Fiskeplejen financieres som bekendt via indtægterne fra Fisketegnet og Fritidsfiskerlicensen. Handlingsplanen for 1996 er forløbet planmæsssigt. For 1997 forventes der således overført ca 10 mill. kr., så det maksimale økonomiske grundlag for aktiviteterne bliver på i alt små 38 mill. kr.
Fisketegnet fordelte sig i 1996 på132.000 danske samt 8.200 udenlandske lystfiskere. De danske fisketegnsløsere fordelte sig med 53.000 på Sjælland, 14.000 på Fyn, 64.000 i Jylland samt 1.000 på Bornholm.
Ser man på fritidsfiskerne, så blev der i 1996 indløst 32.000 fiskelicenser.
Sjælland stod for 12.500 licenser, Fyn for 4.900, Jylland for 14.100 samt Bornholm for 500.
Af hensyn til kontinuiteten i fiskeplejeaktiviteterne samt svingninger i indtægtsgrundlaget, så kalkulerer man med, at der på handlingsplanen bør være et budgetteret mindreforbrug på mindst 3 mill. kr i forhold til indtægterne.
Der iværksættes i ’97 aktiviteter for i alt ca. 34,15 mill. kr. I forhold til det økonomiske grundlag på 37,75 mill. kr. er der således tale om en underdisponering pa 3,6 mill. kr., der kan overføres til 1998. De aktiviteter, som iværksættes i 1997, vil derfor kunne fortsættes.
Der genudsendes fortsat girokort til såvel Fisketegn som Fritidsfiskerlicens, til de indløsere, der er registreret i 1996. Trykning samt udsendelse af girokort, EDB-administration samt diverse PR tiltag (annoncering m. v.) forventes at koste i alt 2,2 mill. kr. i 1997.
Underudvalg A og B
I foråret 1995 nedsatte Landbrugs- og Fiskeriministeriet underudvalg for henholdsvis ferskvandsområdet (underudvalg A) og det marine område (underudvalg B), under det eksisterende §12a udvalg.
På baggrund af nedsættelsen af de ovennævnte underudvalg er det fundet mest hensigtsmæssigt at opdele handlingsplanen i henholdsvis en ferskvandsdel og en saltvandsdel. Dog således, at gedder i saltvand indgår i ferskvandsdelen. Derimod indgår erhvervsfiskernes lakseudsætninger ved Bornholm i den marine del.
I henhold til de drøftelser, der blev ført i §12a udvalget i efteråret 1996, satses der i Fiskeplejen for 1997 på følgende tiltag:
– Udsætninger af store ørred i vandløb opretholdes på det niveau, som udsætningsplanerne angiver.
– Udsætningen af ål i kystområderne opretholdes på 1996-niveauet.
– Ingen videreførelse af Fiskeplejens økonomiske engagement i forsøgsopdræt af rødspætter.
– Ansættelse af en konsulent til at servicere udsætningsforeningerne i lokalområderne omkring udsætningsplaner, fiskeri i søer, avlsmetoder og strategier.
– Vandløbsrestaurering som i 1996.
Udsætninger
Laksefisk
Udsætningsaktiviteterne fortsættes i deres nuværende form, med en beskeden justering af priserne. Dvs. udsætninger iflg. udsætningsplanerne (yngel, 1/2-års, 1-års, “store ørred” og mundings-). Kystudsætningerne omkring Sjælland, Fyn og i Århusbugten fortsættes, og laksehandlingsplanen opfyldes.
Søer
Bestandsophjælpningen i søerne fortsætter i det nuværende økonomiske omfang. De største ressourcer anvendes på udsætning af gedder, ørred, krebs og sandart, nævnt efter udsætningsmæssig prioritet. Produktionen af geddeyngel er fortsat stabil, og over 75% af disse udsætninger foretages på Sjælland . Der foretages fortsat bestandsophjælpning i søer ned til 3 ha.
Udsætning af gedder i saltvand (Sydsjælland) fortsættes i det hidtidige omfang (ca 200.000 kr.). Åleudsætningerne i søer og vandløb fortsætter i nuværende omfang, dvs. at der fortsat foretages både fuldt finansierede åleudsætninger i søer og vandløb og ydes krone-til-krone tilskud til udsætninger i søer, hvor der primært er erhvervsinteresser (ca 160.000 kr.).
Laksefisk
Revisionen af udsætningsplaner for vandløbene fortsættes som hidtil. Dvs. at den enkelte plan revideres med 6-7 års intervaller. Gudenå-undersøgelsen i samarbejde med Bruusgaard Produktionsskole afrapporteres endeligt i år.
Undersøgelsen omkring nedtrækkende smolt ønskes udvidet med inddragelse af radiomærkning. I forbindelse med dette projekt søges også predation fra gedde og sandart inddraget og disses adfærd nærmere belyst.
Projekt “store” ørred i vandløb fortsættes på grundlag af de erfaringer, der er opnået i 1995-96. De planlagte undersøgelser i Trend Å er afsluttet, men af hensyn til de mere generelle konklusioner ønskes endnu et vandløb inddraget i undersøgelsen. Projektet fortsættes med inddragelse af dødeligheds/predationsundersøgelser (radiomærkning) til belysning af, hvad der bliver af fiskene.
Afrapporteringen af de hidtidige mærkningsforsøg i bl.a. Gudenåen fortsættes. Der iværksættes undersøgelser til belysning af effektiviteten af fiskepassager (både ungfiskesluser og fisketrapper) vha. radiomærkning. Der iværksættes en undersøgelse til belysning af fiskehejrers betydning for smoltudtrækket, og samtidig fortsættes en undersøgelse til belysning af skarvens predation på smolt – med støtte fra Fiskeplejen.
Skælanalyseprojektet i samarbejde med Ålborg Universitetscenter videreføres. I samarbejde med Odense Universitet iværksættes en undersøgelse af forskellige ørredstammers tilpasning til saltvand i forbindelse med smoltficeringen. Undersøgelsen har betydning for valg af udsætningsmateriale og tidspunkt i forbindelse med især mundings- og saltvandsudsætninger.
Søer
Undersøgelserne i forbindelse med geddeudsætningerne i større søer fortsættes. Der iværksættes undersøgelser af aborre og geddes adfærd på døgn- og sæsonbasis vha. radiomærkning. Fiskeundersøgelserne i retablerede søer fortsættes (Oldenor på Als), og der sker fortsat løbende afrapportering af hidtidige projekter.
Ål
Af hensyn til vurderingen af kystudsætningerne er der i 1997 afsat en større ressource til at forstærke indsatsen pa dette område, idet det kan konstateres, at ålefangsterne er stadigt faldende til trods for en betydelig udsætningsaktivitet.
De hidtidige mærkningsmetoder med bla. tetrazyklin har vist sig utilstrækkelig i forbindelse med saltvandsudsætningerne. Til vurdering af disse udsætninger er det derfor nødvendigt at udvikle nye mærkningsmetoder.
Overvågningen af glasålindvandringen og ålesygdommen Anguillica fortsættes, ligesom undersøgelserne af ålens vækst og overlevelse på lokaliteter i forskellige vandløb og søer fortsætter i uændret omfang.
Den marine del af fiskeplejen er den mest kontroversielle. Det skyldes, at de marine udsætninger og forskningsprojekter fortrinsvis kommer fritidsfiskere og erhvervsfiskere til gode.
Det vakte tidligere stor opmærksomhed og forargelse, at der blev bevilget millioner af kroner til opdræt og udsætning af fladfisk, som primært indgik og indgår i fiskerierhvervet.
Specielt vakte det opsigt, da fiskerierhvervet samtidig udtog i tonsvis af skrubber og rødspætter til destruktion, da fiskene ikke kunne opnå EU’s mindstepriser.
Lystfiskerne, som bidrager med langt størstedelen af fiskeplejemidlerne, ønsker i stigende grad selv at bestemme over “deres” penge. De ønsker ikke, at erhvervsfiskerne fremover skal have nogen som helst andel i fisketegnsmidlerne.
Udviklingen på fiskeplejesiden vil blive koncentreret om de områder, hvor der allerede i dag er igangsat projekter. Det drejer sig om den vestlige Østersø, det sydlige Kattegat og Limfjorden – i alle tilfælde med fladfiskearter som målarter.
Projekterne udvides til også at omfatte de miljøaspekter, som normalt indgår i en såkaldt “lokallitetsvurdering”. Vægten vil blive lagt på aspekter som bærekapacitet og miljøfaktorer, der kan være medvirkende til at forhindre gydning, overlevelse i larvestadiet eller i de tidlige yngelstadier.
Udsætninger
Heltudsætningerne fortsætter i det nuværende omfang. Der planlægges udsætning af helt i Randers Fjord af den lokale stamme, mens det på grund af den veterinære zonering (EU-bestemt) næppe vil være muligt at udsætte helt i Mariager Fjord i 1997. Der ydes tilskud til Laksefondens udsætningsaktiviteter ved Bornholm efter krone-til-krone princippet (160.000 kr.).
Der foretages ingen deciderede bestandsophjælpende udsætninger. Derimod udføres der forsøgsudsætninger af fladfisk (pighvar og skrubbe) svarende til et beløb på ca. 600.000 kr. som en del af de igangværende opdræts- og forskningsprojekter.
Forskningsaktiviteter
På baggrund af vurderingen af det hidtidige forsøgsopdræt af skrubbe, sættes der i 1997 fortsat ind på at løse de problemer, der opstår i stadiet fra forvandling og frem til udsætningsstørrelse. Det vil sige, at der primært vil blive lagt vægt på at løse opdrætsproblemerne – ikke på det antal, der produceres i den enkelte situation.
I 1997 vil de nuværende projekter fortsætte. EU-projekter kører videre med pighvar i det sydlige Kattegat og rødspætter i den vestlige Østersø. Disse projekt afsluttes i ’97. Også skrubbeprojektet i Limfjorden fortsættes. Indsatsen på disse områder intensiveres, og der afsættes tid til detailplanlægning af udvidelserne på dette område.
Dansk Amatørfiskerforening fortsætter projektet vedr. undersøgelse af fiskelarvers overlevelsesvilkår i Limfjorden, og projektet udvides med en undersøgelse af smågopler, der i 1996 viste sig at forekomme i meget store mængder. Projektet er koblet til foreningens forsøgsopdræt.
Lokalitetsvurdering fortsætter i tilknytning til de enkelte projekter og ikke som hidtil som et selvstændigt projekt. På baggrund af de stadigt faldende ålefangster er der afsat midler til at intensivere effektvurderingen af åleudsætningerne i saltvand. Aktiviteterne i 1997 omfatter således følgende:
– Forsøgsopdræt af skrubber, Venø
– Administration af marin fiskepleje
– Sammenligning af vilde- og opdrætspighvar, sydlige Kattegat
– Evaluering af rødspætteudsætninger, vestlige Østersø
– Effektvurdering af udsætning af skrubber, Limfjorden
– Undersøgelse af fiskelarvers overlevelsesvilkår i Limfjorden
– Effekt af åleudsætninger i saltvand.
Vandløbsrestaurering
Igen i år – som sidste år – er der sat penge fra fiskeplejemidlerne af til miljøforbedrende foranstaltninger. 2 mio. kr. til vandløbsrestaurering i stedet for de hidtidige udsætninger af opdrættede tamfisk.
Udsætninger er ganske vist en udmærket ting, når den sker målrettet, med måde og for at supplere naturlige bestande op til et naturligt niveau. Og når der vel at mærke avles på de pågældende vandløbs egne stammer.
Men udsætninger af tamfisk opdrættet i tilfældige dambrug er ikke noget mål i sig selv og bør i hvert fald kun være en meget midlertidig foranstaltning – indtil man kan avle på egne fisk.
Langt mere perspektiv er der således i at hjælpe fiskene ved at forbedre vandmiljøet og vandløbskvaliteten, så fiskene i videst muligt omfang selv kan gå op og gyde på egnede pladser.
Fiskeplejen er således på dette felt på rette spor!
Ialt indkom der 27 millioner kroner fra fisketegnet og garnlicensen. Hertil skal så lægges de knap 11 millioner uforbrugte kroner, som blev overført fra fiskeplejemidlerne året før. Alt ialt disponeres der således over små 38 millioner kroner til fiskeplejen i 1997.
Til administration og markedsføring, opdræt og udsætninger samt løn er der budgetteret med små 34 millioner kroner. Resultatet af dette bliver, at der fra i år må overføres omkring 4 millioner kroner til næste års budget.
Ferskvand
Til udsætning af laksefisk i vandløb er der budgetteret med knap 12 millioner kroner. Til udsætning af gedder i søer (og saltvand) er der sat godt 2 millioner af. Tilsammen små 14 millioner kroner disponerede §12a udvalgets såkaldte underudvalg A således over til udsætning af fisk i 1997.
Øvrige udgifter i forbindelse hermed vurderes til 1,5 millioner. Det drejer sig om ting som materiel og transport med videre.
Til løn og drift i forbindelse med ovenstående er der budgetteret med 3,5 millioner kroner. Hertil skal så lægges 2 millioner til vandløbsrestaurering og en halv million til ansættelse af en fiskeplejekonsulent. Hermed når det samlede forbrug i ferskvand op på 21,5 millioner kroner.
Saltvand
I saltvand udsættes der ål for omkring 5 millioner kroner. Hertil kommer en lille million til øvrige projekter i forbindelse med laks og helt. Af marine arter udsættes der ikke længere nogle, da rentabiliteten er noget nær nul.
Til gengæld har man i år budgetteret med 3,5 millioner kroner til diverse forskningsprojekter. Alt i alt forventes der brugt omkring 9,5 millioner kroner på fiskeplejen i saltvand.
Hertil skal så lægges 2,5 millioner til administration og markedsføring af fiskeplejeordningen.
Lønninger
Af et samlet budget på 34 millioner går næsten 6,5 millioner til løn og drift. Det er et tal, som på det seneste er faldet en hel del organiserede sportsfiskere for brystet. – For skal vore øremærkede lystfiskerkroner virkelig gå til forskning og forskere, som staten egentlig burde aflønne?
Det er under alle omstændigheder tankevækkende, at lønninger udgør en så stor og støt stigende del af det samlede budget, som tilfældet er. At lønninger nu nærmer sig 20% af de samlede udgifter. – Var det tanken og intentionerne bag fisketegnet?
Svaret blæser i den milde forårsvind, men bølgerne kommer sikkert til at gå højt, inden der igen kan gydes olie på vandene. Der er mange forhold omkring fordelingen af fiskeplejemidlerne, som må debatteres i den kommende tid!
Steen Ulnits
Del denne artikel: