Vandtemperaturen stiger fortsat i de danske farvande – til glæde for nye arter og skade for gamle. Torsken er således på vej væk nordpå – til Grønland – mens havbarsen er kommet til sydfra – fra Den Engelske Kanal.
De stigende havtemperaturer ledsages af stigende planktonmængder i overfladevandet – af mere uklart vand – hvilket naturligvis også hænger sammen med de store udledninger af næringssalte til Nordsøen.
Man regner med, at planktonmængden i Nordsøen i dag er blevet op mod ti gange større i løbet af det seneste årti. Det har igen resulteret i flere søstjerner og børsteorme på havbunden, som jo i sidste ende modtager de døde og nedsynkende planktonorganismer.
De usædvanligt høje vandtemperaturer, vi var vidne til i sommeren 2006 – mere end fyrre dage i træk med vandtemperaturer over 20 grader – gav grobund for nogle ondartede Vibrio-bakterier. Disse kan under de rigtige forhold give anledning til en sygdom, der populært kaldes “havkolera”.
Fritidsfisker død af “havkolera”
Hvis den farlige bakterie kommer ind i blodet via rifter eller skrammer, kan den nemlig medføre en kraftig blodforgiftning. Infektionen kan have mange ansigter og er især kendt fra Middelhavslandene, hvor mange erhvervsfiskere stifter et meget ubehageligt bekendtskab med den. Bakterien kan desuden være livsfarlig for folk med et svækket immunforsvar.
En 62-årig fritidsfisker fra Amager, der i juli 2006 blev smittet og indlagt med den såkaldte “havkolera”, efter at han havde fisket i Øresund, bukkede kort efter under for sygdommen. Den 62-årige havde dårligt hjerte og indopereret pacemaker. Han hjalp til med nogle ål i havnen i Kastrup. Det er sandsynligvis gennem berøring med disse, at han er blevet smittet med havkolera.
Den 62-årige fritidsfiskers død fik dog ikke myndighederne til at udstede badeforbud. Det er nemlig ikke farligt at sluge en mundfuld havvand med bakterien. Der skal udvendige rifter og skrammer til. Sundhedsstyrelsen fastholdt derfor, at kun mennesker, der i forvejen er sårede eller svækkede, skulle udvise forsigtighed. Alle andre kunne med sindsro springe i bølgen den blå – eller rettere blågrønne.
De giftige blågrønalger havde nemlig også kronede dage i sommervarmen – så meget, at kysterne mange steder drev med tyk, blågrøn algesuppe. De mange alger udskiller giftige eller i bedste fald irriterende stoffer, som kan forårsage maveonde og hudirritation hos badegæster. Der er flere eksempler på, at hunde, som har drukket af vandet, er døde af det. Myndighederne har derfor ofte måttet udstede badeforbud.
Frygt for ny havdød
Det rekordvarme og -våde vejr i vinteren 2006-7 kan føre til et kraftigt iltsvind i de indre danske farvande. I værste fald kan de blive ramt af en øko-katastrofe lige så slem som i 2002. Det udtalte havbiolog Gunni Ærtebjerg fra Danmarks Miljøundersøgelser til dagspressen.
Siden iltsvindskatastrofen i 2002 er plante- og dyreliv langsomt ved at komme sig, men et ny omfattende iltsvind vil betyde, at fjordene bliver tømt for alt liv lang tid fremover. Ifølge DMI er havvandet to grader varmere end normalt for årstiden, og en våd vinter har udvasket usædvanligt store mængder næringsstoffer i havet. Og lige om hjørnet venter en sommer, der givet bliver varmere end normalt.
På denne baggrund krævede Socialdemokraterne miljøminister Connie Hedegaard på banen. De ville have klar besked om, hvordan ministeren vil begrænse udledningen af næringsstoffer til de indre danske farvande, så iltsvind og havdød kan hindres i de kommende år.
Beskeden skulle miljøministeren give i et samråd i Folketingets miljøudvalg. Her pegede Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen på den eksisterende vandmiljøplan som det svage led:
– Når de indre danske farvande styrer mod en katastrofe, som kan tømme dem for liv i lang tid, så er der behov for, at miljøministeren erkender, at vandmiljøplanen er alt for dårlig, siger Torben Hansen. Han ønsker mere handling:
– Indtil nu har den eneste handling fra regeringen været en utilstrækkelig vandmiljøplan, hvor man ikke behøver at være ekspert for at se, at den ikke virker.
I skrivende stund (juni 2007) er der endnu ikke kommet noget bud fra miljøministeren på, hvad der kan og skal gøres for at undgå endnu en miljøkatastrofe for det danske havmiljø.
© 2007 Steen Ulnits
Del denne artikel: