end 26,5 kg, 136 cm lang. – Hvilken kæmpe!

Rekordlaksen blev, som de fleste givet ved, fanget i netop Skjernå – i selve hovedløbet, som er stort og mægtigt efter at have modtaget vand fra de mange mindre tilløb. Samlet afvander Skjernåens 100 km lange løb næsten en tiendedel af det ganske, danske land.

Endnu i 50’erne havde Skjernå en nogenlunde hæderlig laksebestand, der dog næppe talte mere end nogle få hundrede årlige opgangsfisk. Alligevel nok til, at der regelmæssigt blev landet nystegne laks på klassiske pladser som “Landevejssvinget” og “Dinesens Hul”, der begge ligger opstrøms udløbet af Vorgod Å.

Skjernå-laksens vugge

Efter Hedeselskabets regulering af Skjernå i 1960’erne, forsvandt Skjernå-laksen næsten helt. Faktisk troede man længe, at den var totalt uddød. De laks, der hvert år fanges herhjemme, er kun i meget begrænset omfang resultatet af nogen naturlig reproduktion i de pågældende åer.

Fangsterne skyldes i stedet de mange udsætninger, som gennem årene er gjort af opdrættede ungfisk. Laksen kræver nemlig meget af sine gydepladser – mere, end den kan få tilfredsstillet de fleste steder i dagens Danmark.

Der findes dog heldigvis en enkelt og derfor meget bemærkelsesværdig undtagelse – i netop Skjernå-vandsystemet. Stedet er Karstoft Å ved Classensborg Gods. Men slet ikke i hele åen. Nej, kun de nederste 500 m nær åens udløb i Skjernå.

På denne korte strækning findes i dag den sidste rest af den engang så stolte og hurtigtvoksende danske laksestamme. Det er således meget sandsynligt, at Dinesens rekordlaks har haft sin vugge stående netop her. Her gyder årligt nogle få hundrede laks, og her elektrofiskes hvert år en god del af de moderfisk, der siden danner grundlag for lakseopdrættet.

Benarbejde og laboratorietests

Det var nulevende Søren Larsen, der som en af de første fandt ud af, at Skjernå-laksen alligevel ikke var uddød. Han arbejdede i 1983 for Ringkøbing Amt med at kortlægge vildfiskenes udbredelse i det store Skjernå-vandsystem.

Der blev gået mange hundrede kilometer, inden hovedløbet og de mange tilløb var kortlagt. Og det var under disse undersøgelser, at man pludselig stod med fiskeyngel, der i mistænkelig grad lignede laks.

Yngelen blev undersøgt grundigt, og konklusionen var klar: Der fandtes stadig en selvreproducerende om end meget lille bestand af laks i åen! En glædelig nyhed for åens lystfiskere, som med fornyet kraft straks gik i gang med aktiv ophjælpning af bestanden. Finansieret primært af private midler indsamlet af foreningerne langs Skjernå. Og med Søren Larsen som en af ankermændene.

Lystfiskerne ved Skjernå fik et gevaldigt skulderklap, da moderne genetiske undersøgelser for nogle få år siden kunne slå fast, at der ikke blot fandtes en selvreproducerende laksebestand i åen. Nej, der var sågar tale om den oprindelige laksebestand! Det kunne man se ved at sammenligne DNA-analyser af skæl fra nuværende laks med DNA-analyser af skæl fra laks fanget i 1940’erne og 1950’erne.

Konklusionen var klar: Det genetiske materiale fra den oprindelige vestjyske laksestamme findes stadig i de laks, der gyder i Karstoft Å. En opdagelse, der satte fornyet fokus på den nu meget bevaringsværdige laksebestand. Ikke kun af hensyn til Skjernå selv, men også for at genskabe de andre laksesbestande i de øvrige vestjyske vandsystemer, som alle oprindelig havde stærke bestande.

Danmarks Center for Vildlaks

Der skulle imidlertid gå flere år, førend det for alvor gik fremad for Skjernå-laksen. Ringkøbing Amt spyttede i kassen, og der blev lavet nationale laksehandlingsplaner. Men der kom først for alvor styr på bestandsophjælpningen, da Danmarks Center for Vildlaks (DCV) så dagens lys.

DCV er en erhvervsdrivende fond, som har til formål at formere og opdrætte laksefisk med henblik på udsætning. Desuden ønsker DCV at bidrage med ny viden indenfor fiskeopdræt, samt at formidle viden om fiskeri og vandmiljø.

DCV blev etableret den 1. januar 2000 som resultat af en fusion mellem Laksehallen ved Randers, som producerede laks til udsætning i primært Gudenåen, og så Skjern Å Lakseopdræt. DCV består i dag af to afdelinger: DCV-Randers og DCV-Skjern. Begge højmoderne recirkulerede anlæg med minimalt vandforbrug og minimal forurening.

Målet med fusionen og etableringen af Danmarks Center for Vildlaks var at sikre produktionen af Skjern Å laksen. Først og fremmest til udsætning i Skjern Å, men nu også til de øvrige syd- og vestjyske laksevandløb. Til sikring af produktionen er der sket en gennemgribende modernisering af anlægget i Skjern. KJlækkerummet og opvækstanlægget er nu ombygget til fuld recirkulation med alarmer på vitale funktioner.

Opdræt og udsætning

Opdrættet består hovedsagelig af atlantiske laks samt ørreder til udsætning og forsøg. Opdrættet sker udelukkende på basis af vildfisk indsamlet i vandløbene.

Produktionen hos DCV-Skjern er baseret på laks og havørreder, som har deres oprindelse i vestjyske vandløb. DCV-Randers baserer i stedet produktionen på laksestammer, der har oprindelse i Sverige og Irland.

I modsætning til Skjernå har Gudenåen ikke længere nogen oprindelig laksebestand. Den forsvandt, da Tangeværket blev anlagt i 1920’erne. Tange Sø ligger i dag, hvor Gudenå-laksens sidste gydepladser lå dengang. Og med værkets opstemning af Gudenåen blev laksen forment adgang til sine sidste gydepladser og uddøde få år efter. Derfor har man været nødt til at tage udenlandske stammer ind i opdrættet.

Æggene stryges dels fra indfangede laks, der er vendt tilbage til de danske vandløb for at gyde og dels fra en levende genbank. Genbanken består af vilde rekonditionerede laks og laks, der er opdrættet til kønsmodning. Ved at benytte en levende genbank opnås den rette mængde æg, og den størst mulige genetiske variation sikres.

DCV leverer i dag unglaks til udsætning i Gudenåen, Skjern Å, Storåen, Varde Å, Sneum Å, Kongeåen, Ribe Å og Brede Å. Desuden eksporteres der unglaks til udsætning i tyske vandløb, hvilket naturligvis gavner økonomien. Udover laks opdrætter DCV-Skjern også ørreder til udsætning i Skjern Å systemet samt mindre vestjyske ørredvandløb.

Laks, laks og atter laks

Det er Søren Larsen, som i dag står i spidsen for DCV-Skjern. Han har været med hele vejen og bor nu ved opdrætsanlægget, som kræver tilsyn 24 timer i døgnet – trods intensiv computerovervågning. Der er mange penge på spil, og megen værdifuld DNA svømmer omkring i det recirkulerede anlæg.

Alligevel bruger Søren Larsen det meste af sin sparsomme fritid på – laksefiskeri! Mange er de ture, han tager langs åen med den lange fluestang. Men få er de laks, han bringer med sig hjem. Af to årsager:

Dels genudsætter han konstant de værdifulde hunlaks – uanset hvor store de så end måtte være. – De er simpelthen for værdifulde til at blive fanget og fjernet, mener han. Hunfisk på over 10 kg har taget hans flue og er blevet sikkert landet – blot for sekunder senere at blive genudsat med et kærligt klap på ryggen!

Og dels er der langt mellem laksehuggene i Skjernå – trods det store udsætningsarbejde. Får Søren Larsen bare én laks på land i løbet af en sæson, er han godt tilfreds. Og tilføjer, at der heller ikke var mange laks i de gode gamle dage. Således fiskede tobakshandler Dinesen Skjernå i påsken i 18 samfulde år og fangede kun fire laks. Til gengæld vejede den ene af dem så altså 26,5 kg…

Men ikke nok med det. I ferierne tager Søren nordpå for at fiske laks på steder, hvor der ikke er helt så langt mellem huggene. Norge er en af de faste destinationer, og Rusland har han også besøgt.

– Kan det ikke blive for meget med alle de laks, 24 timer i døgnet, 365 dage om året? Jeg kan ikke dy mig for at stille netop det spørgsmål.

– Joeh, kommer det lidt nølende fra Søren Larsen. – Det kan det da godt, – Og derfor er jeg da også begyndt at spille lidt golf ind imellem…

Det bevises af en lille green bag huset, hvor Søren går og putter sig og bolden, når laksen er blevet lidt for meget!

© 2005 Steen Ulnits

Blå Bog

Navn: Søren Larsen
Alder: 43 år
Status: Gift og far til tre drenge på 16, 12 og 8 år
Uddannelse: Autodidakt
Født: Karup by
Bosat: Ånumvej 163, 6900 Skjern
Profession: Leder af Dansk Center for Vildlaks i Skjern
Hobby: Fluefiskeri og golf