Fødevareministeriet inviterede i slutningen af oktober til en stort anlagt konference om det rekreative fiskeris fremtid i dagens Danmark.
Timingen var helt perfekt, da fiskeriminister Henrik Dam Kristensen fredag den 31. oktober åbnede den første konference nogensinde om det rekreative fiskeris fremtid i Danmark.
I TV-Avisen aftenen før bragte man nemlig et klip fra inspektionsskibet “Havørnen”, som i ly af mørket var draget ud for at konfiskere ulovligt satte garn nær åmundingerne i Køge Bugt. Med stort held.
Fiskeriinspektør Rune Viberg fra inspektoratet i Roskilde kunne for åben skærm fortælle, hvordan det organiserede fritidsfiskeri benytter sig af stedse større både med mere og mere erhvervsmæssigt udstyr – i form af trawlspil, garntromler og autopiloter. Han konkluderede snusfornuftigt, at sådanne kostbart udstyrede både i hvert fald ikke fiskede til eget forbrug…
Dagen efter – på selve konferencens åbningsdag – var “Havørnen” sågar på forsiden af landets største avis, Jyllands-Posten, i en stort opsat farveartikel. Så der var for alvor lagt op til en hektisk debat i den følgende weekend!
Dagen efter konferencen tog TV2 så tråden op igen i et langt indslag, hvor fiskerikontrollen atter var ude at konfiskere ulovligt satte garn – med døde gydefisk i netmaskerne…
Dokumentation og diskussion
En enlig fisker prøvede lykken på Nørresøs spejlblanke vand ret ud for Golf Salonen på Hotel Golf i Viborg, mens konferencens deltagere lagde øre til kloge ord om fisketegnet, fiskeplejen og dens historie frem til idag. Fiskeriministeren, der selv er en ivrig karpefisker, måtte som konferencens øvrige deltagere nøjes med at se på, mens andre fiskede rekreativt udenfor!
I konferencens første “sæt” redegjorde biologer fra Danmarks Fiskeriundersøgelser for fiskeplejen og den nuværende forvaltning af det rekreative fiskeri. I andet sæt præsenterede Fødevareministeriet de regler og bestemmelser, som gælder for det rekreative fiskeri i vore nabolande.
Ikke mindst var det interessant at høre, hvorledes Tysklands 1,4 millioner registrerede lystfiskere alle har måttet aflægge en prøve, der svarer til vort eget jagttegn. Før må de ikke gå ud og svinge stangen. En 200 m garnfri zone samt et totalforbud mod garnfiskeri i gydetiden overraskede også mange.
Den efterfølgende plenumdiskussion afslørede for alvor, hvor forskellige synspunkterne er blandt erhvervsfiskere, fritidsfiskere og lystfiskere. Det kom der mange oplivende og til tider også lidt ophedede diskussioner ud af…
Andendagen bød på et par “case studies”, hvor man belyste effekten af udvidede fredningszoner i henholdsvis Skive Fjord og Hjarbæk Fjord. I begge tilfælde kunne man fremlægge tal, der klart dokumenterede en positiv effekt af fredningerne på de lokale havørredbestande – i form af stærkt forøget opgang af gydefisk.
Herefter kom Fyns Amt på banen og fortalte om “Havørredeldorado Fyns Amt” – landets første og ubestridt største projekt på området fisketurisme. Også her kunne man berette om konkrete problemer med garnfiskeriet – et fiskeri, der er eskalleret voldsomt i takt med de store udsætninger. Også her så man et klart behov for begrænsninger i fritidsfiskeriet, hvis ikke millionprojektet skal lide et langsomt, men sikkert skibbrud.
Markante meninger
Andendagen afsluttedes med endnu en plenumdiskussion, der nu ikke bragte parterne nærmere hinanden. Der var dog generelt enighed om to ting: Et omsætningsforbud for fisk fanget af ikke-registrerede erhvervsfiskere. Og så en bedre fiskerikontrol med stærkere sanktionsmuligheder. For ingen af de organiserede fiskere – stangsvingere såvel som garnsættere – fisker jo ulovligt. Det er altid de andre – de uorganiserede – som gør det…
Alle var også enige om, at det idag er næsten risikofrit at sætte ulovlige nedgarn. At der kan konfiskeres ulovlige garn i rå mængder, men at der så godt som aldrig tages ulovlige garnfiskere på fersk gerning. I den forbindelse var det positivt, at Fiskeridirektoratet kunne love 25% flere ressourcer til en øget fiskerikontrol i de kystnære områder i løbet af de næste 2-3 år.
Der var dog – som vel de fleste også havde regnet med – langt fra nogen enighed om færre redskaber per fritidsfisker. Fritidsfiskerne modsatte sig på det kraftigste enhver indskrænkning i brugen af deres redskaber og mente samtidig, at hvis lystfiskerne må fiske med flere stænger, så må de også fiske med flere garn.
Erhvervsfiskerne mente ikke, at færre redskaber vil løse problemet. Det vil blot give mere plads for de ulovlige “garnpirater”, der har givet fritidsfiskeriet sit efterhånden meget blakkede omdømme.
Erhvervsfiskerne fandt det også urimeligt, at sportsfiskerne kunne fortsætte med at fiske, fange og indhandle laks og torsk, når disse fisk var omfattet af fiskestop for erhvervsfiskeriet. Endelig mente de helt enkelt, at trolling – en gammel fiskemetode fra erhvervsfiskeriet – bør forbydes som fiskemetode.
Sportsfiskerne ønskede færre garn og ruser over én kam. Her skortede det ikke på enighed. De mest markante udtalelser gik endog på, at fiskeri med erhvervsmæssige redskaber som garn og ruser aldrig vil kunne være rekreativt fiskeri. At rekreativt fiskeri nødvendigvis må foregå med stang og line. Fiskeri med garn og ruser bør derfor være forbeholdt erhvervsfiskerne, der jo skal leve af det.
Fritidsfiskeriet, som vi kender det idag, er derfor et levn fra fortiden. Fra dengang, hvor mange landbrugere måtte supplere deres landbrug med lidt fjordfiskeri for overhovedet at kunne overleve. Det behøver de jo ikke længere.
Tal, der tæller
Der kom adskillige interessante tal frem under konferencen – tal, der klart dokumenterer, hvem der fisker hvor, og hvem der fanger hvad.
I forbindelse med fordelingen af fiskeplejemidlerne kom biologerne fra DFU også ind på, hvor meget fiskevand vi egentlig råder over idag – og hvem der bruger det. Når det gælder fiskbare vandløb, som vi har omkring 20.000 km af idag, begge bredder inkluderet, så råder fynboerne i snit over syv gange så meget vand per fisker som sjællænderne. Jyderne har – ikke overraskende – hele fjorten gange så meget åvand at fiske i.
På søsiden står det ikke helt så galt til. Her råder sjællænderne over dobbelt så meget fiskbart vand som fynboerne. Jyderne har til gengæld dobbelt så meget søvand som sjællænderne. Når det gælder vor 7.400 km lange kystlinje, er goderne langt mere ligeligt fordelt mellem Jylland og øerne.
Et meget ofte debatteret spørgsmål lyder: – Hvor stor en del af vore havørreder fanges egentlig på stang, og hvor mange ender deres dage i garn? Et spørgsmål, der gang på gang svirrer i luften, når lystfiskere og fritdsfiskere mødes til debat. Fritidsfiskerne påstår næsten altid, at de så godt som aldrig fanger ørreder i deres garn. Lystfiskerne, at de mange steder næsten ikke kan komme til at fiske for lovligt eller ulovligt satte ørredgarn…
Her var det interessant at høre biologerne opsummere tilgængelig viden om emnet. Det kom blandt andet frem, 10-20% af fiskene tages på stang (af lystfiskerne), mens 80-90% af de kystnære fisk ender deres dage i et garn (sat af fritidsfiskere eller erhvervsfiskere). En anden undersøgelse viste, at der øst for Storebælt landes 8.000 kg ørreder af lystfiskere, 13.000 kg ørreder af erhvervsfiskere og endelig 62.000 kg af fritidsfiskere. At 75% af alle havørreder fanges af kun 5% af alle fiskere, nemlig af fritidsfiskerne…
Det er tal som disse, der har skabt debatten om det rimelige eller rettere urimelige i fritidsfiskeriet, som det foregår idag. Som har stillet et stort spørgsmålstegn ved, om et så storstilet fritidsfiskeri nu også kan eller skal betragtes som rekreativt. Om det ikke nu har nået et omfang, der kræver massive restriktioner, hvis det rekreative fiskeri fremover skal være “til glæde for flest”, som konferencens smukke motto lød.
Mange repræsentanter
Der var flere skarpe indlæg fra såvel erhvervsfiskere og fritidsfiskere som lystfiskerne. Lystfiskerne var repræsenteret med Danmarks Sportsfiskerforbund, Landsforbundet Danske Lystfiskere og Ferskvandsfiskeriforeningen. For fritidsfiskerne stod Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforening, mens erhvervsfiskeriet stillede med Danmarks Fiskeriforening og Dansk Kystfiskerforening.
Fødevareministeriet troppede selv op med en række ansvarlige embedsmænd og -kvinder samt en håndfuld fiskeribiologer fra Danmarks Fiskeriundersøgelser. De seks fiskeriinspektorater var naturligvis også med. Det er jo dem, der konfiskerer alle de ulovlige garn.
Endelig var der en halv snes medlemmer af Folketinget, nemlig medlemmerne af Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt repræsentanter for otte af landets amter. Læg hertil lidt deltagere fra fiskeopdrættet og turismen, der i disse år fokuserer mere og mere på det rekreative fiskeri, og vi nærmer os 150 konferencedeltagere.
Fiskeriminister Henrik Dam Kristensen, der under hele seancen blev jagtet intensivt af dagspresse, radio og TV på grund af nogle ulyksalige EU rødspætter på kun 22 cm, rundede konferencen af med følgende betragtninger:
– At fisketegnets fornemste opgave ganske vist er at overflødiggøre sig selv, men at det næppe vil ske inden for en overskuelig fremtid. Altså vil der også fremover være brug for millionerne til en aktiv og effektiv fiskepleje.
– At fiskeplejen altid skal udføres så nænsomt, at den ikke griber ind i naturens egen rytme – eksempelvis via udsætninger så store, at et områdes naturlige bærekapacitet overskrides.
– At der også fremover vil være brug for forskning omkring fiskeplejen – trods røster, som i stigende grad kritiserer det støt voksende forbrug til netop forskerløn og forskningsprojekter.
– At der ikke skal være penge i det rekreative fiskeri, uanset om det så foregår med garn og ruser eller stang og snøre. Et omsætningsforbud vil derfor muligvis indgå i overvejelserne.
– At de nuværende regler omkring redskaber, deres antal og anvendelse helt enkelt ikke er gode nok og derfor vil blive kigget grundigt efter i sømmene i forbindelse med den kommende revision af saltvandsfiskeriloven.
– At der fremover i højere grad vil blive satset på lokale løsninger – enten via konsensus mellem lokale fiskeinteresser eller via pålæg fra myndighederne i tilfælde af uenighed.
Løfter for fremtiden
Fiskeriministeren insisterede i den forbindelse på lokalt ansvar, som efter hans mening giver de bedste og mest holdbare løsninger. Endelig sluttede Henrik Dam Kristensen af med, at det rekreative fiskeri ikke måtte kapitaliseres – eksempelvis via stigende priser på lodsejernes fiskeret, når nu det er samfundet, som har betalt for et bedre vandmiljø og dermed forbedrede fiskemuligheder.
– Dette ligger mig stærkt på sinde, sluttede fiskeriministeren sin tale på landets første konference om det rekreative fiskeris fremtid i Danmark – “til glæde for flest”.
Kan Henrik Dam Kristensen leve op til disse løfter, lover det godt for fremtidens rekreative fiskeri. Da går både fisk og fiskere en lysere tid i møde!
Steen Ulnits
(november ’97)
Del denne artikel: