En bog og en film, der dokumenterer det uhyrlige rovfiskeri, der finder sted overalt i verden. Det er der rigtig mange ben i…
Det hænder, at dygtige og engagerede journalister eller filmfolk får fært af noget, der virkelig sætter dem op. Som får dem til at yde en indsats ud over det sædvanlige. Som gør dem dybt indignerede over det, der ruller sig op for øjnene af dem.
Tag for eksempel amerikanske Michael Moore, der fik øje på præsident Bush og hans fantastiske dobbeltspil over for både amerikanere og arabere. Som var så dybt fedtet ind i oliebranchen, at han næsten havde sorte fingre. Bush familien blev så trætte af Moore and junior en dag til et pressemøde vredt vrissede, at han skulle se at få sig “a decent job”…
Se, så ved den dygtige journalist eller filmmand, at han har fat i noget. Så har han fået fært, og så helmer han ikke, førend hele affæren er afdækket. Med snuden helt nede i sporet går han på jagt efter de urimeligheder og den uretfærdighed, han måtte have spottet.
Desværre har Michael Moore aldrig haft øje for verdenen under vandet – for vore finnede venner, der ofte frister en kummerlig tilværelse mellem garn, trawl og krogliner. Det kunne ellers have været interessant. Men det har heldigvis en anden journalist, nemlig engelske Charles Clover, som i 2004 udgav sin skelsættende bg“The End of the Line”. Et digert værk, der med sine små 400 tætskrevne sider uden et eneste billede nærmest har karakter af en doktorafhandling.
Under sit arbejde som journalist på avisen “Daily Telegraph” i London kom Charles Clover på sporet af den komplet uansvarlige måde, hvorpå alverdens lande administrerer deres fiskeri og fiskebestande. Han besluttede sig for at dykke ned i emnet og brugte de næste år på at indsamle information og tale med folk i branchen.
Men stik modsat af, hvad man kunne tro om dette emne, så er det slet ikke tørt og kedeligt. Charles Glover har nemlig en meget personlig tilgang til emnet, og bogen er derfor at betragte som hans egen personlige møde med fiskeriets forunderlige og stærkt foruroligende verden.
Her møder man fiskearter, mange knapt aner eksistensen af. Her behandles tørre begreber som fiskekvoter på en måde, der gør dem endog meget nærværende. Og sidst, men ikke mindst: Her møder man stærke personligheder, som på den ene eller anden måde er dybt involveret i fiskenes verden.
Charles Clover formår at bringe et for mange mennesker kedeligt og uinteressant emne ganske tæt på. Han formidler emnet med så megen indsigt og så meget engagement, at bogen har vundet flere priser for sit afdækkende arbejde.
Som rosinen i pølseenden blev “The End of the Line” også filmatiseret – om man nu kan sige det om en sådan bog uden handling. Filminstruktøren Rupert Murray fattede interesse for emnet, og sammen rejste de gennem to år verden tynd for at dokumentere rovfiskeriet og for at interviewe relevante personer.
Det kom der i 2009 en rigtig spændende og anbefalelsesværdig film ud af. En film, som efterfølgende er blevet nomineret til flere filmpriser. Jeg kan ikke anbefale den nok, men skal nøjes med et par citater fra anmeldere verden over:
“Everyone should watch this film” (The Times)
“An Inconvenient Truth about the oceans” (The Economist)
“Scarier than Jaws…A must-see documentary” (Sunday Express)
“A chilling exploration of how our love affair with seafood is devastating the world’s oceans” (Daily Mirror)
Læs bogen, hvis du magter – eller brug den i stedet som referencebog, når specielle emner dukker op. Men se i hvert fald filmen. Så har du sikkert bestilt din sidste pighvar eller laks på fiskerestauranten!
© 2011 Steen Ulnits
Del denne artikel: