De såkaldte “ringvirkninger” af sportsfiskeriet – penge brugt til transport, overnatning, forplejning, fiskegrej og fiskekort – er af stor betydning for de involverede lokalsamfund. Her skaber de arbejdspladser, der igen tilfører statskassen tiltrængte skattekroner. En god cirkel, altså.
Hidtil har vi dog i Danmark manglet tørre tal, der dokumenterer disse ringvirkninger. Vi har derfor måttet holde os til erfaringer og tal fra udlandet. Men nu ligger den første danske undersøgelse på bordet – en undersøgelse, der sort på hvidt fortæller, hvor meget det fynske sportsfiskeri efter havørred egentlig betyder i kroner og øre.
På Fyn har man satset stort på denne fisketurisme – som det første sted i landet. Det hele startede i 1990 – på initiativ af Fyns Amt og med det formål at opbygge en veludviklet lystfiskerturisme med baggrund i en aktiv naturpleje.
Da Fyn har hele 1.113 km smuk kystlinje, var det oplagt at starte her. Og da kysterne samtidig er ideelle opvækstområder for netop havørred, faldt valget helt naturligt på denne Danmarks sportsfisk nummer et. En smuk, kampglad og velsmagende fisk, som tiltrækker lystfiskere fra nær og fjern.
Aktiv naturpleje
Men havørrederne kommer ikke af sig selv. Det er ikke nok med gode opvækstmuligheder i de kystnære farvande – der skal også gode gydemuligheder til. Og da havørreden jo gyder sine æg i små og store vandløb med en god vandkvalitet, koncentrerede Fyns Amt sine anstrengelser her. Man satser nu på at give havørrederne de bedst mulige gydebetingelser, hvilket kræver gode opgangsforhold og rent vand.
Men noget sådant kræver lang tid, før resultaterne viser sig. Derfor valgte man at gøre det i to trin for at fremme udviklingen af et godt havørredfiskeri langs de fynske kyster:
Allerførst har man sat og sætter til stadighed store mængder ørredsmolt ud ved udmundingen af vandløb og direkte på kysten. Fisk på 15-20 cm, der udsættes om foråret, og som allerede ved nytårstide har passeret mindstemålet på de 40 cm og derfor er fangstklare. Indtil nu er der udsat ikke færre end 3 mio. af slagsen!
De mange fisk bevirkede helt naturligt, at kystfiskeriet efter havørred blomstrede voldsomt op. Hurtigt rygtedes det, at det var på Fyn, man havde de bedste chancer for en spændende fight med den sølvblanke havørred. Mund-til-mund metoden kombineret med en dygtig markedsføring har idag ført til, at mange tysktalende fisketurister hvert år gæster Fyn.
Tal, der tæller!
På Fyn ville man naturligvis gerne kunne sætte tal på den nye fisketurisme. Derfor foranstaltede man i foråret 1994 en større undersøgelse, der omfattede 200 sportsfiskere – heraf 150 tysktalende. Resultaterne er opløftende og taler for sig selv:
– Den typiske fisketurist tilbringer 7 dage med sit fiskeri på Fyn.
– En typisk fisketurist på Fyn har et døgnforbrug på kr. 400,-, hvilket er mere end gennemsnitsturisten.
– Ifølge statistikken blev der på Fyn alene solgt mere end 7.000 af det nye, obligatoriske fisketegn til tyske turister.
– Sammenholdes dette med døgnforbruget og antal feriedage, fås en total omsætning på kr. 25-40 mio. kr. fra tyske fisketurister alene.
– Tager man andre nationaliteter og danske sportsfiskere med i statistikken, kommer man op på en samlet årlig omsætning på 30-60 mio. kr. for sportsfiskeriet på Fyn.
Se, det er tal, der vil noget. Tal, der klart og utvetydigt dokumenterer, at satsning på en velorganiseret fisketurisme har kolossal betydning for økonomien og indtjeningen. Ikke bare skaber det arbejdspladser og skattekroner. Nej, det giver også masser af værdifuld fremmedvaluta i statskassen!
Intensiveret garnfiskeri
Såvel landspolitikere som lokalpolitikere kan nu ikke længere gøre andet end at tage sportsfiskeriet alvorligt – som man længe har gjort det i mange andre lande. Men som altid er der en slange i paradiset – det stærkt tiltagende fritidsfiskeri med monofile nedgarn efter de mange havørreder.
En del af dette fiskeri foregår helt legalt – en del klart ulovligt. Senest har man oplevet, at fritidsfiskere fra det ganske land – med båd og campingvogn – er begyndt at valfarte til Fyn for at spinde guld. En meget stor del af de fangede fisk sælges nemlig sort – ulovligt, uden om såvel told- som skattevæsen.
Dette kan man ikke i længden leve med på Fyn. I længden vil man ikke kunne tiltrække betalende sportsfiskere langvejs fra, hvis de skal fiske fra kyster spækket med nedgarn – lovlige eller ulovlige. Der må begrænsninger til – i form af bedre kontrol og udvidede fredningszoner.
Allerede i 1984 fik man ved udløbet af Karup Å i Limfjorden en udvidet fredningszone, som gjorde det muligt for tilstrækkeligt mange havørreder at finde op på gydepladserne i åen. Det samme gjorde den udvidede fredningszone, som daværende fiskeriminister Bjørn Westh fik gennemført ved Hjarbæk Fjord, hvor de to vigtige havørredåer Simested og Skals Å udmunder.
Nye fredningszoner
Nu skriger Fyn på noget tilsvarende – specielt i mundingsområdet ved øens største vandsystem, nemlig Odense Å. I den inderste del af Odense Fjord foregår et massivt fritidsfiskeri med nedgarn, der sommer og efterår tager en uforholdsmæssig stor del af de optrækkende gydefisk. Om som vinter og forår brandskatter såvel små grønlændere under målet som udlegede nedfaldsfisk.
Det skal derfor blive spændende at se, om fiskeriminister Henrik Dam Kristensen, vil følge den progressive linje, som Bjørn Westh lagde – med udvidede fredningszoner i sådanne “flaskehalsområder” for vandrefiskene.
I et interview til bladet “Fisk & Fri” tilkendegav han, at han vil fortsætte i dette spor, så længe der blot er biologisk belæg for de udvidede fredningszoner. På en nyligt afholdt konference om det rekreative fiskeris fremtid – under mottoet “til glæde for flest” – udtalte han da også, at de nuværende regler ikke er gode nok, og at der derfor vil ske en opstramning.
Og nye restriktioner bliver der brug for, hvis Fyn også fremover skal have glæde af sine store investeringer i fisketurismen! En investering, som mange sportsfiskere fra det ganske danske land i høj grad også nyder godt af.
Helt uofficielt er det da også netop fluefiskerne, man helst vil have flere af på Fyn. De kommer nemlig for at opleve naturen og fiskeriet – ikke primært for at fylde fryseren op med fisk, der siden skal med hjem sydover…
Steen Ulnits
(november ’97)
Del denne artikel: