– Er danske lystfiskere konfliktsky, når det gælder kampen mod de mange monofile nedgarn? Lidt facts om de faktiske forhold i garnenes virkelige verden…
I de seneste to år har man med stigende hyppighed kunnet læse om ulovligt garnfiskeri i dagspressen. I det nedenstående har jeg derfor samlet en række konkrete eksempler med kildeangivelse:
Jyllands-Posten, 27. august 1996
I Radioavisen kan man høre om to kuttere fra Hanstholm, som er kommet i havn med en alt for stor bifangst af sild under fiskeri efter brislinger. Fiskerikontrollen griber straks ind og “grounder” de to både i en måned. Ikke flere fisk så længe!
– Havde jeg hørt rigtigt? Nu havde man jo efterhånden vænnet sig til, at erhvervsfiskerne kan lande hvad som helst – og så blot registrere det som den eller de arter, der nu må fanges. Og når så endelig fælden klapper, så får erhvervet kolossale bøder – som så blot bliver gjort til bagateller på få tusinde kroner, når pengene endelig skal falde…
– Jo, det var faktisk rigtigt – meget rigtigt endda. I løbet af den samme uge fik knap ti kuttere ialt inddraget deres tilladelser på grund af diverse ulovligheder. Samtidig er en hel stribe andre sager om ulovlige bifangster på vej gennem systemet – med store bødeforlæg varslende forude.
Selv om de pågældende fiskere har klaget til Fiskeridirektoratet, har klagerne ikke nogen opsættende virkning for forbuddet mod yderligere fiskeri. De må pænt blive liggende inde i havnen.
Denne opstramning af fiskerikontrollen har endnu engang bragt fiskersindene i kog. Således er frustrerede industrifiskere fra Hvide Sande nu røget i totterne på Fiskerikontrollen – verbalt såvel som korporligt.
Politiken, 2. september 1996
Fiskeriinspektoratet i Esbjerg ser sig nødsaget til at indgive politianmeldelse til politiet i Ringkøbing – for vold mod tjenestemand i funktion. Der skete nemlig det, at tre fiskeribetjente blev forulempet med vrede tilråb, da de forsøgte at inspicere en netop ankommet last industrifisk. En af betjentene blev sågar sparket over skinnebenet af en rasende fisker!
Det ser ikke ud til, at disse konfrontationer skal blive de sidste. I de vestjyske fiskerbyer er nerverne på højkant efter de seneste sager, hvor flere fiskeritilladelser er blevet inddraget efter konstaterede ulovlige bifangster.
Flere af fiskerne undskylder sig med, at de gældende regler for bifangster helt enkelt ikke kan overholdes. Og at fiskerne jo er afhængige af havet, når de månedlige afdrag på kæmpekuttere til flere millioner skal betales. På den baggrund mener fiskerne sig åbenbart berettiget til ulovligt fiskeri.
En af de sigtede fiskere har således netop – med kaution fra familie og venner – investeret og dermed risikeret flere millioner på et nyt skib
Politiken, 1. september 1996
Formanden for Nordisk Fluefisker Råd Danmark (nu Danske Fluefiskere), Henrik Leth fra Randers, har indkaldt til båltale og symbolsk afbrænding af garn ved Mariager Fjord.
En snes engagerede fluefiskere fra ind- og udland var mødt op. Det satte ekstra kolorit på dagen, at de lokale fritidsfiskere også var mødt talstærkt op. Sammen havde de sågar hyret en hel bus for at kunne give deres mening til kende.
Under Henrik Leths båltale mod det tiltagende garnfiskeri og efterfølgende symbolske afbrænding af garn lød der gentagne gange tilråb fra fritidsfiskerne, der ikke havde i sinde at ophøre med deres fiskeri. “Vi har altid været her” og “Hvorfor kan I ikke bare lade os fiske i fred?” lød det fra de fremmødte fritidsfiskere.
Enkelte af garnfiskerne mente sågar, at det var ulovligt at afbrænde garn på strandbredden, hvorfor den lokale ordensmagt blev tilkaldt. Henrik Leth tager dog sagen med knusende ro:
“Jeg har svært ved at forestille mig det ulovlige i afbrænding af et par hundrede gram nylongarn. Alle rester blev jo behørigt fjernet. Men skulle det alligevel være tilfældet, betaler jeg en eventuel bøde med glæde!”
Der kom for øvrigt aldrig noget bødeforlæg. (red.anm.)
Båltalen
I sin båltale kom formanden for Danske Fluefiskere ind på baggrunden for den symbolske garnafbrænding, der var tænkt som en nødvendig og – viste det sig – meget vellykket provokation:
“Det kan ikke være rimeligt, at man som fritidsfisker idag helt legalt kan sætte mellem 400 og 800 m2 monofilgarn, som uselektivt fanger alt – stort som småt, lovligt såvel som ulovligt bytte. Fisk, fugle og pattedyr, som lider en langsom druknedød i garnene. Som ikke kan genudsættes i levedygtig tilstand.
Det må være naturoplevelsen, der styrer det rekreative fiskeri – uanset om det så sker med stang eller med garn. Vort krav er derfor, at der kun må fiskes med ét garn, som man skal blive ved under fiskeriet.
Som det sker idag, sættes og røgtes garnene hurtigst muligt, så man kan komme hjem igen! Da er det vist så som så med naturoplevelsen. Da er det måske mere de sorte penge, der trækker…
Når man skal blive ved sit redskab, mens det fisker, lettes også fiskerikontrollen. Samtidig undgår man, at folk og fiskere uforvarende fanges i dårligt markerede eller direkte ulovligt satte garn – hvilket jo allerede har kostet et enkelt dødsfald.”
Såvidt Henrik Leth fra Danske Fluefiskere. Han efterlyste for øvrigt en klar udmelding fra Danmarks Sportsfiskerforbund: – Hvor mange garn skal vi acceptere i fremtiden?
Det kom under seancen ikke til håndgemæng som i Hvide Sande, selv om det altså blev til en enkelt politianmeldelse. Men fronterne står nu trukket skarpere op end nogensinde før…
Fisk & Fri, 12. oktober 1996
En fritidsfisker fra Rungsted i Nordsjælland blev taget på fersk gerning, mens han røgtede sine halvanden kilometer lange garn, der var sat mindre end de foreskrevne 100 m fra kysten.
Han flygtede over hals og hoved – stak langt til søs, hvor han via mobiltelefonen hidkaldte og afleverede sine garn til en anden båd, som siden gik ind i Nivå havn.
Her ventede imidlertid en modtagelseskomité, som fandt knap 40 ulovlige garn i båden. Komiteen bestod blandt andre af bestyrelsesmedlemmer fra Landsforbundet Danske Lystfiskere.
Nu venter så forhåbentlig en klækkelig bøde, der med de gældende regler dog næppe kommer til at overstige 4.000,- kroner…
Sportsfiskeren, 1. november 1996
I et konkret tilfælde blev en fritidsfisker fra Lundeborg på Fyn taget på fersk gerning af Fiskerikontrollen – med hele 44 redskaber i båden. Det tilladte antal er 6, så der var ingen tvivl om “overforbruget”.
Der vankede en klækkelig bøde (godt 1.000 kroner, hvilket næppe batter meget) samt konfiskation af de anvendte redskaber. Anslået værdi kr. 20.000.
Den pågældende fritidsfisker havde forsynet flere af ruserne med falske numre, hvoraf mange var hjemmehørende i Kerteminde. Han havde derfor mere end svært ved at forklare, hvad de lavede nede ved Lundeborg…
TV2 Østjylland, 15. december 1996
Den 15. december 1996 tager TV2 Østjylland med en lokal fritidsfisker på et tidligt morgenfiskeri i solopgangen. Smukke optagelser i en behagelig atmosfære. Stedet er den skovomkransede Århus Bugt lidt syd for Århus.
Garnene røgtes, og dagens fangst bliver to torsk og én af de havørreder, som fritidsfiskerne ellers hævder aldrig at fange. Fritidsfiskeren er naturligt nok glad og godt tilfreds med fangsten og det fine vejr.
Problemet er blot, at den fangede og ilandbragte havørred var tydeligt kønsmoden – farvet og dermed omfattet af fredningstiden her midt i gydeperioden. Flere skriftlige henvendelser til Fiskerikontrollen i Randers gav imidlertid intet resultat.
– Kriminel romantik på en TV-kanal finansieret via licenspenge og reklamekroner?
TV-Avisen, 17. maj 1997
Fiskerikontrollen konfiskerer161 ulovlige garn på strækningen fra Klint til Hundested. Værdi omkring 150.000 kroner.
Fiskerikontrollen udtaler, at der her er tale om decideret illegalt og organiseret fritidsfiskeri – sikkert med henblik på salg af stenbiderrogn til kr. 45,- kiloet. Inspektionsskibet måtte vende hjem, da der ikke var plads til flere garn ombord…
Erik Thorsen, næstformand i Landsforbundet Danske Lystfiskere (LDL), tonede herefter frem på skærmen og fortalte, hvor slemt det stod til med fritidsfiskeriet – det lovlige såvel som det ulovlige.
På et netop afholdt §12a møde – hvor fiskeplejemidlerne fordeles – foreslog Danmarks Sportsfiskerforbund spagfærdigt, at der måtte flere undersøgelser til for at dokumentere garnfiskeriets effekt på fiskebestandene…
LDL fremsatte før dette møde en række konkrete forslag til ændringer af lovgivningen omkring fritidsfiskeriet. De gik blandt andet ud på følgende:
– En 200 m garnfri zone, der også omfatter moler, høfder, havneanlæg og lignende. Idag er sådanne anlæg ofte plastret til med garn, som helt legalt står mere end 100 m fra kysten. Det er steder, som vandrefiskene tvinges til at passere på deres vej til og fra gydepladserne.
– I perioden 15/9 til 15/3 må nedgarn kun sættes fra midnat mellem fredag og lørdag til midnat mellem søndag og mandag. LDL har noteret sig, at det i praksis stort set kun er de fritidsfiskere, som sælger deres fangster, der i denne periode er aktive. Gruppen omfatter skønsmæssigt 3-5% af de registrerede fritidsfiskere.
– Krogliner må i perioden 1/6-1/9 ikke sættes nærmere offentlig badestrand end 1.000 m. Dette for at undgå, at badegæster ved grunde badestrande får agnede kroge i fødderne.
Fiskeriminister Henrik Dam Kristensen, som på det tidspunkt var i Bruxelles, blev dagen efter konfronteret med TV-indslaget på et videobånd. Han lovede, at der nu vil blive set på sagen. Han lovede imidlertid ingen konkrete tiltag i retning af et bæredygtigt og bedre reguleret garnfiskeri…
Sportsfiskeren, 25. juni 1997
Sikkert foranlediget af det kontante og konkrete udspil fra det nye Landsforbundet Danske Lystfiskere forfattede Danmarks Sportsfiskerforbund den 25. juni 1997 et brev til fiskeriministeren, hvori man beder ministeren om at tage skridt til en reduktion af fritidsfiskernes redskaber.
Da man længe har krævet flere undersøgelser, der kan dokumentere garnenes skadelige effekt på fiskebestandene, henviser man i brevet til gamle undersøgelser fra 1993, 1994, 1995 og 1996.
Man henviser således til rapporter fra Fiskeriministeriets egne biologer – rapporter, som har været tilgængelige i flere år. Hvorefter DSF naturligvis straks beskyldes for at have sovet i timen.
Århus Stiftstidende, 5. september 1997
Da Århus Stiftstidende tager med Fiskerikontrollen på en inspektionstur fra Norsminde syd for Århus til Tangkrogen, “ser avisens søreporter ikke en eneste vage eller bundgarnspæl, som er i overensstemmelse med reglerne.”
Fiskerikontrollen udtalte ved samme lejlighed, at “ser vi på vager og bøjer, som fritids- og erhvervsfiskerne sætter op, ser det sløjt ud med reglernes overholdelse. De er ikke bare til for reglernes skyld, men i højeste grad på grund af sikkerheden.”
“Hvor der skal være to flag, er der ofte kun et. Hvor der skal være reflekser, er der nogle steder sat et stykke gult sandpapir på.”
“Det går ikke i længden, men nu vil vi følge udviklingen, inden vi inddrager alle de ulovlige vager, net og ruser langs kysten”, udtalte Fiskerikontrollen.
Men de gældende regler er ikke nye, så hvorfor vil fiskerikontrollen vente yderligere og se tiden an? – Hvorfor vil man acceptere ulovlige markeringer, som er til fare for sejladsen?
Stemmefiskeri?
Kort efter Landsforbundet Danske Lystfiskeres forslag til fiskeriministeren om yderligere begrænsinger i redskabsfiskeriet, kunne man læse i “Sportsfiskeren”, at Venstres ubestridte leder og glade lystfisker, Uffe Ellemann-Jensen, nu har formuleret en klar mening om problemet. Han sagde blandt andet følgende:
“Der er meget af det fritidsfiskeri, som foregår for øjeblikket, der er gået for vidt. Det kan man jo sagtens se, når man ser i de østjyske fjorde, hvad der står af garn.”
“Mere og forstærket fiskeri-inspektion er vejen frem, hvis det ulovlige garnfiskeri skal stoppes”.
“- Hvad skal man med seks garn? Om det så skal være ét eller et par stykker. Seks garn – det er for meget til en fritidsfisker…”
Såvidt vor lystfiskende tidligere udenrigsminister og nuværende leder af oppositionen. Det er jo en klar melding, og det lyder skam flot. Så man man bare håbe, at der også bliver ryddet op i egne rækker.
Her tænkes specielt på en anden af Venstres koryfæer, MF’eren Svend Heiselberg, som tidligere har været i kontakt med fiskerikontrollen på grund af redskaber placeret ulovligt i fredningsbælter…
Onde tunger af socialistisk herkomst påstår hårdnakket, at Uffes nye holdning kun skyldes ovennævnte indlæg i TV-Avisen samt den nyeste Gallup undersøgelse, som viser, at der er 650.000 lystfiskere i Danmark. En holdning som den, han nu har givet til kende, kan derfor tolkes som rent stemmefiskeri.
Præcis samme udlægning fik det, da Uffe – trods sæde i Dansk Laksefond – gik klart ud og sagde, at Tange Sø aldrig ville eller skulle fjernes. Trods statsbiologernes klare besked om, at Gudenå-laksen i så fald aldrig ville kunne genskabes. Men med klart blik for de mange Venstre vælgere på netop Viborg egnen…
– Rent stemmefiskeri, mente man således i Gudenåens Laksefond.
Men stemmefiskeri eller ej, så tegner der sig idag i Folketinget en klar vilje til at gribe ind over for det omsiggribende fritidsfiskeri med garn og ruser. Dels fordi det er en klar og unfair konkurrent til erhvervsfiskeriet. Og dels fordi det jo ikke ligefrem er meningen, at man som fritidsfisker skal kunne spinde guld på sine rekreative aktiviteter – i form af sorte penge fra salg af fangster.
Ingen fritidsfisker kan jo selv spise alt det, han kan fange i sine seks garn, ruser eller krogliner.
Fødevareministeriet, 31. oktober 1997
Den 31. oktober og 1. november 1997 var det endelig så vidt. Fiskeriminister Henrik Dam Kristensen indkaldte til en konference i Viborg om det rekreative fiskeris fremtid – under mottoet “til glæde for flest”.
Her mødtes embedsmænd, biologer, garnfiskere og lystfiskere til en til tider hektisk debat. Der var langt om længe lagt op til ændringer og opstramninger i fiskeriet med faste redskaber.
Læs mere om denne konference i artiklen “Rekreativt fiskeri – for alle?”.
Steen Ulnits
(november ’97)
Relaterede artikler:
- Garndøden I
- Garndøden II
- Garndøden III
- Garndøden IV
Del denne artikel: