Laksenyt fra Norge

Det står værre til end nogensinde før med den norske vildlaks. Læs her om de seneste tal fra vildlaksens dødsrute…
 

Norge styrker konstant sin position som verdens ubestridt førende nation, hvad angår opdræt af atlanterhavslaks i flydende netbure.

tamlaks

I 1998 produceres der således årligt mere end 300.000 tons tamlaks i de norske fjorde. Det er mere end 100 millioner laks, der konstant svømmer rundt i Norges omkring 2.000 lakseopdrætsanlæg – fordelt langs landets 57.000 km lange kyststrækning. Alene i området ved Bergen ligger næsten 300 anlæg. Så langt er man kommet på mindre end 25 år!

Men ikke uden store omkostninger – specielt for den norske vildlaks, som er gået tilbage med foruroligende hast siden 80’erne. Norge har ikke mindre end 629 lakseførende elve fra syd til nord – mere end halvt så mange som hele Europas ialt 1.122 laksefloder.

Lakseland nummer ét – førhen

Norge er således lakseland nummer ét, hvad det blotte antal elve angår. Men Norge er også Europas ubestridte nummer ét, hvad størrelsen på laksene angår. Intet andet land byder på så gode chancer for fangst af laks på over 20 kg!

Eller gjorde. Faktum er nemlig, at Norges storlakseelve er ved at være en saga blot. Tag blot en elv som Vosso nær Bergen, der gennem årene har kastet en meget stor del af Norges virkelige kæmpelaks af sig – laks på op mod 30 kg!

Her er laksebestanden nu så langt nede, at det i 1996 kun lykkedes at fange 25 egnede moderfisk – endda med møje og besvær. Forskere regner nu med, at Vossos vildlaks er uddød i løbet af 2-3 år – udkonkurreret af tusinder af undslupne tamlaks på gydepladserne. Genetisk udvandet. Gone forever.

Resultatet af mere end 10.000 års naturlig udvælgelse udryddet for altid. Så langt kan man altså også komme på blot 25 år…

Truslen fra tamlaksene

Problemets størrelse ses umiddelbart af, at der alene i perioden 1988-92 undslap hele 1,6 millioner tamlaks fra de norske netbure. Fisk, der – når de bliver kønsmodne – søger op i den nærmeste elv for at gyde. Fisk, der – når de ankommer i så store tal – lynhurtigt kan udkonkurrere de talmæssigt stærkt underlegne vildlaks.

Dette millionstore antal undslupne tamlaks skal ses i lyset af, at en kendt og produktion lakseelv som Stjørdalselven fra naturens hånd har en bestand af vildlaks på blot 2.500 voksne fisk – en bestand, som de seneste ti år er reduceret til mindre end 500 fisk…

Det er allerede nu så galt, at laksebestanden i Namsen – Norges tidligere næstmest produktive elv – idag udgøres af 50% tamlaks og 50 % vildlaks. Og i den lille Oselv, der ligger nær Bergen og dermed tæt på et stort antal lakseopdræt, udgør tamlaksene nu 82% af den samlede bestand…

Tidligere mente man, at det store udslip var uundgåeligt – at det skyldtes storm og bølger, som slog hul på netburene. Havbrugerne lovede, at de ville mindske dette udslip, men udslippet er idag lige så stort som tidligere. Idag mener myndighederne tilmed, at der umuligt kan slippe så mange laks ud på denne måde.

“Udslip” eller…?

Man mistænker i stedet havbrugerne for selv at slippe de mange laks ud – laks, som af den ene eller anden grund ikke er egnet til et videre opdræt. Laks, som måske er syge. Eller for tidligt kønsmodne. Eller på anden vis uønskede. Det er jo langt lettere og billigere blot at slippe disse laks ud i frivand – end at fjerne og destruere dem…

Men det er ikke kun de mange undslupne tamlaks, der truer vildlaksene. Det gør også de sygdomme og ikke mindst parasitter, der florerer i og omkring de kolossale lakseopdræt, hvor der kan være mere end 500.000 laks samlet i nogle få, men meget store netbure.

Under en furunkulose-epidemi i 1980’erne var forbruget af antibiotika da også helt oppe på 50 tons årligt. Forbruget toppede i 1987. Det problem har nordmændene ikke idag, hvor unglaksene i stedet vaccineres mod sygdommen. Lige så heldige er vildlaksene desværre ikke…

Havlus i hobetal

Problemerne skyldes først og fremmest havlusene, der altid har været der, og som tidligere mest ansås som en slags adelsmærke for nystegne blanklaks. Havlusene stortrives i lakseopdrættet, som plages af de små, snyltende krebsdyr, og som derfor behandler laksene med nervegiften Ivermectin.

Giften dræber havlusene eller får dem til at slippe taget i laksene. De tages nu af strømmen og føres ud i det frie vand – hvor de med stor appetit kaster sig over forbipasserende vildlaks – smolt på vej ud mod åbent hav eller voksne laks på vej mod gydepladserne.

De voksne vildlaks lider naturligvis under de massive angreb fra havlusene. Men de kan dog redde sig, idet lusene forsvinder af sig selv i ferskvand. Men så let har laksesmolten det desværre ikke. Den er i forvejen meget sårbar i denne fase af sit liv, og den har ingen mulighed for at undslippe de grådige havlus.

Man har fundet mere end 600 synlige havlus på en 2,5 kg’s laks fanget i Eio elven i bunden af Hardangerfjorden. Tilsvarende fandt man ikke færre end 1.500 lus på en 5 kg’s laks fra Namsen. Laksen var ikke overraskende radmager.

Til sammenligning er bare 5 voksne havlus nok til at tage livet af én udvandrende laksesmolt…

© Steen Ulnits 1999