“Fracking” er den populære betegnelse for udvinding af naturgas i områder, hvor gassen er gemt i ganske små mellemrum i materialet i undergrunden.
Typisk består denne undergrund af skifer, og man taler derfor om skifergas. Fra denne type undergrund kan den ikke pumpes op på traditionel vis, men kræver hydraulisk frakturering (sprængning) af de skiferlag, som holder på gassen.
Fracking er ingen ny teknik, men har været brugt i flere år. Det nye er, at metoden er raffineret, så den kan bruges mange flere steder og på større dybder. Endelig tilsætter man i dag flere forskellige hjælpekemikalier, som risikerer at trænge ud i det omgivende grundvand og forurene det.
Metoden går kort fortalt ud på, at man borer lodret ned i undergrunden – ned til det gasholdige lag. Herfra borer man videre vandret, hvilket kræver avanceret teknik og materiel.
Under højt tryk pumper man nu en blanding af vand, sand og specielle kemikalier ned i skiferlaget, hvor det voldsomme tryk efter nogle mindre sprængninger forårsager små og store brud (fractures, deraf navnet “fracking”) i skiferlaget.
Naturgassen samler sig i revnerne og kan nu pumpes op på traditionel vis.
Forsyningssikkerhed og forurening
Der gemmer sig verden over store ubrugte resurser af skifergas, som kun kan hentes op ved fracking. Det er en metode, der i løbet af ganske få år har gjort USA og Canada selvforsynende, så man ikke længere er afhængige af den traditionelle olie fra Mellemøsten.
Beregninger viser, at USA og Canada vil være selvforsynende 100 år frem i tiden, og det er jo et mere end vægtigt argument for metoden.
Fracking er desværre også en metode med mange ulemper. Dels bruges der enorme mængder vand til fracking, og dels er der konstant risiko for, at de tilførte kemikalier havner i det omgivende grundvand. Man har nemlig ganske lidt viden om og kontrol over disse kemikaliers videre færden i undergrunden.
Præcis som vi desværre også har set det herhjemme med stoffer som RoundUp med flere, der kan opføre sig helt uventet i undergrunden.
Risiko for jordskælv
Endelig er der reel risiko for jordskælv efter fracking, der i sagens natur gør undergrunden ustabil. Ellers ville denne jo ikke slippe gassen.
At dette er ikke er nogen teoretisk trussel vides fra Blackpool i Nordengland, hvor der er store forekomster af skifergas. Her han man i 2011 målt rystelser på op til 2,2 på Richter-skalaen efter fracking i området.
Sådanne jordrystelser eller sågar sætninger kan forårsage brud på de forede boringer, som bringer kemikalierne ud i skiferen – og dermed ud af kontrol.
Skifergas er et fossilt brændstof helt på linie med kul og olie. En satsning på skifergas vil derfor være et voldsomt tilbageskridt for et land som Danmark, der bryster sig af at være med helt fremme, hvad bæredygtig og vedvarende energi angår.
For skifergas er og bliver definitivt ikke nogen vedvarende energikilde. Den er i stedet med til at fremskynde drivhuseffekten og de klimaforandringer, vi oplever i disse år. Begrebet “Fuckin’ Frackin’” er derfor blevet gadeslang i de skifergasramte områder i Canada…
Norsk skifergas-ulykke i USA
70.000 fisk døde og 100 tons kemikalier lækkede efter en brand ved et af norske Statoils fracking-anlæg i den amerikanske delstat Ohio i slutningen af juni. Det skriver det norske Teknisk Ukeblad.
Selvom årsagen til ulykken endnu ikke er klarlagt, konkluderer en delrapport, at op mod 100 ton kemikalier kan være sluppet ud i naturen omkring anlæget. Kemikalierne skulle bruges til skifergasboringer i Statoils syv brønde i området, der vurderes at være et af USA’s rigeste på skifergas.
Branden brød ud lørdag 28. juni, og viste sig særdeles vanskelig at slukke. Kemikaliebeholdere på anlægget blev nemlig ved med at eksplodere, og de amerikanske myndigheder endte med at evakuere 20 til 25 familier, som bor i området.
Branden blev først helt slukket efter et par dage. En formodning er, at branden er opstået som et resultat af overophedning i de hydrauliske systemer.
– Det er en alvorlig hændelse, og Statoil har iværksat en intern undersøgelse for at klarlægge, hvad årsagen til branden er, blive klogere af det og eventuelt iværksætte nye tiltag for at forhindre, at der sker igen, skriver en talsmand fra Statoil til Teknisk Ukeblad. Smukt formuleret, må man sige…
Brandfarlige og giftige kemikalier
Ulykken bliver betegnet som en af de værste, som har ramt fracking-anlæg i USA, efter landets produktion af skifergas i de seneste år er steget dramatisk. Metoden til udvindingen, hydraulisk fracking, har været genstand for megen debat, fordi man risikerer at forurene undervejs.
Efter branden er debatten om fracking derfor atter blusset op i Ohio, og flere lokale politikere ønsker nu at stramme grebet om statens udvinding af skifergas.
Herhjemme er debatten om skifergas-udvinding aktuel, fordi franske Total har startet prøveboringer i nordjyske Dybvad med henblik på at udvinde skifergas i området.
De amerikanske miljømyndigheder i Ohio skriver, at Statoil skam har deltaget aktivt i forsøg på at begrænse kemikalieudslippet. Selskabet har sågar oprettet en hjemmeside med information om arbejdet.
Det sidste skal nok hjælpe på grundvandet…
© 2015 Steen Ulnits
Efterskrift: Efterforskningen i Nordjylland blev dog opgivet igen, men nu samler interessen sig i stedet om syddanske Lolland. Men måske regeringen hellere skulle fokusere lidt mere på sol og vind – i stedet for fossile brændstoffer som den forurenende skifergas…
Del denne artikel: