Det store
“Tag selv bord”
for fiskeforskere
Handlingsplanen for fiskeplejen år 2000 byder på interessant, men samtidig noget forstemmende læsning.
Den skæve udvikling, som har været i gang inden for de seneste år i fordelingen af fiskeplejemidlerne, fortsætter nemlig med uformindsket kraft. Og så er der nu for første gang i fisketegnets historie underskud på budgettet…
Indtægter stabile
I år budgetteres med små 37 mio. kroner til fiskeplejen. De fordeler sig således:
- Fisketegn:22,0 mio. kr (20,3 i ’99)
Garnlicens: 8,5 mio. kr ( 8,0 i ’99)
Overførte midler: 6,4 mio. kr (10,5 i ’99)
I alt 2000: 36,9 mio. kr (38,8 i ’99)
Det er således stadig os lystfiskere, der står for langt størsteparten af indtægterne og dermed driften af fiskeplejen.
Ser man bort fra, at der også findes dag-, uge- og månedskort i indtægterne fra fisketegnet, er der i dag omkring 220.000 fisketegnsløsere, som tilsammen spytter godt 20 mio. kroner i kassen. Til sammenligning er der kun 34.000 fritidsfiskere. Vi er altså ca. 6,5 stangfiskere for hver garnfisker.
Administration fordyret
Det koster i år godt og vel 4,3 mio. kroner at drive og administrere fiskeplejen. Det er 0,6 mio. kroner mere end sidste år, hvor der skete en markant stigning på næsten 50% i forhold til 1998. Ekstraordinært er der brugt 0,2 mio. kroner til sikring i forbindelse med overgangen til år 2000 – det såkaldte Y2K problem. Endelig koster alene overgangen til PBS 0,3 mio. kroner.
Udgiften til administration stiger således støt og roligt, hvilket i år primært skyldes, at Fødevareministeriet har besluttet at nedsætte tilskuddet til fiskeplejen med 0,4 mio. kroner. Ministeriet mener, at fiskeplejen fremover helt og holdent skal finansieres af fiskeplejemidlerne – hvilket jo er naturligt nok.
Fiskeplejen i ferskvand – her primært laksefiskene, som jo interesserer os lystfiskere mest – koster i år godt 23,5 mio. kroner. Fiskeplejen i saltvand, som fortrinsvis er af interesse for fritids-, bierhvervs- og erhvervsfiskere, bidrager med udgifter på knap8,9 mio. kroner.
- Administration : 4,3 mio. kr ( 3,7 i ’99)
Fiskepleje i ferskvand : 23,5 mio. kr (25,2 i ’99)
Fiskepleje i saltvand: 8,9 mio. kr (9,5 i ’99)
Budgetreduktion: 0,4 mio. kr
I alt 2000: 37,1 mio. kr (38,4 i ’99)
Sammenligner man med sidste år, så er det et lille fald på 0,6 mio. kroner i den marine fiskepleje, mens det er er fald på hele 1,7 mio. kroner for åer og søer.
Skæv fordeling
Den i ’95 vedtagne fordeling med 75% til ferskvand (underudvalg A – sportsfiskerne) og 25% af fiskeplejemidlerne til saltvand (underudvalg B – fritidsfiskerne) holder således ganske godt for fiskeplejen i 2000. Her fordeler det sig nemlig med 73% til ferskvand og 27% til saltvand.
Der er imidlertid stadig tale om en fordeling, der ikke ganske modsvarer indbetalingerne. I fiskeplejen for 2000 er der ganske vist budgetteret med et bidrag fra sportsfiskerne på 72% (22,0 ud af 30,5 mio. kr) mod garnfiskernes 28% (8,9 ud af 30,5 mio. kr), hvilket harmonerer fint med ovenstående.
Men så er der slet ikke taget højde for, at det jo er garnene – og dermed fritidsfiskerne – der tager langt størsteparten af havørrederne. Ikke os lystfiskere, som har betalt for dem.
På Fødevareministeriets egen konference i november ’97 – om fremtiden for det rekreative fiskeri kunne biologerne fortælle, at 10-20% af havørrederne tages på stang (af lystfiskerne), mens 80-90%af de kystnære fisk ender deres dage i et garn (sat af fritidsfiskere eller erhvervsfiskere).
En anden undersøgelse viste, at der øst for Storebælt landes 8.000 kg ørreder af lystfiskere, 13.000 kg ørreder af erhvervsfiskere og endelig 62.000 kg af fritidsfiskere. At 75% af alle havørreder her fanges af kun 5% af alle fiskere, nemlig fritidsfiskerne.
Omvurdering nødvendig
Det var tal, der for alvor satte spørgsmålstegn ved det rimelige i den daværende (desværre også nuværende) fordeling af fiskeplejemidlerne. Tal, som resulterede i en halvering af det tilladte antal garn for fritidsfiskere fra seks til tre.
Men det er stadig i den forkerte retning, at fordelingsnøglen bevæger sig. Samtidig kræver fritidsfiskerne endda flere garn igen – de gamle seks mod de nuværende tre – hvilket naturligvis kun vil fordoble skævvridningen.
Desværre fremgår det ikke – som heller ikke tidligere – af handlingsplanen for fiskeplejen 2000, hvordan udgifterne fordeler sig geografisk; amn kan således stadig ikke se, hvordan pengene bruges i forhold til hvor i landet, da mange fisketegnsløsere bor.
I et land som USA, hvor det organiserede sportsfiskeri har gamle rødder, gør myndighederne meget for at sikre, at de indbetalte penge så vidt muligt går tilbage til de steder og de fiskere, der indbetalte dem.
Det er en sikker måde at sikre lokal opbakning bag det obligatoriske fisketegn. Den nuværende fordeling af de danske fiskeplejemidler arbejder ikke i den retning. Tværtimod.
Det lyder jo umiddelbart godt, at der bruges godt 23,5 mio. kroner på fiskeplejen i ferskvand – med laksefiskene i den absolutte hovedrolle. Til fiskepleje i søerne bruges godt 6 ud af de 23,5 mio. kroner. Resten går til vandløbenes laksefisk – dem, vi normalt betragter som “vore” fisk.
Men desværre går en større og større del af fisketegnsmidlerne til forskning – til aktiviteter, som tidligere blev finansieret af skattekroner. Til diverse grundforskningsprojekter og områder, der førhen figurerede på finansloven. Af de 23,5 mio. kroner, som bruges i ferskvand, udgør diverse forskningsprojekter således nu op mod 10 mio. kroner.
Forstå mig nu ret, for der er absolut intet i vejen med de igangværende forskningsprojekter. De er alle relevante nok. Men det kan ikke være meningen, at det skal være os lystfiskere, som nu skal betale for den forskning, der førhen blev finansieret over skatten.
Så er fisketegnet jo ikke andet end en skjult ekstra skat – slet ikke den brugerbetaling, den oprindelig var tiltænkt som.
Frit slag for forskere
Vi har således i de seneste år været vidne til, at en stadig stigende del af vore penge går til et støt stigende antal forskningsprojekter. Samtidig bruges færre og færre penge på kompenserende udsætninger de steder, hvor de naturlige forudsætninger – egnede gydepladser og acceptable passageforhold – ikke er tilstrækkelige til at sikre fiskbare bestande.
Vi har således igen i år “mistet” af de penge, som tidligere blev brugt til supplerende udsætninger af de såkaldte “store” ørreder – fordi man kunne dokumentere en meget dårlig forrentning af disse relativt kostbare udsætninger.
Som konsekvens af “Den Nationale Delstrategi for Dansk Fiskeriforskning” er der over en 3-årig periode afsat 15 mio. kroner af fiskeplejemidler til forskningsprogrammet “Fiskenes Rolle i Økosystemet”. En ganske smart måde at trække endnu flere penge til forskning ud af lystfiskernes fisketegnsmidler – i form af 5 mio. kroner om året.
Forskningssekretariatet under Strukturdirektoratet har nedsat en såkaldt programkomité med repræsentanter fra flere forskningsinstitutioner og universiteter. Der blev i starten af ’99 iværksat 9 projekter under dette forskningsprogram – projekter, der fortsætter her i år 2000.
Der er således igen i år sat 20.000 kroner af til programkomitéens mødeaktiviteter. En form for forskningens “Tag selv bord” af lystfiskernes fisketegnsmidler.
I lyset af den fremtidige stramme økonomiske situation iværksættes dog ikke nye forskningsaktiviteter i 2000.
Tusind tak for det!
Første underskud nogensinde
En af de ting, der straks springer i øjnene ved en nærmere gennemgang af “Handlingsplan for Fiskeplejen 2000”, er, at der nu for første gang i fisketegnets levetid er underskud på budgettet. Et underskud på omkring 0,3 mio. kroner.
Der bliver således ingen midler at overføre til næste år, hvor vi så må forvente endnu flere nedskæringer i den direkte fiskepleje. For lønudgifterne til forskningen skal tilsyneladende stige fra år til år…
Et underskud, der med det samme har givet sig udslag i en reduktion af den direkte bestandsophjælpning. Således er der til formålet sparet 1,9 mio. kroner på laksefiskene og 0,2 mio. kroner på åleudsætningerne.
Et andet spørgsmål, som umiddelbart melder sig ved gennemgang af handlingsplanen, er følgende:
– Hvorfor bruger man ikke i stedet pengene til vandløbsrestaureringer? Projekter, som med sikkerhed direkte vil gavne reproduktionen i de vilde fiskebestande. Når man nu ikke som tidligere vil at sætte tamfisk ud, men ønsker at fremme de naturlige bestande.
– Hvorfor bruger man stadig kun 2 mio. kroner årligt til dette indlysende formål? – Hvad er begrundelsen for i stigende grad at bruge pengene på forskning, som her og nu ikke har nogen direkte gavnlig virkning på bestandene? Forskning, som tidligere blev finansieret på anden vis?
Svarene blæser desværre i vinden, og det bliver de nok også ved med. Summa summarum for fiskeplejen 2000 er under alle omstændigheder endnu færre fisk og endnu mere forskning for vore fisketegnsmidler…
© 2000 Steen Ulnits
Del denne artikel: