Fødevareministeren indførte den 31. marts 2004 med øjeblikkeligt varsel forbud mod alt garnfiskeri efter laks i den danske del af Østersøen – farvandet omkring Bornholm.
Begrundelsen var en undersøgelse af 30 laks, hvoraf de 29 havde et alt for højt indhold af giftstoffet dioxin i kødet. Overskridelsen af EU’s grænseværdi varierede fra 5-85%. De analyserede laks vejede alle over 5 kg.
Fiskerierhvervet rasede over lukningen og anførte, at mere end 80% af de laks, der landes i Østersøen, vejer under 4 kg. Argumentet var, at de større laks har levet i længere tid i Østersøens forurenede vande end de mindre, og at de større laks derfor har akkumuleret mere dioxin i kødet. Det var i hvert fald hypotesen.
De bornholmske laksefiskere påpegede samtidig, at hverken Sverige eller Finland har standset deres laksefiskeri i Østersøen. De har fået dispensation fra EU-reglerne, men de fangede laks må dog ikke eksporteres.
I forvejen har EU indskærpet, at drivgarnsfiskeriet i Østersøen fra og med 2008 skal indstilles helt – af hensyn til de mange marsvin, der drukner i garnene. I andre farvande skal garnene monteres med såkaldte “ping’er”, der udsender advarselslyde til marsvinenes sonarsystem.
Dioxin fra sild og brislinger
Dioxinen i østersølaksen stammer ikke mindst fra de sild og brislinger, som laksene lever af. Tidligere undersøgelser har vist, at også disse fisk indeholdt alt for megen dioxin.
Dioxin er et kunstigt giftstof, der blandt andet opstår under forbrænding af affald. Mængden af dioxin i Østersøen har været faldende siden 1970’erne, men giften ophobes stadig gennem fødekæden og ender altså til sidst øverst oppe – i laksene.
Dioxin formodes at være en medvirkende årsag til sygdommen M-74, der medfører en høj dødelighed blandt lakseyngelen i opdrættet.
I 1990’erne var dødeligheden helt oppe på 80%, mens den i 2002 var på 30% og i 2003 helt nede på under 10%. M-74 skyldes mangel på thiamin – et B-vitamin, der nu må gives som tilskud til lakseyngelen for at få den til at overleve.
På mange måder er situationen i vor stærkt forurenede Østersø en parallel til De Store Søer på grænsen mellem USA og Canada. Også her har man oplevet lignende forhøjede dødeligheder blandt yngel fra laks forurenet med diverse miljøgifte.
Efterfølgende og stik modsat de bornholmske fiskeres forhåbninger viste også smålaksene i farvandet ud for Bornholm sig at have alt for høje værdier af giftstoffet dioxin i kroppen.
Smålaks under grænsen
De undersøgelser, som lå til grund for laksestoppet pr. 31. marts, var baseret på laks større end 5 kg. Håbet var som sagt, at mindre laks, som har tilbragt mindre tid i Østersøens forurenede vande og som udgør størsteparten af fangsterne, ikke ville have samme høje dioxinindhold i kroppen.
Det havde de altså alligevel, og de nye tal stammer fra smålaks, som bornholmske fiskere selv havde fanget og sendt til Tyskland til alternativ undersøgelse. Der er således ikke længere tvivl om det korrekte i det øjeblikkelige laksestop for det bornholmske fiskeri.
Fødevareministeriet, som besluttede laksestoppet, betragter det som et time-out, mens man arbejder på en mulig løsning af problemet.
Myndighederne vil nu – i samarbejde med de bornholmske laksefiskere – indsamle et halvt ton laks i farvandet øst for Bornholm. Formålet er at undersøge den mulige sammenhæng mellem fiskenes størrelse og deres indhold af dioxin.
Østersølaksen er således hårdt presset fra snart sagt alle sider. Vildlaksen udgør nu kun omkring 5% af fangsterne resten skyldes de store kompensationsudsætninger af opdrættede laksesmolt.
Og skulle det så lykkes os lystfiskere af fange en laks alligevel, så skal vi altså vare os for også at spise af den…
Laksestoppet ophæves igen…
Fødevaremyndighederne gennemførte siden denne undersøgelse, som viste det ønskede og formodede: At der er en klar sammenhæng mellem laksens vægt og indholdet af dioxin. Koncentrationen af dioxin er således afhængig af laksens størrelse. Jo mindre laks desto mindre dioxinindhold.
Konklusionen på undersøgelsen var, at laks under 72 cm (godt 4 kg) ikke indeholder dioxin over grænseværdien. Større laks, som har tilbragt længere tid i Østersøens forurenede vande, har derimod ophobet større mængder dioxin i kroppen end tilladeligt.
På den baggrund har fødevareminister Mariann Fischer Boel (der i parentes bemærket netop er blevet udpeget som den nye landbrugskommissær til EU-kommissionen efter den seneste udvidelse af EU) besluttet at genåbne for fiskeri og omsætning af laks fra 60 til 72 cm fra Østersøen efter sommerfredningens ophør den 16. september.
Fødevaremyndighederne har samtidig igangsat en ny undersøgelse af, om forarbejdning af laksen betyder noget for dioxinindholdet i det færdige produkt. Hvis f.eks. trimning og røgning af laks reducerer dioxinindholdet til under grænseværdien, vil man eventuelt også kunne anvende de større laks til konsum – som forarbejdede produkter.
Famous last words…
“Det vigtigste i denne sag har hele tiden været hensynet til forbrugerne og fødevaresikkerheden. Derfor valgte jeg at lukke for laksefiskeriet.”
“Vores nye detaljerede undersøgelse viser, at vi på et fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag nu kan tillade omsætning af mindre laks til konsum, fordi de er under grænseværdien for dioxin.”
“Ligeledes håber jeg, at vores forsøg med forarbejdning af de større laks giver positive resultater, men også her vil enhver berettiget tvivl komme forbrugerne til gode,” siger Mariann Fischer Boel.
Man kan så undre sig over, hvordan der kan fiskes målrettet efter smålaksene, uden at de større og mere dioxinholdige laks også fanges. Faktum er da også, at det kan man ikke. De store laks ryger med i drivgarnene og på kroglinerne, men må altså indtil videre kasseres eller sågar destrueres.
Med tanke på, at Østersøens vildlaks er truet med udryddelse er dette ingen holdbar praksis. Mindre end 5% af Østersøens laks er i dag af vild oprindelse de resterende 95% stammer fra store udsætninger af opdrættede smolt i landene omkring Østersøen.
– Men måske man fra Fødevareministeriets side allerede nu betragter Østersøens vildlaks som værende udryddet og derfor ikke værd at tage hensyn til?
I EU-regi har man netop påbegyndt forhandlinger om reglerne for
dioxin og dioxinlignende PCB. Grænseværdien for dioxin skal i henhold til gældende regler udvides til også at omfatte dioxinlignende PCB.
Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor forhandlingerne ender. Det halve ton østersølaks fra Bornholm, som blev analyseret for indhold af dioxin, blev ikke samtidig undersøgt for indhold af PCB. Det havde erhvervet og myndighederne tilsyneladende ingen interesse i. Derfor kan der muligvis på et senere tidspunkt blive behov for at justere reglerne endnu engang.
Men laksestoppet blev der altså sat en stopper for. Det blev ikke gammelt, og det bliver de sidste vildlaks derfor heller ikke…
© 2005 Steen Ulnits
Del denne artikel: