Torsdag den 15. april bragte Jysk Fynske Medier i erhvervssektionen fire helsider om dyrkning af muslinger og fjernelse af kvælstof. Primært med fokus på Limfjorden:
Journalist Thomas Maxe havde besøgt Dansk SkaldyrCenter (DSC) på Mors og Blå Biomasse (BB) ved Oddesund, hvor han talte med henholdsvis Jens Kjerulf Petersen fra DSC og Klaus Astrup Nielsen fra BB.
Jens Kjerulf var ked af, at hans muslinger møder så stor modstand. Trods de ellers mange millioner, DSC gennem årene har modtaget fra diverse fonde. Det et helt urimeligt, mener han. Han nævnte ikke noget om de hypotetiske produktionstal, han selv har brugt i sine artikler. Tal, der har været op til tyve gange større end de registrerede høsttal.
Han nævnte heller ikke noget om den kendsgerning, at han selv var privat medejer af et firma, som solgte udstyr til muslingeproduktion. Mens han samtidig agerede som uvildig DTU Aqua medarbejder og for DCE anbefalede muslingeopdræt som marint virkemiddel til fjernelse af kvælstof.
Blå Biomasses Klaus Astrup Nielsen postulerede, at der ligger 800 arbejdspladser og venter forude – hvis ellers den danske stat er villig til at punge op med to milliarder skattekroner – til kvælstoffjernelse fra landbruget, der åbenbart ikke skal eller vil rense op efter sig selv. To milliarder.
Well, tørre tal er altid interessante. Og to milliarder fra danske skatteydere er mange penge. I hvert fald til et ganske lille selskab som Blå Biomasse A/S.
Hedeselskabet kom ud af 2020 med et overskud på 16 millioner kroner mod 45 millioner kroner i 2019. Mere end en halvering af overskuddet for selskabet, der drives som en erhvervsdrivende fond med omkring 1.000 ansatte i en række virksomheder. To milliarder i statsstøtte er næppe uønsket.
Blå Biomasse blev grundlagt i 2016 i samarbejde med Thyborøn Invest A/S. Blå Biomasse har en aktiekapital på 750.000 kroner og tre medarbejdere. Det er, hvad det er blevet til efter fem år og mange millioner i tilskud. Tre arbejdspladser. Der er sandelig langt til de 800, som Klaus Astrup Nielsen fantaserer om i artiklen. 797 for at være helt præcis.
I 2017 præsenterede man sine muslinge-visioner på et møde i Folketinget. Da skulle der produceres muslingemel til især svineproduktionen. Senere skulle melet i stedet bruges til foder til kæledyr.
Adspurgt, om man her i 2021, fire år senere, overhovedet kan købe muslingemel, svarede fabrikken tilbage på mail, at det kan man ikke. Der produceres så lidt, at det blot blandes i det almindelige fiskemel.
“Blå Biomasse er jo ikke er sat i verden for at gavne miljøet, men for at tjene penge til Hedeselskabet”
I netop forgangne vinter har Blå Biomasse måttet kæmpe med den smule is, der nåede at danne sig på Limfjorden. Det kom tilsyneladende helt bag på Blå Biomasse, at det kunne blive et problem.
Men det kunne det, og man måtte siden hente nogle af de mange km plastrør i anlægget, som isen havde revet løs og transporteret bort. I skrivende stund (1. maj) kæmper man stadig med at hæve rør med muslingenet fra bunden og op til overfladen i smartfarmen ved Venø Sund.
Mon ikke det snart er på tide at trække stikket til disse tvivlsomme luftige undervandsaktiviteter? Vi har ikke brug for mere varm luft i flere tomme skaller. Eller mere lokal forurening.
I den forbindelse må vi jo aldrig glemme, at Blå Biomasse jo ikke er sat i verden for at gavne miljøet, men for at tjene penge til Hedeselskabet og for Blå Biomasses vedkommende: medejeren Thyborøn Invest.
Dette forhold kom senest til at koste danske skatteydere 280 millioner kroner til genslyngning af Skjern Å, som Hedeselskabet rettede ud i 1960’erne, så alle næringssalte fra det store opland kunne fosse direkte ud i den lavvandede og sårbare Ringkøbing fjord.
280 millioner er ganske vist småpenge sammenlignet med de to milliarder, Hedeselskabet nu ønsker til muslingedyrkning og tvivlsom kvælstoffjernelse for landbruget.
– Måske også småpenge i sammenligning med det, det sidenhen vil koste at rydde op efter nye forurenende muslingebrug? Hvis disse går i konkurs, som tilfældet jo ofte har været med danske muslingefarme.
Vi kan se af journalist Thomas Maxes private Facebook-side, at han personligt er en varm fortaler for muslingeproduktion som den, der allerede har kvalt livet Skive Fjord.
Vi har tilbudt Thomas en introduktion til de gode og dårlige sider af et storstilet industrielt muslingeopdræt som det her omtalte.
Det tilbud gælder stadig og kan forhåbentlig føre til mere nuancerede artikler i fremtiden.
Steen Ulnits og Flemming Højgaard Madsen
Steen Ulnits er fiskeribiolog, cand. scient fra Aarhus Universitet, hvor han beskæftigede sig med saltvandstolerance hos laksefisk. Han har arbejdet med opdræt af fisk og skaldyr i Mellemøsten, Kina og Sydamerika, men beskæftiger sig i dag udelukkende med formidling af miljøstof. Forfatter til 30+ bøger om vandmiljø, fiskeri og fiskeopdræt.
Flemming Højgaard Madsen er biolog, cand. scient fra Aarhus Universitet. Han er grundlægger af Cheminova-Gruppen og har siddet i Aarhus Universitets Forskningsfond i flere år. Han har ligeledes været bestyrer af Marinbiologisk Laboratorium i Rønbjerg. Medforfatter til bogen “Fisk kan ikke tale” om forureningen fra Cheminova.
Flemming Højgaard Madsen er æresmedlem af Danmarks Naturfredningsforening.
Del denne artikel: