Hvem, Hvad og Hvor?

Under den forgangne vinters foredragsturné i det danske land stødte jeg flere gange ind i forvirring omkring hvem, der egentlig repræsenterer danske lystfiskere og danske miljøforkæmperes interesser i Danmark.

DN_logo

Danmarks Naturfredningsforening (DN) blev grundlagt i 1911 og er oprindelig dannet omkring netop det: Fredning af den danske natur. Fremsynede naturelskere kunne se, at der snart ikke var mere tilbage af den oprindelige danske natur, som dansk digtning ellers havde besunget så højt i så mange år.

Der måtte gøres noget, og man stiftede derfor Danmarks Naturfredningsforening med det ene formål at få fredet vigtige dele af den danske natur, så de kunne bevares for eftertiden.

Men tingene har udviklet sig meget siden 1911, og presset på resterne af den danske natur er steget år for år. Derfor  varetager DN i dag danske naturinteresser over en langt bredere kam og har som organisation tillige fået en lovfæstet indsigelsesret i miljøsager.

Det vil sige, at DN skal høres og har indsigelsesret i sager, som enkeltpersoner eller andre organisationer ellers ikke kan blande sig i. Og det gælder såvel lokale enkeltsager som sager af national interesse. Denne lovfæstede indsigelsesret fik DN med indførelsen af Miljøloven i 1973.

DN har i dag sæde i Paragraf 7-udvalget, som rådgiver fødevare- og miljøministeren. Det er stedet, hvorfra de mange millioner fra det obligatoriske fisketegn fordeles.

DN’s 130.000+ medlemmer er jævnt fordelt over hele landet


DSF_logo

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) er grundlagt i 1938 og den største af landets to lystfiskerorganisationer. DSF har til huse i et stort nybyggeri i Vejle Ådal, hvor domicilet i bogstaveligste forstand ligger lige ned til Vejle Å.

DSF’s medlemmer udgøres primært af jyske foreninger, som råder over fiskevand ved de jyske åer. Som medlemsforening forpligter man sig til ikke at overbyde andre foreninger ved de respektive vandløb. Tidligere et stort problem, hvor der blev kæmpet indbyrdes mellem mange foreninger.

Danmarks Sportsfiskerforbund har som eneste lystfiskerorganisation både indsigelsesret i miljøsager samt sæde i Paragraf 7-udvalget, der rådgiver ministeren og bestemmer fordelingen af fiskeplejemidler fra det obligatoriske fisketegn.

DSF har i de senere år oplevet en voldsom medlemsflugt, der har halveret medlemstallet fra godt 30.000 i 2009 til nu omkring 16.000 i 2016.

DSF’s medlemmer er primært bosat i Jylland. Omkring 70%. Medlemstallet på Sjælland er i dag nede på 1.800+.


FFF_logo

Ferskvandsfiskeriforeningen (FFF) er grundlagt i 1902 og dermed landets suverænt ældste. FFF repræsenterer, som navnet siger, udelukkende medlemmer med interesser i netop ferskvand – det være sig ved åer eller søer.

FFF varetager interesser for en ganske broget skare af medlemmer. Blandt disse er lodsejere med fiskeret samt erhvervs- og bierhvervsfiskere på de danske søer. Sidstnævnte udgør dog en uddøende medlemsgruppe, da de fleste efterhånden har lagt op eller er ved at være købt ud af deres rettigheder.

FFF varetager ligeledes interesser for dambrugere ved de danske vandløb, hvilket ofte har været kontroversielt. Dambrugsdrift har nemlig store negative konsekvenser for vandmiljøet. Endelig organiserer FFF en række lystfiskerforeninger, som af den ene eller anden grund har valgt ikke at være medlem af DSF. Det drejer sig primært om foreninger med placering i Søhøjlandet. En af årsagerne er prisen for medlemsskab, som er lavere hos FFF end hos DSF.

FFF repræsenterer omkring 4.500 medlemmer og sidder med i Paragraf 7-udvalget, som rådgiver ministeren, og hvorfra millionerne fra det obligatoriske fisketegn fordeles. Men FFF har ikke indsigelsesret i miljøsager.


Fisketegn

Det obligatoriske fisketegn, som organiserede sportsfiskere har arbejdet for i mange år, blev en realitet fra og med 1. januar 1993.

Fisketegnet var en naturlig opfølger til den garnlicens, som alle fritidsfiskere har skullet betale siden 1. januar 1990. En licens, som giver ret til at sætte op til 6 redskaber (garn, ruser eller krogliner) efter eget valg. Den giver også ret til fiskeri med stang.

Alle sports- og lystfiskere mellem 18 og 65 år skal idag være i besiddelse af et gyldigt fisketegn for at drive lystfiskeri i danske vande. Eneste undtagelse for denne lov er de såkaldte “Put & Take” vande, hvor der ikke kræves statsligt fisketegn. Samt lodsejere, der udelukkende benytter deres egen fiskeret i ferskvand.

Fisketegnet blev indført som en renlivet brugerbetaling og ikke som endnu en skat eller afgift. Intentionerne bag fisketegnet var, at pengene i videst muligt omfang skal komme indbetalerne til gode.

Antallet af fisketegnsløsere var i 2015 145.440 lystfiskere og 31.695 fritidsfiskere.


Paragraf 7

Paragraf 7-udvalget

Dette omdiskuterede udvalg har lånt sit navn fra Paragraf 7 i Fiskeriloven. Udvalget vejleder den til enhver tid siddende minister med hensyn til fordelingen af de indkomne midler via det obligatoriske fisketegn.

Fiskeplejen, som er finansieret via fisketegnet,  skal fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene. Indsatsen omfatter udsætning af fiskeyngel, sættefisk og forbedring af fiskebestandenes leveforhold samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for den naturlige reproduktion, vækst mv. af fiskebestandene.

I Paragraf 7-udvalget sidder en meget lang række af interesseorganisationer, som har mere eller mindre direkte interesser i lystfiskeriet. Heriblandt Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark.

I 2016 disponerede udvalget over 42,5 millioner kroner fordelt med tre fjerdedele fra lystfiskerne og én fjerdedel fra fritidsfiskerne.


fishing_logo_png_0

Fishing Denmark er et netværk under Aktiv Danmark, som arbejder for at markedsføre, udvikle og kvalitetssikre mulighederne for lystfiskerferier i Danmark.

Det gælder hele paletten fra indkvartering på campingpladser, vandrehjem og hoteller til salg af fiskekort, udlejning af både og hyring af lokalkendte guider. Salg af velegnet fiskegrej er også med i ordningen.

Aktiv Danmark driver en mærkeordning inden for lystfiskeri, som sikrer besøgende lystfiskere de bedste muligheder for at opleve et godt fiskeri. Heriblandt uddannelse af certificerede fiskeguider, hvilket har skabt en del harme ved flere jyskeåer. Her føler man, at fiskepresset i forvejen er rigelig stort – at der ikke er brug for betalte fiskeguider til at øge fiskepresset på foreningsvandene yderligere.


Havørred Fyn

Havørred Fyn, der i sin tid blev født med det mere pompøse navn “Havørredeldorado Fyns Amt”, kunne i 2016 fejre sit 25 års jubilæum. Den lange levetid skyldes en gennemtænkt langstidsplanlægning i tre trin: 1) Miljøforbedring af vandløbene2) Fiskeopdræt og udsætninger samt 3) Organiseret fisketurisme.

I løbet af de forgangne 25 år har man gennemført 300 restaureringsprojekter ved de fynske vandløb. Hvert år produceres op mod 400.000 ørredsmolt til udsætning og supplement af den naturlige produktion i de restaurerede vandløb.

Havørred Fyn leverer i dag knap 40 årsværk baseret på en årlig omsætning på knap 60 millioner kroner. I dem er inkluderet godt 55.000 overnatninger fra de havørredfiskende turister – på hoteller, vandrehjem og campingpladser.

Det har kostet mange millioner og mere end 25 år at nå hertil. I dag bruger man således 85% på fremme af fiskebestanden. Og 15% på markedsføring i ind- og udland.


FishingZealand.logo_

Fishing Zealand så dagens lys i 2010, hvor arbejdstitlen var “Havørred Sjælland” – med tydelig inspiration fra nærmeste nabo i vest – Havørred Fyn. Formålet var at organisere arbejdet med  fiskepleje og vandløbsrestaurering, der skulle tage over fra 1990’ernes store ørredudsætninger.

Havørred Sjælland kom imidlertid aldrig rigtig fra start, men genopstod pludselig som en anden Fugl Føniks af asken – nu som et turismenetværk med fokus på lystfiskeri og fisketurisme. Og nu med fiskeplejen på en klar andenplads.

85% af budgettet bruges således på turisme – 15% på fiskepleje. Det er den omvendte fordeling af, hvad der praktiseres hos naboen Havørred Fyn.

Fishing Zealand består af 12 kystkommuner på Sjælland.


WWF logo

World Wildlife Foundation – på dansk og i daglig tale kaldet Verdensnaturfonden – er en stor og international miljøorganisation, der sætter klimaet og den globale opvarmning højt på dagsordenen.

Det samme gælder beskyttelsen af truede dyrearter. Derfor valgte man i sin tid den nuttede pandabjørn som sit logo, da den charmerende og bambusspisende kineser dengang stod på randen af en udryddelse. Et klogt valg, da netop pandaen har bred folkelig appel.

Truet er pandaen ikke længere – takket være netop WWF, hvis arbejde har sikret arten for eftertiden. Til gengæld har den globale opvarmning gjort, at en anden bjørn nu af truet af udryddelse – isbjørnen.

Det har derfor været diskuteret, om ikke WWF skulle skifte logodyr fra panda til isbjørn – i takt med isens afsmeltning ved polerne, den stigende vandstand i havene og de trangere kår for isbjørnen. For uden is ingen isbjørne. Simple as that.


KcnoRe97i

Greenpeace repræsenterer på mange måder de samme interesser som Danmarks Naturfredningsforening – blot er man internationale og gør tingene på et mere aktivistisk plan med kampagner, demonstrationer og direkte indgreb over for miljøets fjender.

Greenpeace er primært blevet kendt for store, dygtigt mediedækkede aktioner, hvor medlemmerne lænkede sig til faste genstande på forurenende fabrikker og virksomheder. Eksempelvis skorstene eller spildevandsudløb, som blev fysisk blokeret.

I en tid, hvor foreningslivet generelt mister mange medlemmer, har Greenpeace formået at fordoble sit medlemstal. Den aktivistiske politik appellerer primært til yngre mennesker, der gerne vil gøre en forskel.

Greenpeace ernærer sig af såvel faste medlemsskaber som private donationer.


Sea-Shepherd-Logo

Sea Shepherd er en udbrydergruppe fra miljøorganisationen Greenpeace. Skabt i 1977 af Captain Paul Watson, som mente, at der var brug for en mere aktivistisk tilgang til naturbeskyttelsen i de store have. Hvis det skulle have nogen effekt.

I Sea Shepherd syntes man ikke, at Greenpeace gik direkte nok til værks. Flere medlemmer mente endog, at Greenpeace var blevet for selvtilstrækkelig og underlagt det frygtede FN-syndrom. At man til sidst primært eksisterer for sin egen berettigelses skyld – og ikke for den oprindelige sag.

Sea Shepherd er kendt for deres mere aggressive fremtoning og fysiske konfrontationer med ikke mindst illegale japanske hvalfangere ved Antarktis. Det har man haft så meget held med og fået så meget publicity ud af, at Sea Shepherd fik sin egen TV-serie på Discovery.

Sea Shepherd er finansieret af private donationer. således modtager man regelmæssigt endog meget store private donationer, som kan holde de hurtige skibe sejlende. Til de mere kendte støtter hører den amerikanske superrockgruppe Aerosmith.

© 2017 Steen Ulnits