– er trist læsning for miljøbevidste danske lystfiskere.
Hvad forurening af vandmiljøet angår, rangerer Danmark på højde med østeuropæiske lande…
I 1995 lykkedes det endelig – efter mange og lange sværdslag – at få det eftertragtede EU miljøagentur hentet hjem til Danmark. Her ligger det så, fornemt placeret i en af de gamle bygninger i det indre København.
Men vi fik ikke kun det eftertragtede og velfortjente agentur. Med i købet fik vi desværre også det berømte og frygtede EU bureaukrati. Det oplevede jeg på egen krop, da jeg prøvede at få fat i agenturets første og hidtil eneste publikation – den, der sort på hvidt fortæller, hvor skidt det egentlig står til med de danske vandløb og søer.
Allerførst ringede jeg til oplysningen for at få nummeret på EU’s nye miljøagentur. – Det er der ikke, fik jeg at vide, – men prøv i stedet EU parlamentets kontor i samme by. Det gjorde jeg, og her kunne man da også fremskaffe det ønskede nummer.
Dernæst ringede jeg glad og forventningsfuld på det nye nummer – som man i parentes havde glemt af få i telefonbogen! – og fik fat i omstillingen.
– Kunne jeg få et eksemplar af den nye rapport?
Dyb tavshed. – Hvilken rapport? – Vi har rapporter i tusindvis, lød det i den anden ende af telefonen? Lettere forundret måtte jeg gøre omstillingen opmærksom på, at de altså endnu kun havde publiceret en enkelt, og at det derfor måtte være ret enkelt at finde frem til den…
– Et øjeblik, lød det så. – Jeg spørger lige en anden. Heldigvis var der i hvert fald én på miljøkontoret, der kendte til den enlige rapport, de indtil videre selv har produceret – “European Rivers and Lakes”.
– Du skal lige faxe navn og adresse over med angivelse af, hvilken rapport du ønsker, sagde den rare omstillingsdame. – Så hører du fra os.
Det gjorde jeg, efterhånden lettere irriteret over den langsommelige behandling. To dage efter kom så et stort brev fra EU’s miljøagentur i København – et brev indeholdende en formel ansøgningsblanket, som jeg skulle udfylde og returnere med samt en check på kr. 180,-!!
Nu gik så den vilde jagt på en, der havde et checkhæfte, så jeg ikke skulle stå i kø i banken for at bestille en check på det imponerende beløb. Det lykkedes heldigvis, og afsted kom checken.
Få dage senere dumpede så den digre og med farver forsynede rapport ind gennem brevsprækken. Endelig!
Beskæmmende læsning
Rapporten er beskæmmende læsning. Her gik man og troede, at Danmark på miljøsiden havde en førerposition. Det har vi jo gået og bildt os selv ind siden vi – som de første i verden – fik en vaskeægte miljølov. Det var i 1974, for mere end 20 år siden.
Siden da er meget forurenet vand løbet ud i havet. Også i Danmark. Og på trods af en miljølov, der er blevet kaldt “verdens bedste”. Problemet med miljøloven er helt enkelt, at den er en såkaldt “rammelov” – en lov, der ikke indeholder tekniske specifikationer af nogen art. I stedet udsender Miljøstyrelsen jævnligt vejledninger til amter og kommuner, men disse vejledninger er ikke bindende.
Den endelige fortolkning af miljøloven er således i høj grad overladt til amter og kommuner, som derfor i mange tilfælde administrerer loven meget forskelligt. Nogle amter er typisk mere “grønne” og progressive end andre, hvad miljøet angår. Miljøstyrelsen udsender dog også bindende cirkulærer og bekendtgørelser, som alle må efterleve.
Miljørapporten er baseret på analyse af mere end 500 vandløb og 1.500 søer fordelt over hele EU.
Af denne rapport fremgår det, at Danmark hører til den mest beskidte fjerdedel i Europa. Sammen med lande som Polen og Tjekkiet har vi de mest forurenede fiskevande! Fælles for disse lande – hvortil vi altså selv hører nu – er, at omkring halvdelen af vandløbene her får prædikatet “ringe” eller “dårlige”.
I Danmark er hele to ud af tre søer idag så forurenede, at de ikke kan leve op til EU-kravene. Vi er således kommet i skidt selskab – overhalet indenom af vore nabolande, der ikke taler store ord om miljøet, men som handler i stedet. Faktisk er der idag bedre fiskevande i Ruhr Gebiet end i vort lille og fredelige Danmark…
– Hvordan i alverden kan det være, at vi er kommet i så dårligt selskab?
Faktisk sidder der idag mange velmenende biologer og ingeniører og administrerer vandmiljøet i vore 14 amter. Men har de ikke den fornødne politiske opbakning, får de ingen penge at gøre godt med. Og får politikerne ikke af deres vælgere at vide, at de vil have et rent miljø, ja, så kommer sparekniven frem. Og da bliver miljøet taberen. Ris til egen røv, om man så må sige…
Der er dog i flere tilfælde en god forklaring på de dårlige resultater – menneskeskabte eller naturgivne forudsætninger, som ikke sådan lige er til at ændre, trods millionstore investeringer i nye og bedre rensningsanlæg. Okkerforurening i forbindelse med afvanding er et af disse problemer – gylle fra den voksende svineproduktion et andet.
Vandmiljøet afhænger af andet og mere end blot en effektiv spildevandsrensning. Vandmiljøet er mindst lige så afhængigt af et bæredygtigt landbrug.
Og et sådant har vi desværre ikke i dagens Danmark.
Steen Ulnits
Del denne artikel: