Hjælp til truede laksebestande

“Vi er forpligtet over for eftertiden. Vi skal sætte hensynet til en biologisk mangfoldighed over økonomiske hensyn. Målet er at få laksen til at gyde på den naturlige måde”.

Sådan sagde miljøminister Connie Hedegaard (K) om den nye nationale lakseforvaltningsplan. Med en handlingsplan og 10 millioner kroner vil regeringen søge at sikre atlanterhavslaksens overlevelse i Danmark.

laks

Til dette ædle formål har miljøministeren altså en pose penge og lover samtidig, at der vil blive søgt om flere hos EU. Det må være årets glade nyhed – på falderebet til det nye år.

Skov- og Naturstyrelsen sendte i oktober 2004 et udkast til en ny national forvaltningsplan for laks, udarbejdet sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser, i høring. Der er næppe tvivl om, at pres fra EU er medvirkende årsag til planen. Således har EU med sit habitatdirektiv krævet, at Danmark udpeger en række særligt bevaringsværdige områder.

254 habitatområder

I den forbindelse har Danmark udpeget ikke færre end 254 habitatområder, hvor atlanterhavslaksen på den ene eller anden måde indgår i udpegningsgrundlaget. Det drejer sig især om de dele af vestjyske vandsystemer, hvor vilde laks stadig vides at reproducere naturligt ­ heriblandt 60 km af Skjern Å, 50 km af Varde Å og 30 km i Ribe Å-systemet.

I Storåen, som er et andet af de klassiske laksevandløb, er der ikke konstateret gydning i de seneste mange år. Og i Gudenåen er der ingen muligheder for at genetablere en naturlig bestand, så længe Tangeværket ligger og spærrer med Tange Sø, der har oversvømmet størstedelen af de oprindelige laksegydepladser.

For Gudenåen betyder den nye lakseforvaltningsplan et stop for den hidtidige udsætningspolitik, hvor avlsmaterialet stammede fra Irland og Sverige. Fremover vil der kun blive udsat laks avlet på vestjyske stammer, som genetisk formodes at ligne den oprindelige Gudenå-laks meget.

For Kongeåens vedkommende forventes det, at der ret hurtigt vil kunne etableres en ny laksebestand i det forholdsvis uregulerede vandløb ­ når blot passageforholdene ved åens dambrug bringes i orden. Man ser positivt på disse muligheder, da dambrugene netop fra april 2005 skal overholde nye og strengere krav om mindsket indtag af vand fra åerne.

Nyere undersøgelser bekræfter, at skarven er en kolossal trussel mod vore i forvejen svage laksebestande. Helt galt går det de nedtrækkende smolt, hvoraf kun en meget lille del overlever turen fra Skjern Å og ud i Nordatlanten. Udtrækket gennem den lavvandede Ringkøbing Fjord er dødbringende – på grund af de mange skarver.

Skarven den største trussel

I telemetriundersøgelser fra 2000 og 2002 blev henholdsvis 42% og 53% af radiosenderne fra udsatte laksesmolt fundet i skarvkolonien på Olsens Pold. Det blev konkluderet, at en stor del af de udtrækkende smolt blev ædt af skarver.

Det blev også konkluderet, at den reelle prædation nok var højere end de 42-53%, som genfundne radiosendere viste. Det er jo kun en del af skarverne fra Ringkøbing Fjord, som lægger deres gylp – og dermed radiosenderne – på Olsens Pold.

I 2003 blev 39 cw-mærker fra laksesmolt fundet i gylp på Olsens Pold. Beregninger viser, at dette svarer til, at skarverne åd 93% af de mærkede smolt dette år. Beregninger ud fra øresten, fundet i tilfældigt udtagne gylp, viste, at skarverne åd 33.000 laksesmolt. Udtrækket af vilde smolt fra Skjern Å blev beregnet til 6.000 stk. i 2002 og 26.000 stk. i 2003.

Fiskeribiologerne vurderes på denne baggrund, at kun meget få laksesmolt overlevede turen gennem Ringkøbing Fjord i 2003. I 2004 blev 3 cw-mærker fra laks fundet i en relativt stor mængde gylp. De tre mærker svarer til, at ca. 10 % af de mærkede smolt blev ædt af skarver.

Den danske skarvbestand har gennem de sidste 10 år ligget stabilt på omkring 40.000 ynglende par. I lang tid var der 50 kolonier landet over, men dette tal er nu steget til knap 60.

Den danske ynglebestand består fortrinsvis af skarver fra Sverige, Norge og Tyskland. Færre end 15% overvintrer her i landet. De tager i stedet sydpå til Middelhavet og vender tilbage igen til februar klar til smoltudtrækket i april!

Den danske skarvforvaltningsplan løber fra 2002 og frem til 2007, hvor den skal revideres. Måtte det blive med den nye lakseforvaltningsplan i baghovedet. Det kunne da være pragtfuldt, om det blot én gang skulle lykkes de ansvarlige myndighederne at koordinere deres forskelligartede og i dette tilfælde næsten modsatrettede anstrengelser!

© 2005 Steen Ulnits